selviske interesser; han kværulerer over ethvert sundt princip.“ — Ordsp. 18:1, AT.

17. Hvordan skal vi lade os belære af Jehova?

¹⁷ Hvis vi skal komme i besiddelse af læbernes godkendte frugter og lydefri tyre, må vi lade os belære af Jehova. Få denne belæring gennem bibellæsning. Få den ved systematisk studium. Få den ved menighedsmøderne. Det er navnlig dér, Jehova dækker et åndeligt bord for os. Kom og spis! Indtager du alle dine almindelige måltider på sengen? Hvis du sætter så stor pris på dem, at du kommer til bords for at få dem, sætter du da ikke større pris på den endnu vigtigere åndelige føde? Jehova opmuntrer ikke til dovenskab ved at servere de åndelige måltider på sengen eller i hjemmet borte fra menighedens mødesteder. Gå til bords, gå til rigssalen! Medmindre vi gør alle disse nødvendige ting, beflitter vi os ikke på at tilegne os de ord, vi har brug for, når vi skal frembære sunde, raske og oplysende lovprisningsofre, og vi vil komme sørgeligt til kort over for den inspirerede formaning: „Gør dit yderste for at fremstille dig som godkendt af Gud, som en arbejder, der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedsordet på rette måde.“ — 2 Tim. 2:15, NW.

Bring dine lovprisningsofre på rette måde

„Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt, så I ved, hvorledes I bør svare enhver især.“ — Kol. 4:6.

1. Hvad symboliseres der med salt?

MOSELOVEN krævede, at ofrene skulle krydres med salt: „Du skal komme salt i enhver afgrødeoffergave, du frembærer, du må ikke undlade at komme din Guds pagts salt i dit afgrødeoffer, men du skal frembære salt med enhver af dine offergaver.“ Hvorfor? Salt virker præserverende og hindrer forrådnelse. Det var forbudt at ofre noget, der var gæret, og salt blev tilsat for at hindre dette. Da salt forebygger omdannelse og forfald, sikrede det bevarelsen, og det blev brugt i forbindelse med en pagt for at vise dennes uforanderlighed og eviggyldighed. Blandt oldtidens folk var det tegn på venskab, at man spiste salt sammen, idet det var udtryk for ubrydelig troskab og loyalitet. Den, der bragte fællesskabsofre på Jehovas alter, holdt så at sige måltid sammen med Jehova; derfor vidnede brugen af salt ved ofringerne om, at man nød salt sammen med ham, hvilket var et symbol på evig loyalitet. — 3 Mos. 2:13.

2. Hvad vil det sige, at de kristne skal krydre deres ordofre med salt?

² Fordi Jesu sande efterfølgere ved deres eksempel og ved deres forkyndelse ville øve en indflydelse, der bevarede mod råddenskab og moralsk forfald, kaldte Jesus dem „jordens salt“. Sult omtales også i forbindelse med deres forkyndelse: „Jeres tale skal altid være vindende, krydret med salt, så I ved, hvorledes I bør svare enhver især.“ (Matt. 5:13; Kol. 4:6) Kristne ofrer ikke afgrøde- eller dyreofre til Jehova, således som det israelitiske folk gjorde, men de frembærer lovprisningsofre ved de ord, der kommer over deres læber, og disse ord sammenlignes med tyre og frugter. Som der altid måtte kommes salt på Israels bogstavelige ofre, således må den kristnes ord — hans læbers symbolske tyre — krydres med salt. Dette betyder, at udtalelserne må være sandhedsrene, at de må have en bevarende virkning både på taleren og tilhøreren, og at de må være loyale og trofaste mod Jehova, ikke vise ringeagt for hans navn eller få hans bord til at tage sig usselt ud. Ordene må virke indbydende og appetitvækkende på dem, der elsker retfærdighed. Salt er et appetitvækkende krydderi såvel i menneskers som i dyrs føde: „Spiser man ferskt uden salt?“ „Okserne og æslerne, der arbejder på marken, skal æde saltet blandfoder.“ (Job 6:6; Es. 30:24) Således må de kristnes ordofre krydres med åndeligt salt, de må ikke have en fersk og flov smag og være fordærvede, men de skal være appetitvækkende, venlige, trofaste og have bevarende kraft.