i de tidligste colombianske hedenske ritualer var drikkeri en del af ceremonien.“ De mange berusede indianere tyder på at drikkeriet stadig er en del af deres gudsdyrkelse!

Sankt Thomas’ dag

Den 21. december er Sankt Thomas’ dag. I Chichicastenango begyndte dagen som en kristen fest. Måtterne var fjernet fra kirkens midtergang, og fire præster celebrerede messen. Bag i kirken stod der helgenbilleder i begge sider. En gruppe ledere kom ind med billeder, det ene af Tzicolaj, den berømte ridder af den lille træhest. Men opmærksomheden var henledt på de tre spraglet smykkede statuer, Sankt Thomas, Sankt Josef og Sankt Sebastian.

Men hvorfor er statuerne dækket med kunstfærdige dekorationer i form af store halvmåner, ligesom glorier, og smykket med mange farvede fjer, plasticfrugter og glimtende spejle? „For at symbolisere solen, himmelens hjerte,“ siger et opslagsværk. Det er klart at for quiché-indianerne er de katolske helgener som de bøjer sig for og brænder lys for, faktisk deres gamle afguder eller guder fra mayaernes mytologi, blot med nye navne.

Messen sluttede da præsten bad Sankt Thomas velsigne folket, som derefter begyndte at synge „Glory, glory, hallelujah“. Den katolske ceremoni fik en brat afslutning, og resten af dagen var hedenskabet enerådende.

Lederne af de forskellige cofradías gik hurtigt ind i midterskibet og knælede med ansigtet mod kirkens alter. Men den der bar Tzicolaj stillede sig foran de andre, med ryggen mod alteret. Hvem kan sige om de andre bøjede sig for det katolske alter eller for Tzicolaj?

Derefter blev statuerne løftet op, og udtoget begyndte. Processionen bevægede sig ud ad døren og ned ad trappen. Lederne tog opstilling foran Sankt Thomas og bar deres statuer og Tzicolaj. Fra kirken gik de hen over torvet igennem menneskemylderet. Skrig og skrål brød løs da den ene raket efter den anden blev affyret og kinesere forstærkede støjen. Til sidst kom processionen tilbage til kirken, og de tre helgener blev stillet på det øverste trappetrin med ansigtet vendt mod torvet. Hele eftermiddagen blev de hyldet med dans, drikkeri og musik.

For meget hedenskab

Vil det overraske dig at befolkningen i Chichicastenango kun ved meget lidt om oprindelsen til deres religion? Men sådan er det. Og mennesker fra mange religioner er lige så uvidende hvis de skal forklare deres egen „kristne“ tros lære og skikke, fordi mange hedenske opfattelser er blevet blandet med det Kristus Jesus lærte.

Er kirken bekymret over quiché-indianernes hedenske gudsdyrkelse? Dette spørgsmål opstod i en samtale med en spansk præst som havde boet fem år i Chichicastenango, og nu betragtede de forskellige festligheder i løbet af dagen. Da han blev spurgt hvem Tzicolaj repræsenterede, svarede han: „Det ved jeg ikke.“ Derefter tilføjede han: „For quiché-indianerne er Tzicolaj sikkert et symbol på sammensmeltningen af to religioner.“ Til sidst beklagede han: „Indianerne har en meget lille del religion [katolicisme] i deres hjerter og en meget stor del tradition fra de gamle mayaguder.“

Når jeg ser tilbage på mit besøg i Chichicastenango i december, forstår jeg hvorfor mange besøgende kommer hjem med mindeværdige indtryk, men også ret chokerede. Det der foregår dér er bestemt ikke en nøjagtig genspejling af tilbedelsen af den sande Gud. Den sande tilbedelse skulle foregå „med ånd og sandhed“, og det var også denne form for tilbedelse Jesus talte om og opfordrede andre til at følge. — Joh. 4:24.

„Som en vintervildbæk“

● Fordi Job blev svigtet af sine venner i nødens stund, sammenlignede han deres handlinger med en „vintervildbæk“. (Job 6:15, NW) En vildbæk er et vandløb der svulmer op på den årstid hvor is og sne smelter. Men om sommeren når der virkelig er brug for vandet, da tørrer den ind og er hverken til gavn for mennesker eller dyr.