-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1958 | 15. november
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvad holdt Det røde Havs vande tilbage da israelitterne marcherede igennem havet? Angiver 2 Mosebog 15:8 med ordene „strømmene stivnede midt i havet“, at vandet var frosset til is? — J. H., De forenede Stater.
Vi ved ikke bestemt hvordan Jehova holdt Det røde Havs vande tilbage så det stod som mure til venstre og højre for israelitterne da de vandrede igennem havet. Det var et mirakel som Jehova udførte.
Det omtalte vers i 2 Mosebog 15:8 lyder: „Ved din næses pust dyngedes vandene op, vandene stod som en vold, strømmene stivnede midt i havet.“
Det hebraiske ord som her er oversat med „stivne“ betyder at skrumpe ind, eller at blive tyk som når mælk skørner eller vand fryser til is. I Job 10:10 bliver udtrykket brugt om at skørne ost. Derfor betyder det ikke nødvendigvis at vandmurene var frosset til is, skønt Jehova kunne have gjort dette. Denne stivnede masses konsistens kunne ligne gelé eller ostemasse. Der var intet synligt som holdt Det røde Havs vande tilbage på hver side af israelitterne; derfor så det ud som om vandmasserne var stivnede, størknede, eftersom de blev stående på hver side som mure og ikke faldt sammen eller oversvømmede og tilintetgjorde israelitterne.
Havde vinden været kold nok til at fryse vandene til is, ville beretningen uden tvivl have omtalt at den var så usædvanlig kold. Og en sådan kulde kunne godt have haft til følge at havbunden var belagt med is, hvilket ville have gjort den usikker at færdes på. Men 2 Mosebog 14:21 siger at „HERREN drev havet bort med en stærk østenstorm der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land“. Og Esajas 51:10 udtaler ligeledes: „Mon du ej udtørred havet, stordybets vande?“
Moses beskrev tingene som han så dem. Han lagde mærke til den stærke østenvind og kunne se at murene øjensynlig bestod af vand der var stivnet. Begivenheden var imidlertid et mirakel fra Gud, og Moses forsøgte ikke at forklare ved hvilke midler vandet blev holdt tilbage, og det vil vi heller ikke.
-
-
Jehovas vidners kongresrapport 1958Vagttårnet – 1958 | 15. november
-
-
Jehovas vidners kongresrapport 1958
De har hørt om Jehovas vidners kongres „Den guddommelige Vilje“ på Yankee Stadium og the Polo Grounds i New York. Eller De har måske læst om den i Deres avis. Hvorfor ikke skrive efter den fuldstændige rapport over kongressen og få førstehåndsoplysningerne om dens betydningsfulde enkeltheder? Rapporten er nu udkommet på engelsk, er på 128 sider og indeholder en mængde billeder af kongressens forskellige begivenheder og afdelinger. Den har noget at sige om Jehovas vidners organisation og Vagttårnsselskabets verdensomspændende virksomhed. Indgiv straks Deres bestilling så De kan være sikker på at få et eksemplar af rapporten. Angiv tydeligt hvor mange eksemplarer De ønsker af 1958 Report of the Divine Will International Assembly of Jehovah’s Witnesses, og indsend et bidrag på kr. 2,00 pr. stk.
-