Tøver Gud med at fuldbyrde sin dom?

FORESTIL dig at du venter en gæst fra en anden by. Han har sagt hvilken dag han kommer, men ikke hvornår på dagen. Tiden går, og han er stadig ikke kommet, så du begynder at spekulere på om han er blevet forsinket. Var det nu i dag han havde sagt han ville komme? Eller er der tale om en misforståelse? Langsomt begynder det der først blot var utålmodighed at vige for noget mere foruroligende, noget man kunne kalde tvivl.

Dette kan udmærket illustrere hvordan nogle har det i forbindelse med tiden hvor Gud vil opfylde sit løfte om at eksekvere dommen over det onde. De der tilbeder ham har jo ventet så længe på det. Tag for eksempel den trofaste kong David. For over 3000 år siden sagde han: „Herren ved din højre knuser konger på sin vredes dag, blandt folkene holder han dom.“ Kan man da bebrejde nogen i dag for at stille spørgsmålet ’hvornår’? — Salme 110:5, 6.

Ved at sammenholde verdensforholdene med Bibelens profetier, og ved at tage Bibelens kronologi i betragtning, er seriøse bibellæsere blevet overbevist om at fuldbyrdelsen af Guds dom nu er nær. Men har mange ikke også før i tiden ment det samme, for så blot senere at finde ud af at de havde taget fejl? Findes der nogen sikker måde hvorpå man nøjagtigt kan afgøre hvornår Guds domstime er inde?

Til Guds „fastsatte tid“

Jesus påpegede at dommen ville blive fuldbyrdet på et bestemt tidspunkt. I en advarsel til sine disciple sagde han: „Våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ — Markus 13:33.

Habakkuk, der seks hundrede år tidligere var blevet bemyndiget af Gud til at skrive om eksekveringen af Guds dom, sagde også at det ville ske „til den fastsatte tid“. Og som en advarsel mod at blive utålmodig, eller måske endda begynde at tvivle, gav han under Guds ledelse dette løfte: „Det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:2, 3, NW.

Men hvis Guds dom fuldbyrdes „til den fastsatte tid“, og hvis det „ikke [vil] være forsinket“, hvorfor siger Habakkuk da „hvis det tøver“? Åbenbart for at vise at nogle blandt Guds folk ville forvente at det skete før tiden virkelig var inde. Hvorfor? Fordi det nøjagtige tidspunkt for dommens fuldbyrdelse ville forblive ukendt for dem.

Da Jesus var på jorden kendte han ikke engang det nøjagtige tidspunkt; for han sagde: „Om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen.“ (Markus 13:32) Men han vidste i hvilken tidsperiode dommen ville blive fuldbyrdet. På disciplenes forespørgsel gav han dem derfor et tegn der ville sætte dem i stand til at kende denne tidsperiode når den først var begyndt. De første vidnesbyrd ville, ifølge Jesu ord, være „som de første fødselsveer“. En gravid kvinde der begynder at få veer, ved selvfølgelig ikke nøjagtig hvornår barnet vil blive født. Men hun ved at fødselen er nært forestående. — Mattæus 24:3-8, Today’s English Version.

„Denne generation skal afgjort ikke forsvinde“

Foruden at vide i hvilken tidsperiode Guds dom ville blive fuldbyrdet, kunne Jesus også sige noget om hvor længe den ville vare. Idet han brugte billedet med et figentræ, sagde han: „Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ — Mattæus 24:32-34.

Guds dom ville altså blive fuldbyrdet på et tidspunkt hvor nogle, der havde set de første tegn på den tidsperiode som Jesus havde forudsagt, stadig levede. Når denne tidsperiode begyndte, ville det markere begyndelsen på enden for Satans verden, som Guds nyligt oprettede rige i himmelen ville eksekvere dommen over. Bibelens kronologi og opfyldelsen af dens profetier har til overflod bevist at denne tidsperiode begyndte i vort århundrede, i 1914.a

Guds dom må således fuldbyrdes før generationen fra 1914 dør helt ud. Der er stadig mange tilbage af den generation. I 1980 var der for eksempel i Forbundsrepublikken Tyskland stadig 1.597.700 der var født i 1900 eller tidligere. Tallet ville have været endnu større hvis ikke millioner af landets indbyggere havde lidt en for tidlig død under de to verdenskrige. Og alene i Danmark var der i 1980 over 142.000 som var 80 år gamle eller derover.

Da Jesus lovede at ’denne generation afgjort ikke ville forsvinde’, brugte han de to græske nægtelser ou og mē. The Companion Bible forklarer denne sprogbrug således: „Når de to nægtelser bruges sammen, udgør de tilsammen ét udtryk og danner da den stærkeste og mest eftertrykkelige“ form for benægtelse. Først nu, på et tidspunkt hvor det kunne se ud som om den generation ville forsvinde før alt var sket, får Jesu ord „afgjort ikke“ virkelig betydning.

En trosprøve

Habakkuks advarende ord viser at det ville se ud som om Jehova tøvede med at fuldbyrde sin dom, og at dette ville være en prøve på troen. Logisk nok kunne denne prøve ikke komme før man nåede meget langt hen i den generations levetid som Jesus talte om. Lad os gå tilbage til det eksempel der er nævnt i indledningen til denne artikel og spørge: Hvornår ville du for alvor begynde at tvivle på om din gæst kom? Ikke klokken ni om morgenen, eller ved middagstid, måske ikke engang sent på eftermiddagen. Men din tro ville måske nok blive prøvet når det først var blevet aften. Husk imidlertid på at selv klokken 23.30 ville din gæst stadig kunne nå at komme inden for den dag han havde lovet!

Der er ingen grund til at være bekymret for at Guds ord ikke vil blive opfyldt. Det er aldrig sket. Josuas ord til israelitterne for over 3000 år siden er nu mere sande end de var dengang: „Ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ — Josua 23:14.

„Med hensyn til opfyldelsen af profetierne synes det at være naturligt for os, og for alle mennesker, at være utålmodige og at forvente at tingene sker hurtigere end de plejer at gøre.“ Sådan sagde The Watch Tower i udgaven for 1. maj 1910, og det tilføjede: „Dette er en tøven i forhold til vore forventninger, men vi kan være sikre på at der ikke er nogen tøven hvad angår Guds forsæt . . . Vi tvivler ikke på at resultaterne vil blive nået når tidens fylde — Guds tid — er inde.“

Når trofaste kristne der lever i dag tager et tilbageblik, kan de se gode grunde til at Guds dom endnu ikke er fuldbyrdet. Ja, de glæder sig over at den ikke er blevet det. Den efterfølgende artikel vil forklare hvorfor.

Hvorfor Guds dom endnu ikke er blevet fuldbyrdet

ALLEREDE omkring to årtier efter Jesu død forventede nogle kristne at Jehova ville komme og holde dom. Det fik Paulus til at skrive følgende: „Først [før Jehovas dag] må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, undergangens søn, åbenbares.“ Paulus sagde ganske vist at „denne lovløsheds hemmelighed“ ’allerede var i virksomhed’ på hans tid, men det var tydeligvis ikke i det omfang som var en forudsætning for at Guds dom kunne fuldbyrdes. — 2 Tessaloniker 2:2, 3, 7, 8.

En tosidet indsamling

Frafaldet ville med sikkerhed komme, men det ville ikke hindre gennemførelsen af Guds hensigt, nemlig at udvælge 144.000 trofaste kristne der skulle herske sammen med hans søn, Jesus, i himmelen. (Se Åbenbaringen 14:1-5.) Først når tallet på dem var fuldt og de var blevet endeligt beseglet af Gud, kunne eksekveringen af Jehovas dom finde sted. Åbenbaringen 7:2, 3 forklarer: „Til de fire engle [blev der sagt]: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade [ved at slippe de ødelæggende vinde fra fuldbyrdelsen af Guds dom løs mod nationerne] førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ Som vi nu ved, var dette arbejde endnu ikke færdigt da Riget blev oprettet i 1914.

Selv om nogle håbede at eksekveringen af Guds dom ville ske dengang, kunne det altså ikke finde sted på det tidspunkt. Vagt-Taarnet for 1. februar 1914 gav rum for denne udvikling, idet det skrev at selv om „Aar 1914 [er] det sidste Aar af det, som Bibelen kalder ’Hedningernes Tider’ . . . er vi på ingen Maade sikre paa, at indeværende Aar, 1914, vil blive Vidne til saa gennemgribende og hurtige Forandringer, som vi har ventet“. Men, som bladet skrev i sin udgave for 1. marts 1914, var de kristne stadig taknemmelige for at Bibelens tidsregning havde gjort dem vågne for hvor nært forestående fuldbyrdelsen af Guds dom var. Der stod: „Vi tror at Tidsregningen er en Velsignelse. Om den har vækket os nogle Minutter eller nogle Timer tidligere om Morgenen, end vi ellers vilde være vaagnet, saa er det jo blot godt. Det er dem, der er vaagne, som faar Velsignelsen.“

Blandt dem der får en velsignelse er også de mennesker der i Bibelen beskrives som „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. Det var først i 1935 at man fuldt ud forstod at denne ’store skare’ skulle bestå af mennesker „der kommer ud af den store trængsel“, det vil sige mennesker der forlader Satans organisation og stiller sig på Guds side, så de kan overleve eksekveringen af Guds dom. I cirka fem årtier er arbejdet med at indsamle denne „store skare“ nu foregået i overensstemmelse med Jehovas hensigt. Vi kan glæde os over at Guds dom ikke vil blive fuldbyrdet før dette livreddende arbejde er tilendebragt. — Åbenbaringen 7:9, 14.

En politisk udvikling

Det var også forudsagt at en vis politisk udvikling ville finde sted før Guds dom blev eksekveret. Vi ser nu tydeligt at Daniels profeti om „to konger“ (kapitel 11) er ved at være endeligt opfyldt.a Når hele profetien er opfyldt, vil Gud fuldbyrde sin dom. — Jævnfør Daniel 2:44.

På trods af at de to supermagter og deres respektive blokke, „Sydens konge“ og „Nordens konge“, modstår hinanden, er de begge repræsenteret i den verdensomspændende politiske organisation der i dag får folk til at „undre sig og beundre [den]“. Hvilken passende beskrivelse af Folkeforbundet, der opstod efter den første verdenskrig, og dets efterfølger, De forenede Nationers organisation, der opstod efter den anden verdenskrig! — Daniel 11:40; Åbenbaringen 17:8.

Ideologisk og politisk delte, og dog samtidig „forenede“, har disse „to konger“ meget at sige i forbindelse med bevarelsen af „fred og sikkerhed“ i verden. Dette er også bemærkelsesværdigt, for bibelprofetien meddeler: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil en pludselig undergang komme over dem.“ I hvilken udstrækning disse „to konger“ hver for sig, og sammen med De forenede Nationers organisation, vil være i stand til at løse verdens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale problemer så de føler sig berettiget til at komme med denne udtalelse, ved vi i øjeblikket ikke noget om. — 1 Tessaloniker 5:2, 3.

Vi ved imidlertid at De forenede Nationers organisation, sammen med alle dens medlemsnationer — deriblandt først og fremmest disse „to konger“ — på et tidspunkt vil blive dømt af Gud og ’gå bort til ødelæggelse’. Vi ved også at generationen fra 1914 nu er højt oppe i årene, hvilket betyder at der kun er kort tid tilbage hvori denne profeti endnu kan opfyldes. Men vi ved også — for det har Jesus selv lovet — at ’denne generation afgjort ikke skal forsvinde før alt dette sker’. — Åbenbaringen 17:11; Markus 13:30.

Jehova vil ikke tøve — vil du?

Hvis du studerer Bibelen og er ved at lære om Jehovas hensigter, da tøv ikke med at flygte til Guds symbolske tilflugtssted. „Søg retfærdighed, søg sagtmodighed“, så du kan „blive skjult på Jehovas vredes dag“. — Zefanias 2:1-3, NW.

Tænk på de kristne i det første århundrede der flygtede fra Jerusalem i år 66, da de så det tegn Jesus havde givet på den nært forestående fuldbyrdelse af dommen over byen. De der eventuelt havde udskudt flugten — hvad grunden så end kunne være — blev sandsynligvis lullet ind i en falsk følelse af sikkerhed da romerne, der havde omringet byen og så pludselig ophævede belejringen, ikke kom tilbage. Ugerne gik. De blev til måneder, der igen blev til år. Nogle har måske tænkt at Jehova tøvede med at fuldbyrde sin dom. Men pludselig, ganske uventet, kom romerne tilbage i år 70. For dem der befandt sig inde i byen var det nu umuligt at flygte. — Lukas 21:20-22.

De der i dag allerede har indviet sig til at gøre Guds vilje og som er flygtet til hans tilflugtssted, bør ikke tøve med at opfylde deres kristne forpligtelser. De må ikke undlade at forkynde Jehovas budskab om den kommende dom, sådan som Jonas prøvede at gøre da han fik befaling om at advare Nineves indbyggere om Guds dom. De bør heller ikke synke tilbage i uvirksomhed og selvmedlidenhed som han gjorde, blot fordi begivenhederne ikke har udviklet sig som de havde forventet eller ikke er sket så hurtigt som de havde håbet. — Jonas 1:1, 2; 4:2, 5, 10, 11; 2 Peter 3:15.

Meget passende sagde The Watch Tower for 1. juni 1906 følgende om eksekveringen af Guds dom: „Tiden vil til fulde vise den guddommelige visdom i det der for kortsynede mennesker ser ud som ubarmhjertig tøven . . . Gud har kærligt ført os derhen hvorfra han ser tingene og budt os at spejde ind i den herlige fremtid . . . og i samme forhold som vi er i stand til at forstå den og tro på den, kan vi hvile i tillid til den og glæde os over den. Men i mellemtiden må vi, forfriskede af de glædelige udsigter, tålmodigt vente på enden, hvor pinefuld denne venten end måtte være.“

Og vente vil vi, i fuld forvisning om dette: „Det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ — Habakkuk 2:3, NW.