den skjuler sit kid og sørger for det. „Ungerne trives,“ de „løber bort og kommer ej til dem igen.“ De klarer sig uden forældrene, for Gud tager sig af dem.

De spørgsmål Jehova stillede Job burde animere os til at tilbede ham, sætte vor lid til ham og studere, ikke alene naturens bog, som han har skabt, men også hans skrevne ord, bogen med den livgivende visdom. Gør vi det vil vor taknemmelighed over hans godhed øges: „Syng for [Jehova] med tak, . . . Han dækker himlen med skyer, sørger for regn til jorden, lader græs spire frem på bjergene . . . Føde giver han kvæget og ravneunger, som skriger.“ „God er [Jehova] mod alle, hans barmhjertighed er over alle hans værker.“ — Sl. 147:7-9; 145:9.

Spørgsmål fra læserne

● I betragtning af at Vagttårnets litteratur har sagt at de helbredelsesgerninger Jesus og hans apostle udførte ikke var betinget af tro hos dem der blev helbredt, hvordan skal vi da forstå Mattæus 13:58, der lyder: „På grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger dér“? — N. B., De forenede Stater.

I dag er der mange troshelbredere der, når det viser sig at de ikke kan helbrede en patient, hævder at det skyldes manglende tro hos patienten. Dette er dog kun en udflugt de griber til for at bortforklare at de ikke er i stand til at helbrede. Noget sådant var ikke tilfældet med Jesus og hans apostle. Der er intet i beretningen der antyder at enken fra Nain troede at hendes søn skulle blive bragt til live igen. Jesus lagde blot mærke til den sørgende moder og han trøstede hende ved at oprejse hendes søn fra de døde. Peter og Johannes helbredte også en krøbling ved tempelporten uden at denne mand havde givet udtryk for at han troede. Han så på dem i forventning om at modtage en almisse, og til sin forbavselse og forundring blev han helbredt. — Luk. 7:12-15; Ap. G. 3:1-8.

Det skriftstedet i Mattæus 13:58 siger er at Jesus ikke gjorde mange undergerninger på grund af deres vantro, ikke at han ikke kunne gøre sine gerninger dér. Der var kun få der kom ud for at se ham og for at blive helbredt. Det var stik imod hvad der var sket andre steder, om hvilke vi læser: „Store folkeskarer kom til ham og havde lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre med sig; dem lagde de ned for hans fødder, og han helbredte dem.“ Alene det at de bragte disse til Jesus var en tilstrækkelig troshandling. Der er intet som tyder på at Jesus stillede disse mennesker spørgsmål om deres tro. — Matt. 15:30.

● Er der noget at indvende imod at en indviet kristen forkynder er medlem af en nudistforening eller lever i en nudistlejr? — M. D., De forenede Stater.

Hvorvidt menneskene ville have fortsat med at færdes nøgne ifald de ikke havde syndet siges der ikke noget om i Guds ord. Imidlertid lægger vi mærke til at Jehova Gud lod nogle dyr dræbe og af deres skind lavede klæder til de to første mennesker efter at disse havde syndet. (1 Mos. 3:21) Det var afgjort en forandring fra deres hidtidige nøgenhed. Men hvem tør, i betragtning af at det var Skaberen selv der havde tilvejebragt disse klæder, vove at påstå at Adam og Eva ville have været bedre stillet uden dem? Sikkert er det at vi mange steder i Bibelen kan læse at Guds tjenere bar klæder, og ofte beskrives disse.

Hertil kommer at mennesket er den eneste skabning på jorden der behøver klæder, og det af tre fornuftige grunde. For det første til beskyttelse mod vejr og vind, mod varme og kulde, mod ujævnt terræn og torne, og så videre. For det andet er det et spørgsmål om skønhed. Klæder pynter, giver en et vist mål af sikkerhed og tjener til at dække de lemmer vi blues ved, som apostelen Paulus bemærker i Første Korinterbrev 12:23. Og for det tredje er det et spørgsmål om anstændighed. Vi læser således i Åbenbaringen 16:15 at kristne skal passe på de ikke mister deres klæder så der bliver bragt skam over dem. Sandt nok tales der her om åndelige klæder, men billedet ville ikke have nogen kraft hvis det var bedre at være nøgen end at være påklædt.

Desuden råder Bibelen kristne kvinder til at klæde sig enkelt og anstændigt: „Ligeledes ønsker jeg at kvinderne skal pryde sig i ordentlige klæder, med anstændighed og efter et sundt sind.“ (1 Tim. 2:9, NW) Det ville være overdreven lettroenhed at mene, som det hævdes blandt nudister, at mænd og kvinder af denne verden