Bibelen. Jehovas vidner prøver af et oprigtigt hjerte på at gøre folk kendt med Jehova, og hvis det lykkes for dem, vil det for dem der lærer Gud at kende betyde et lykkeligt, nyt liv i en ny verden der ikke er langt borte.

27. Hvilken tid er nu kommet for Jehovas vidner?

²⁷ Den tid er her nu da mænd og kvinder der holder fast ved deres uangribelighed står på „et jævnt sted“, en åben slette, hvor der ikke mere er fare for at snuble, og hvor den sande tilbedelse af Gud kan foregå. Opfyldt af sand lykke kan de sammen med hele Guds folk sige som David: „Min fod vil visselig stå på et jævnt sted; blandt de forsamlede skarer vil jeg velsigne Jehova.“ — Sl. 26:12, NW.

28. Med hvilken indstilling betragter Jehovas vidner verdensskuepladsen, og hvordan vil de lægge tillid for dagen?

²⁸ Således indstillet står Jehovas vidner i dag — skønt spredt over 164 nationer, lande og øer i havet og med mere end 700.000 forkyndere af den gode nyhed — på et jævnt sted, mens de ser frem til denne onde tingenes ordnings endelige ødelæggelse og den nye, retfærdige verdens fuldstændige oprettelse. Indtil denne dag vil de stå på et jævnt sted blandt de forsamlede skarer og velsigne Jehova. Hvilke trængsler og forfølgelser der end måtte komme fra ugerningsmændenes side, vil de fortsætte med at sige: „Jeg for mit vedkommende, i min uangribelighed vil jeg vandre.“ (Sl. 26:11, NW) De vil ikke alene forkynde når de går fra hus til hus, lige til jordens ender, men de vil også, når de inviteres indenfor hos folk, undervise disse i sandheden; for deres ønske er fra alle nationer at samle fårene som elsker retfærdighed, så også de kan være med til at prise Jehova Gud i de forsamlede skarer. Disse må også få tillid til deres retskaffenhed. Vil du være blandt dem der lovpriser Jehova og vandrer i uangribelighed i 1958?

Dygtige til at undervise med frimodighed og tillid

1. Hvad vil Jehovas vidner gøre når lejlighed byder sig, og hvordan vil det gøre dem godt?

NÅR nogen har hørt en god nyhed der har bragt dem virkelig trøst og har fyldt deres hjerter med glæde, ønsker de sædvanligvis at fortælle andre hvad de har hørt. Nu har Jehovas vidner lyttet til Guds ord, de har studeret det og fundet at det indeholder en god nyhed. Jo mere de studerer Bibelens seksogtres bøger, Guds ord fra Første Mosebog til Åbenbaringen, desto klarere træder denne gode nyhed frem og jo mere fryder de sig over den. Når en kristen så har lejlighed til at tale med et andet menneske om denne gode nyhed om Guds rige, gør det ham virkelig godt. Han behøver ikke at strides med den anden for at få ham til at forstå budskabet, siger Paulus. Han bør tværtimod være taktfuld og passe på hvordan han udtrykker sig. Som lærer skal han prøve at få sin tilhører til at forstå noget nyt. Det er derfor Paulus i sin vejledning til Timoteus skrev: „Men en Herrens træl behøver ikke at strides, men må være taktfuld mod alle, dygtig til at undervise.“ — 2 Tim. 2:24, NW.

2. Hvilken mening havde man ofte om forkyndelsen før i tiden, og hvordan er denne opfattelse nu blevet ændret?

² Jehovas vidners store arbejde i disse sidste dage for Djævelens organisation består