-
Trøst når sorgen rammerVagttårnet – 1979 | 15. januar
-
-
Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er jeres tro forgæves.“ — 1 Kor. 15:13-17.
For apostelen Paulus og millioner andre var en urokkelig tro på de dødes opstandelse en sikker kilde til trøst, og det samme gælder for mange i dag. Nogle mennesker afviser ganske vist tanken om en opstandelse; de siger at de aldrig har set nogen komme tilbage fra de døde. Men sætter deres manglende tro dem bedre i stand til at møde døden? Hvilken trøst kan de give de sørgende efterladte, når de fornægter de historiske vidnesbyrd om opstandelser der har fundet sted? Og når de selv mister en kær ven eller slægtning, hjælper deres manglende tro dem så til at føle mindre sorg? Kendsgerningerne taler for sig selv.
Skulle du rammes af sorg, hent da trøst i Guds pålidelige løfte om en opstandelse som fremholdes i Bibelen. Der gives intet andet håb. Slip det ikke. Oplev også den tilfredshed det medfører at bringe sand trøst til sørgende efterladte ved at delagtiggøre dem i Bibelens budskab om opstandelsen.
-
-
Hvordan man kan leve med sine svaghederVagttårnet – 1979 | 15. januar
-
-
Hvordan man kan leve med sine svagheder
KONG DAVID var alvorligt syg, og hans fjender håbede at han ville dø. De der besøgte ham spejdede ivrigt efter tegn på en forværring i kongens tilstand, mens de hyklerisk ønskede ham god bedring. Og bagefter nød de at fortælle andre hvor ringe det stod til med kongen. „En dødelig sot har grebet ham“, sagde de, „han ligger der — kommer aldrig op!“ Selv hans nære ven og betroede rådgiver Akitofel svigtede og blev forræder. — Sl. 41:6-10.
Hvad var det der hjalp David igennem denne deprimerende tid? Han mistede ikke håbet og lod sig ikke lamme af frygt. Han bevarede en stærk tillid til Gud; for han udbrød: „På sottesengen står [Jehova] [sin tjener] bi, hans smertensleje gør du ham let.“ (Sl. 41:4) David kom sig omsider af sin sygdom.
Men hvordan står den Almægtige sine hårdt ramte tjenere bi? Ved hjælp af sin ånd indgiver Jehova Gud den der er syg trøstende tanker, tanker der styrker den syge i håbet. Det Gud gør i den retning spiller en vigtig rolle for patientens helbredelse. Derfor kunne David sige at Jehova gjorde smertenslejet let for den syge, at han ændrede sygelejet til et helbredelsesleje.
Det er værd at bemærke at nutidens læger er blevet klar over hvor meget det betyder for helbredelsen at patienten nærer håb. For eksempel skriver dr. Karl Menninger i sin bog The Vital Balance: „Den videnskabelige viden vi har i dag, er
-