-
Den virkelige løsning på problemetVågn op! – 1973 | 8. oktober
-
-
gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ — Es. 11:9.
Man vil virkelig glæde sig over sine halvfjerds eller firs leveår i en så vidunderlig verden hvor der ingen lovløshed vil være. Og dog, hvis man skal være syg og til sidst stå ansigt til ansigt med døden, vil det i bedste fald være en flygtig glæde. Men det vil Jehova Gud ikke tillade. Han vil i fuld udstrækning tilfredsstille menneskehedens ønsker. Det forsikrer Bibelen os om: „Jehovas velsignelse — det er den som gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsp. 10:22, New World Translation.
Denne velsignelse fra Gud vil med tiden indbefatte at han fjerner alle de lidelser der skyldes dårligt helbred. Kræft, hjertesygdomme og alle andre sygdomme som påfører mennesker lidelse og sorg, vil ganske enkelt ikke findes i Guds nye ordning. Skaberen lover nemlig: „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg!’“ — Es. 33:24.
Skaberens velsignelse vil endog indbefatte at døden bliver fjernet! Indbyggerne på den jord som Gud har befriet for lovløshed, vil leve evigt! Hvordan det kan lade sig gøre forklares i den sidste del af Bibelen på denne måde: „Se, nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ — Åb. 21:3, 4.
Kunne De ikke også tænke Dem at bevare et godt helbred og leve evigt på en så vidunderlig jord uden lovløshed? Disse muligheder står åbne for Dem! Men der kræves visse ting hvis De skal komme til at glæde Dem over disse velsignelser under Guds riges retfærdige styre.
-
-
Hvordan kan man leve for en verden uden lovløshed?Vågn op! – 1973 | 8. oktober
-
-
Hvordan kan man leve for en verden uden lovløshed?
TVIVLER De på at en verden uden lovløshed ligger inden for mulighedens grænser? Det er der mange der gør. Alligevel findes der et pålideligt grundlag for at tro på at denne jord kan og vil blive beboet med lovlydige mennesker.
’Hvilket grundlag er der?’ spørger De måske.
Prøv at overveje følgende: Hvis en stor gruppe mennesker kan leve fredeligt sammen i dag, stort set uden at begå kriminelle handlinger, er det så ikke et bevis på at en hel verdensbefolkning kunne? Hvis nu alle mennesker fik den rette vejledning og den rette opdragelse, kunne de da ikke leve et ærligt og lovlydigt liv?
’Det lyder meget fornuftigt,’ siger De måske. ’Men hvor findes der i dag et sådant miniaturesamfund helt uden lovløshed?’
Et lovlydigt folk
Et virkelig lovlydigt samfund eksisterer nu over hele jorden. I 1969 blev en borger i Seattle, Washington, forbløffet da han kom i kontakt med dette samfund. I et indlæg i Seattle Times for den 18. juli 1969 skrev han:
„For nylig overværede jeg et møde ved Jehovas vidners stævne i Vancouver, B. C.
Forestil Dem, hvis De kan, 40.000 gæster i en by, mennesker som alle sammen plejer at være lovlydige borgere fordi de gerne vil være det. Jeg så ingen af gæsterne berusede, ingen der gik på private græsplæner, ingen der parkerede ulovligt, ingen der overtrådte færdselsloven, og jeg hørte heller ingen sjofel råben.
Og tænk Dem! Intet roderi! Jeg gennemvandrede Empire Stadium på kryds og tværs og så ikke et eneste stykke papir ligge og flyde, selv om titusinder af mennesker var
-