hold sygdom [ulykke, NW] fjernt fra din krop; thi ungdom og livsgry er tomhed!“ — Præd. 11:9, 10.

Gud vil ikke tvinge nogen til at tjene ham. Men hvis man vælger urettens vej eller følger en umoralsk tingenes ordning, gør man sig skyldig i uret. Også hvis man forbliver tilknyttet en organisation — religiøs, politisk eller kommerciel — som spotter Gud og derved får sine medlemmer til stiltiende at gå med til uærlighed og umoralitet, kan man forvente at skulle stå Gud til regnskab for sin adfærd.

Det vil ikke sige at der ikke er nogen tilgivelse for en person der har været sådan, men som kommer til erkendelse af sin egen ufuldkommenhed, sine forkerte handlinger eller sin urette adfærd. Han kan vende om og få tilgivelse på grundlag af det genløsningsoffer som Gud har skaffet til veje gennem Kristus. Synden bliver ikke overset eller forbigået af Gud; på grundlag af hans egen søns fuldkomne menneskeliv, givet som et offer for synder, bliver kravet om retfærdighed imidlertid fuldt ud tilfredsstillet. Apostelen Peter udtalte: „[Kristus] selv bar vore synder på sit legeme op på korsets træ, for at vi, afdøde fra vore synder, skal leve for retfærdigheden.“ Da Gud har tilvejebragt løsesummen, „kunne [han] være retfærdig, også når han erklærer det menneske retfærdigt som har tro på Jesus“. — 1 Pet. 2:24; Rom. 3:26, NW.

Gud advarer og viser tålmodighed

Gud viser altså kærlighed mod sine skabninger og ønsker det bedste for dem. Han er sen til vrede, sen til at eksekvere dommen over dem der øver det onde, idet han håber at de vil nå til omvendelse. (2 Pet. 3:9) Gud viser en bemærkelsesværdig tålmodighed med dem der vælger ikke at tjene ham. Apostelen Paulus henvendte sig til nogle som hævdede at tjene Gud men som gjorde det forkerte, da han skrev: „Ringeagter du hans godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom og véd ikke, at Guds godhed leder dig til omvendelse?“ — Rom. 2:4.

Men ondskaben kan ikke få lov at florere i det uendelige. Den må fjernes så der kan blive fred og orden i universet, til glæde og lykke for dem der ønsker at leve i fred med deres medmennesker. Derfor må de onde fjernes. „Den gudløse bliver løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges sted,“ siger den inspirerede skribent i Ordsprogene 21:18.

Med andre ord: prisen for at retsindige mennesker kan leve i fred og lykke på jorden er at de der ikke vil leve i retfærdighed og fred men som gør deres medmennesker ondt, bliver fjernet. Det er som Jehovas profet har sagt: „Selv om der vises den onde gunst, vil han simpelt hen ikke lære retfærdighed. I retskaffenhedens land vil han handle uretfærdigt og vil ikke se Jehovas højhed.“ — Es. 26:10, NW.

Når Gud til sidst griber ind, håndhæver han upartisk sine retfærdige love. Han holder sin vrede i tømme, og han udsletter kun dem der fortjener det. (Ordsp. 2:21, 22) Hans krig er ikke som nationernes krige, der dræber gode og onde i flæng. Vi kan være forvisset om at Gud, „jordens dommer“, vil handle retfærdigt, og at de der udslettes udelukkende vil være mennesker som simpelt hen ikke ønsker retfærdighed.

sande disciple bør forholde sig under disse begivenheder: „Når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning [befrielse, NW] nærmer sig.“ — Luk. 21:28.

36. Hvilken forret vil vi, i betragtning af dette, vise at vi er værdige til, og hvad er vi fast besluttet på at gøre?

³⁶ Denne udfrielse til liv i Guds nye orden er meget nærmere nu end da mange af os så disse forudsagte begivenheder ’begynde at ske’. Der er ingen tid at spilde. Vi må vise at vi er værdige til at opnå denne inderligt ønskede udfrielse. Lejligheden er her nu, og den kommer ikke igen! Vi er fast besluttet på at gribe den, og på at fortælle alle som elsker retfærdighed, om menneskehedens forestående udfrielse til liv i Guds nye orden med „nye himle og en ny jord“.