Mildhed — en nødvendig kristen egenskab
1-3. Hvorfor kræves der mildhed af de kristne?
GLÆDER vi os når vi i vejrmeldingen om sommeren hører at temperaturen vil komme op på over 35° i skyggen, og luften vil have et stort fugtighedsindhold? Og glæder det os at høre om vinteren at temperaturen vil komme et godt stykke under frysepunktet og at der er udsigt til blæst og snefygning? Nej, normalt synes vi ikke om sådanne vejrmeldinger, for det er ikke behageligt at skulle passe sit daglige arbejde under disse vejrforhold.
2 Men hvad nu hvis vejrmeldingen lyder på mildt vejr med en temperatur på omkring 25°, en lav fugtighedsgrad og en næsten skyfri himmel med kun nogle små lammeskyer hist og her? Det får os til at føle os godt tilpas. Vi vil gerne ud i det dejlige vejr, indånde den friske luft og hente ny styrke. Ja, dette vejr er meget behageligt. Selv humøret stiger. Der er ingen tvivl om at mildt vejr er det man ønsker sig, og ikke den stegende sommerhede eller den barske vinterkulde.
3 Det samme gælder den kristne personlighed. Som egenskab er mildhed at foretrække fremfor barskhed. Ja, denne egenskab er ikke blot ønskelig men oven i købet nødvendig for kristne. I Efeserbrevet 4:1, 2 siger apostelen Paulus: „Så beder da jeg . . . jer indtrængende om at vandre det kald værdigt hvormed I blev kaldet, med al sindets ydmyghed og mildhed.“ (NW) Han opmuntrede Timoteus til at jage efter „retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed [mildhed, NW]“. (1 Tim. 6:11) I sit råd til kristne kvinder sagde Peter at deres prydelse skulle være „hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig [mild] og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne“. (1 Pet. 3:4) Mildhed er altså mere end en ønskværdig egenskab. Den er en nødvendig egenskab for kristne.
Hvad mildhed er
4. Hvad andet gør mildhed til en vigtig egenskab?
4 Mildhed er en vigtig egenskab, for Bibelen siger at den er en af Guds hellige ånds frugter. I Galaterbrevet 5:22, 23 siger Paulus: „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed.“ (NW) Egenskaben mildhed er altså et resultat af at Guds ånd virker gennem modtagelige kristne på jorden. Når kristne er i harmoni med Gud, når de indretter deres liv efter de krav Gud stiller i sit hellige ord, og når de beder om Guds ånd og giver den lov til at virke i dem, da vil de lægge denne egenskab for dagen. Mangel på mildhed er tegn på at der mangler noget, at der ikke er opnået kristen modenhed. Guds ånd får ikke lov til at virke frit i det menneske der mangler denne egenskab.
5. Hvad vil det sige at være mild?
5 Men hvad vil det sige at være mild? Det vil sige at være rolig og afdæmpet i sin måde at være på og gøre tingene på, behersket i sine følelser og i sin optræden over for andre. Det vil sige at være nænsom, blid. Denne egenskab kan sammenlignes med den nænsomhed hvormed en moder tager på sit barn. En kærlig moder kunne ikke finde på at lægge sit lille spædbarn i seng ved brutalt at kyle det ned i vuggen, uden at tage hensyn til hvordan det kom til at ligge eller om barnet tog skade af det. Nej, den kærlige moder er omsorgsfuld, nænsom. Hun holder barnet med begge hænder og arme og bærer det forsigtigt fra det ene sted til det andet, så der ikke sker noget med det. Hendes greb er tilstrækkelig fast til at få arbejdet gjort. Sådan er mildheden blid, nænsom og omsorgsfuld, men tilstrækkelig fast til at de nødvendige ting bliver gjort.
6, 7. Nævn nogle af de ting som mildhed ikke er.
6 Der er noget som mildheden ikke er. Den er ikke barsk. Den bruger ikke skarpe og bidende ord når den taler til andre. Den der er mild, er ikke hård over for sine medmennesker. Man kunne sammenligne denne egenskab med de egenskaber man ønsker af en skjorteflip. Hvis flippen er for stiv bliver den hård, irriterende og snærer om halsen. En mand foretrækker en flip der ikke irriterer, en der føles blød mod halsen men dog er fast nok til at den beholder formen. Sådan er mildheden. Den er ikke hård, irriterende eller snærende.
7 Mildheden er ikke utålmodig eller opfarende. Den er ikke vanskelig at gøre tilpas, den er ikke pedantisk og forlanger ikke at hver lille ting gøres pinligt korrekt. Den er ikke stridbar eller krigerisk. Paulus opfordrede Titus til at minde de første kristne om at de ikke skulle „forhåne nogen, ikke være stridbare, men milde og vise al sagtmodighed mod alle mennesker“. — Tit. 3:2.
8, 9. Er mildhed et tegn på svaghed?
8 Mildhed bør imidlertid ikke forveksles med svaghed eller fejhed, for mildhed er ikke ensbetydende med dette. At et menneske har opdyrket et mildt sindelag og undgår yderligheder i tale og opførsel betyder ikke at det mangler mod eller handlekraft. Tværtimod er det tegn på indre styrke og på at man har sindet under kontrol. Det viser at man lader sig forme af Guds ånd, og hvordan kunne det på nogen måde gøre én svag eller holdningsløs? Nej, lad os ikke forveksle mildhed med det at være viljesvag, ubeslutsom, ustadig, vaklende og karaktersvag. Sådan er mildheden ikke. Den kristne der bærer denne frugt af Guds ånd, er tværtimod stærk, modig og beslutsom.
9 Apostelen Paulus var mild, og alligevel siger han i et brev som han skrev under inspiration af den hellige ånd: „Jeg har haft fuldt op af slid og slæb, har tit været i fængsel, fået hug og slag i overflod og ofte været i dødsfare. Af jøderne har jeg fem gange fået ’fyrretyve slag på ét nær’. Tre gange er jeg blevet pisket, én gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt på dybet; ofte på rejser, i farer på floder, i farer blandt røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra hedninger, i farer i by, i farer i ørken, i farer på havet, i farer blandt falske brødre; under slid og møje, ofte under nattevågen, under sult og tørst, ofte under faste, i kulde og uden klæder. Og foruden meget andet, som kunne nævnes, har jeg arbejdets daglige pres, bekymringerne for alle menighederne. I Damaskus holdt kong Aretas’ statholder damaskenernes stad bevogtet for at gribe mig; og jeg blev i en kurv firet ned gennem en luge i muren og slap ham af hænde.“ (2 Kor. 11:23-28, 32, 33) Lyder det som om Paulus manglede mod? Paulus havde nok sine menneskelige skrøbeligheder og svagheder, men Guds ånd, der virkede i ham, gjorde ham både modig og frygtløs når han stod ansigt til ansigt med trængsler og modstand. Samtidig var han dog som en kærlig fader, for Guds ånd havde også givet ham et mildt sind. På samme måde er det med de kristne i dag. Selv om de har et mildt sind, har de også det mod og den frygtløshed som Guds ånd fremkalder i mennesker der er modtagelige for hans ånd.
Gavnlige virkninger
10, 11. Nævn nogle af de gavnlige virkninger som mildhed har.
10 Mildhedens gavnlige virkning er stor. For det første giver den stor fred i sind og legeme. Den der er mild bliver ikke hele tiden opbragt over hvad andre gør. Den der er mild piner ikke sit sind og legeme med yderligere bekymringer og stridigheder. Derfor kommer den der er mild ikke let til at lide af mavesår eller mentale forstyrrelser. Tværtimod hjælper mildheden en til at bevare ligevægten og holde følelserne under kontrol, og det har en gavnlig virkning på sindet og legemet.
11 En anden af mildhedens gavnlige virkninger er den at det er lettere at omgås en der er mild. Man kan lide at være sammen med vedkommende. Man føler sig vederkvæget af hans behagelige måde at være på, af hans tale og handlinger, ligesom man føler sig vederkvæget af et mildt og behageligt vejr. Denne behagelige virkning af et mildt væsen beskrives udmærket i Ordsprogenes bog 16:24, hvor der står: „Hulde ord er som flydende honning, søde for sjælen og sunde for legemet.“ Det er netop den følelse man har, når man er sammen med en der er mild. Man er ikke bange for ham; tværtimod er hans milde ord og handlinger som honning, „søde for sjælen og sunde for legemet“.
12. Hvordan hjælper mildhed os til at blive på den plads vi har fået tildelt i Jehovas ordning?
12 Mildhed hjælper os til at blive på den plads vi har fået tildelt i Jehovas tingenes ordning, for denne egenskab hjælper os til at underordne os. Som Paulus sagde: „Det vil jeg, I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved.“ (1 Kor. 11:3) Ja, alle Guds tjenere er på en eller anden måde underordnede. Det kræver en mild og sagtmodig ånd. Det er de hovmodige der ikke vil underordne sig Jehova og hans ordning. I denne henseende satte Jesus et godt eksempel. Guds ord siger om ham: „Bevar den samme indstilling i jer som også var i Kristus Jesus, der, skønt han var i Guds skikkelse, ikke tænkte på ran, nemlig på at være Gud lig. Nej, han tømte sig selv og tog en træls skikkelse på og blev mennesker lig. Ja, mere end det, da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl.“ — Fil. 2:5-8, NW.
13. Hvilken uønsket tilbøjelighed hjælper mildhed os til at undgå?
13 En anden gavnlig virkning af mildhedens egenskab er at den hjælper os til at undgå tilbøjeligheden til at ville „stråle“ i andres øjne og at ville forherlige sig selv. Denne tilbøjelighed bør undgås da den frastøder modne kristne og også Jehova, for den har sin rod i falsk stolthed. „Hver hovmodig er [Jehova] en gru.“ (Ordsp. 16:5) Den der er mild er mere tilbøjelig til at erkende dette og undgår lettere ærgerrigt at ville brillere på sine brødres bekostning, at ville stille en indbildt overlegenhed over for sine brødre til skue og at ville søge at spille herre over andre som er ydmyge og sagtmodige og som tilhører Gud. Jesus sagde: „Den, der er størst iblandt jer, skal være jeres tjener. Men den, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, som ydmyger sig, skal ophøjes.“ (Matt. 23:11, 12) Mildhed hjælper en til at handle som en tjener over for andre kristne, og ikke som deres herre. Denne egenskab hjælper os til altid at forstå at det er Jehova der skal ophøjes, og at alle mennesker er født i synd og har brug for en genløsning. Den sagtmodige og milde der husker på sin faldne tilstand og på sit behov for Jehovas genløsningsforanstaltning, er ikke tilbøjelig til at ville forherlige sig selv.
Hvordan man gradvis opelsker mildhed
14-16. Nævn tre faktorer der modarbejder, mildhed.
14 De fleste af os — selv de der er i besiddelse af nøjagtig kundskab fra Guds ord — kan sikkert se tilbage på deres liv og sige: „Jeg kan huske mange gange hvor jeg ikke har været mild og hvor jeg burde have været det.“ Uden tvivl synes mange af os at vi i øjeblikket ikke passer til Bibelens beskrivelse af en der er mild. Det er muligvis sandt, men det skulle dog ikke gøre os så fortvivlede eller mismodige at vi holder op med at prøve på at blive mildere. Vi må huske på at mildhed ikke er en egenskab vi har arvet, som vi er født med. Nej, som følge af nedarvet synd, ufuldkommenhed, er vi født med en tilbøjelighed til at gøre det onde, ikke til at gøre det gode. „Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.“ (Rom. 5:12) Salmisten David erkendte dette, for han sagde i Salme 51:7: „Se, jeg er født i misgerning, min moder undfanged mig i synd.“
15 Hertil kommer flere kræfter der søger at trække os bort fra mildhedens vej. Der er de onde åndemagter der modarbejder de kristnes arbejde og måske sætter deres mildhed på prøve ved gennem deres jordiske redskaber at udsætte dem for forfølgelse eller pres. Denne modstand beskrives af Paulus i Efeserbrevet 6:12: „Den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.“
16 Vi har også denne dæmonbeherskede tingenes ordning og dens dårlige ånd at kæmpe med. De fleste af os må til daglig arbejde blandt mennesker der ikke har den mildhedens ånd der kommer fra Gud, men som har den grovhedens ånd der kommer fra Satan Djævelen. Den sindsindstilling der præger den nuværende tingenes ordning modarbejder den kristnes mildhed.
17, 18. Hvad må vi gøre, eftersom vi ikke kan undgå at komme i berøring med verden?
17 Vi kan ikke undgå enhver berøring med dem der mangler mildhedens ånd, for ’så måtte vi jo gå ud af verden’. Det der kræves er at man har kontrol over sit sind, så man ikke giver igen med samme mønt når andre modstår eller provokerer en. Denne beherskede, milde ånd kommer os til hjælp når vi bliver udsat for pres, og sætter os i stand til at gøre som Paulus formaner: „Skælder man os ud, velsigner vi; forfølger man os, finder vi os deri; spotter man os, svarer vi med gode ord.“ (1 Kor. 5:10; 4:12, 13) Også her har Jesus sat eksemplet for os. „Han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.“ — 1 Pet. 2:23.
18 Når så mange dårlige kræfter modarbejder de kristne, er det klart at de må arbejde flittigt for at opelske mildhedens egenskab. Den kommer ikke af sig selv, uden at vi gør noget, for der er alt for mange ting der virker i den modsatte retning og i stedet for vil gøre os hårde. Dag efter dag, år efter år, må vi derfor gradvis opelske mildhed for at modarbejde den nedarvede synd, Satan Djævelen og hans dæmoner, og dem der lader sig lede af denne tingenes ordnings dårlige ånd. Hvis vi ikke arbejder hårdt for at opelske mildhed, vil alle de kræfter vi her har nævnt gøre os hårde som den øvrige verden.
19. Hvad må vi først og fremmest gøre for at tilegne os mildhed?
19 Hvordan opelsker vi da mildhed? Først og fremmest ved at lære denne egenskab at kende; ved at studere Guds ord og opdage at denne egenskab må opdyrkes, at det er en grundlæggende egenskab som de kristne må have. Det fører os ind på den rette vej. Vi véd i hvilken retning vi skal arbejde, til forskel fra verdens mennesker der mener at mildhed ikke er nogen ønskværdig egenskab og at man må være hård, brutal og arrogant for at kunne klare sig i denne verden.
20. Hvorfor må vi tage den menneskelige ufuldkommenhed i betragtning?
20 Under vore bestræbelser for at opelske større mildhed må vi hele tiden tage den menneskelige ufuldkommenhed i betragtning. Vi kan ikke komme uden om at alle er født ufuldkomne og er tilbøjelige til at gøre fejl. Denne viden skulle få os til at se nødvendigheden af at vise forståelse over for vore medmennesker. Det skulle få os til at indse at vi må tilgive andre ligesom Gud tilgiver dem. Vi må forstå at de lige så lidt som vi, kan tænke og handle fuldkomment. Den der vil opelske mildhed, gør dette. Han vil tilgive „halvfjerdsindstyve gange syv gange“, for den der er mild viser kærlighed, og „kærlighed skjuler en mangfoldighed af synder“. — Matt. 18:21, 22; 1 Pet. 4:8.
21, 22. Hvorfor må vi undgå at provokere andre?
21 Hvis vi forventer for meget af andre, mere end Gud forventer, vil vi blive skuffede. Det kan blive en prøve for os, fordi vi kan få den tanke at når vi ikke kommer nogen vegne med at vise mildhed, må vi hellere bruge en anden fremgangsmåde og vise hårdhed. Men dette vil kun provokere andre og føre til at de giver slip på deres mildhed, og deres reaktion kan igen medføre at vi viser en yderligere mangel på mildhed. Det er en ond cirkel. Det er langt bedre slet ikke at indlede denne proces. Ordsprogene 26:20 siger så rigtigt: „Er der intet brænde, går ilden ud, er der ingen bagtaler, stilles trætte.“ Men hvis vi bliver ved med at lægge pres på andre, at stille krav og provokere, skal vi ikke blive overraskede hvis andre bliver irriterede og måske oven i købet vrede. I længden bryder et menneske sig ikke om at blive provokeret. Det er imod dets natur. Selv Moses, som var „sagtmodigere end noget andet menneske på jorden“, gav ved en lejlighed slip på sin mildhed som følge af israelitternes urimelige og provokerende holdning. „De vakte hans vrede ved Meribas vand, og for deres skyld gik det Moses ilde; thi de stod hans ånd imod, og han talte uoverlagte ord.“ — 4 Mos. 12:3; 20:2-13; Sl. 106:32, 33.
22 For ikke så længe siden fortalte en avis en anekdote der ligeledes illustrerer hvordan hårdhed i tale eller handling kan provokere andre til at give slip på deres mildhed. Et kvindeligt medlem af det engelske underhus sagde engang skarpt til Winston Churchill, Englands tidligere premierminister: „Hvis jeg var Deres kone, ville jeg komme gift i Deres kaffe.“ Hvortil Churchill ikke mindre skarpt replicerede: „Hvis jeg var Deres mand, ville jeg drikke kaffen.“ Ja, hun kom brænde på ilden og fremkaldte et skarpt svar. Det gik som Ordsprogene 26:21 siger: „Trækul til gløder og brænde til ild og trættekær mand [eller kvinde] til at optænde kiv.“ Vi ønsker ikke at være sådan, og vi vil derfor passe på ikke at provokere andre så de giver slip på deres mildhed.
23. Hvordan vil det hjælpe os til at opelske mildhed hvis vi erkender at der er forskel på mennesker?
23 Endnu en ting der vil hjælpe os til at opelske mildhed, er at erkende at Jehova, inden for rimelige grænser, tillader en stor variation i menneskers personlighed og smag, i hvad vi synes om og ikke synes om. Gud har givet mennesket den vidunderlige gave at være moralsk frit stillet. Skønt dette ikke giver menneskene fuldstændig frihed — for det ville betyde uafhængighed af Gud og hans love — giver det dem dog en relativ frihed på mange områder af den menneskelige adfærd. Vi bør derfor ikke stædigt fastholde at vor egen måde at gøre tingene på eller vor egen smag er den eneste rigtige på områder hvor Jehova tillader at der er variation. Vi bør ikke mene at alle andre bør passe ind i en skabelon som vi synes er den bedste. Vi må forstå at alle er forskellige og ikke prøve at opstille andre regler, der vil ødelægge de farverige nuancer der er en del af Guds skaberværk. På de områder hvor der kræves strenghed eller ensartethed, nemlig hvor der er tale om tilbedelse, den rette lære og den rette opførsel, vil Guds ord, hans hellige ånd og hans synlige organisation holde os underrettet om hvad vi skal gøre. Men hvor det er overladt til den enkelte selv at vælge, for eksempel når det gælder klædedragt eller adspredelser, bør man tænke på at alt hvad Gud tillader, har man lov til at gøre. Det vil hjælpe os til ikke så let at blive opbragte blot fordi andre har en smag der adskiller sig fra vores.
24, 25. Vil det være let at opelske mildhed?
24 Vil det være nemt at opelske mildhed? Det vil være lettere for nogle end for andre. Det afhænger af det grundlag man har at bygge på, ens opdragelse, erfaringer i livet og modenhed som kristen. Men hvis du hører til dem der har svært ved at opelske denne egenskab, kan du under dine bestræbelser komme ud for flere hindringer end andre. Men tab ikke modet og opgiv ikke forsøget af den grund. Læg mærke til hvad Paulus sagde i Romerbrevet 7:21-23: „Når jeg ønsker at gøre det gode, finder jeg altså den lov hos mig, at det onde ligger mig nærmest. Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov; men i mine lemmer ser jeg en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind.“
25 Ja, vort faldne kød samt påvirkninger udefra kan volde os vanskeligheder under vore bestræbelser på at opelske mildhed, men vi skal ikke give op, selv om vort gamle jeg nu og da stikker hovedet frem. Lad os tænke på barnet der er ved at lære at gå. Det falder igen og igen, men rejser sig og bliver ved med at prøve indtil det til sidst mestrer at gå uden at falde. Det er også muligt at vi vil falde under vort forsøg på gradvis at opelske mildhed. Men lad os lære af vore erfaringer og forny vor beslutning om fortsat at gøre fremskridt. Lad os erkende at det tager tid at vokse til modenhed i denne henseende. Lad os være tilfredse med små fremskridt og ikke holde op med at prøve, blot fordi vi synes det tager længere tid end vi havde ventet.
26. Hvordan vil Jehova hjælpe os på dette område?
26 Lad os også huske på at Jehova er barmhjertig. Når vi kommer til kort, kan vi gå til ham i bøn og bede om tilgivelse. Vi må også bestandig bede om hans hjælp, fordi mildhed er en frugt af hans ånd. Hvis vi beder om Guds ånd, den ånd der avler mildhed, da vil vi med sikkerhed gøre fremskridt. Ved hjælp af denne kraft vil den der mangler mildhed, med tiden erhverve denne egenskab, indtil den bliver en del af hans personlighed, næsten en vane, ligesom det at gå er blevet en vane for den der er fysisk moden.
27. Hvilke velsignelser medfører mildhed?
27 Der er ingen tvivl om at der er stor velsignelse ved at opelske mildhed. Det fører til at man lever et langt lykkeligere liv, selv om man befinder sig under nedslående forhold. Grunden hertil er at man bevarer sin ligevægt, ikke bliver bragt til fortvivlelse og ikke lader sig forhærde af dem. Mildhed medfører også den velsignelse at den gør én mere modtagelig for sandheden. Efterhånden som Jehova åbenbarer sin vilje for os, vil vi være langt mere tilbøjelige til at tage imod disse nye sandheder og indrette vort liv efter dem. Hvad vil det føre til for os? Jakob 1:21 giver svaret: „Tag med sagtmodighed [mildhed, NW] imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle.“ Ja, det drejer sig om vor frelse! Lad os derfor opelske sagtmodighed og mildhed og således blive værdige til at erfare opfyldelsen af Guds løfte i Salme 37:11: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“