-
Læg en god grundvold for dit ægteskabHvordan man opnår et lykkeligt familieliv
-
-
37, 38. (a) Hvorfor skal man ikke forhaste sig med at knytte en fast forbindelse eller med at gifte sig? (b) Hvem gør man klogt i at søge råd hos hvis man tænker på at gifte sig?
37 „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn,“ spurgte Jesus, „sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det.“ (Lukas 14:28, 29) Samme princip gælder i forbindelse med ægteskabet. Da Gud opfatter ægteskabet som en livsvarig ordning, skal man på ingen måde forhaste sig med at vælge en ægtefælle. Samtidig må man være parat til at fuldføre det man begynder på. At indlede faste bekendtskaber er ikke noget man kan tage let på. Det er grusomt at lege med andres følelser. Det kan efterlade dybe sår og volde langvarige hjertesorger. — Ordsprogene 10:23; 13:12.
38 Hvis du er ung og tænker på at gifte dig, gør du klogt i at høre på råd fra dem der er ældre, især fra dem der i forvejen har vist at de har dine interesser på sinde. Job 12:12 minder os om hvor værdifuldt dette er ved at spørge: „Er der ikke visdom hos oldinge og forstand i en lang række dage?“ Lyt til erfaringens stemme. Og frem for alt: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ — Ordsprogene 3:5, 6.
39. Hvordan kan Bibelen være til gavn for dem der allerede er gift?
39 Mange som læser disse linjer er allerede gift. I det store og hele er deres ægteskabelige grundlag allerede lagt; men også for dem kan Bibelen være en hjælp — hvis der trænges til forandringer her og der. Ja, uanset hvordan ens ægteskab er, kan man forbedre det ved at overveje og følge Skaberens vejledning angående et lykkeligt familieliv.
-
-
Efter brylluppetHvordan man opnår et lykkeligt familieliv
-
-
Kapitel 3
Efter brylluppet
1. Hvordan kan det samarbejde der beskrives i Prædikeren 4:9, 10 være til gavn i ægteskabet?
BRYLLUPPET er overstået, og du og din ægtefælle er ved at indrette jer som en ny, selvstændig familieenhed. Er du helt lykkelig? Du er ikke længere alene men har nu en fortrolig ven, en du kan dele både sorger og glæder med. Føler du at Prædikeren 4:9, 10 også gælder i dit tilfælde? Der står: „To er bedre stillet end én, eftersom de får en god løn for deres møje. For hvis en af dem falder, kan den anden rejse sin fælle op. Men hvad med den enlige der falder uden at der er en anden til at rejse ham op?“ Trives et sådant samvirke i dit ægteskab? Som regel koster det både tid og arbejde at opnå dette lykkelige og harmoniske samspil mellem to mennesker. Og i mange ægteskaber lykkes det sørgeligt nok aldrig.
2, 3. (a) Hvilke hverdagspligter må man se i øjnene efter brylluppet? (b) Hvorfor er det kun rimeligt at vente at der kræves en vis tilpasning efter at man er blevet gift?
2 I romantiske eventyr går handlingen tit ud på at de to der elsker hinanden må gennem mange trængsler for at få hinanden. Derefter lever de lykkeligt til deres dages ende. I det virkelige liv er det anderledes. Her er det livet bagefter, lykken i den daglige tilværelse, der er den egentlige udfordring. Efter bryllupsdagens glæder kommer hverdagens pligter: man skal tidligt op, på arbejde, købe ind, lave mad, vaske op, gøre rent, og så videre.
3 Ægteskabet kræver tilpasning. I gik begge ind i
-