for forbudt område på grund af raceuroligheder. Mulige venskaber forgiftes af unødig mistillid og misforståelser.

Fordom er altså i sandhed „alles problem“. Men hvorfra stammer fordom? Hvorfor er menneskenes største bestræbelser på at fjerne den slået fejl? For at få et vist indblik i disse spørgsmål, vil vi se nærmere på en af de mest udbredte fordomme: racefordom.

Fordommens rødder

En forsker spurgte en mand hvad han mente om en bestemt mindretalsgruppe. „De er humørsyge og temperamentsfulde,“ svarede han. „Det ligger til dem.“

„Har du nogen sinde kendt en af dem . . . personligt?“ blev manden spurgt.

’Ja, én. Han var vores klasserepræsentant da jeg gik i gymnasiet.’

’Svarede denne „klasserepræsentant“ til det billede du har af dem?’

„Nej,“ indrømmede han, „han var rolig og behagelig.“

’Så kan det altså ikke have „ligget til ham“ at være humørsyg og temperamentsfuld, vel?’

Efter en pause svarede manden: „Han var en undtagelse.“

AT NÆRE fordom vil sige at dømme andre på forhånd, uden at give dem en chance. En fuldstændig fremmed erklæres uden videre for at være „doven“, „uærlig“ eller „farlig“, uden at der er det mindste bevis herfor. Det hele bygger på forudfattede meninger, for den fordomsfulde ser ikke enkeltpersoner, men grupper. For ham er alle medlemmer af en anden befolkningsgruppe ens, kloner uden personligt særpræg. Og som i ovennævnte eksempel vil den fordomsfulde ofte forsvare sine meninger til den bitre ende, selv når kendsgerningerne viser at han har uret. Som der siges i bladet Psychology Today, er fordomsfulde mennesker „tilbøjelige til at hæfte sig ved de måder hvorpå [en] person synes at stemme med deres forudfattede mening, mens de afviser vidnesbyrd som modsiger denne mening“.

Fordom avler fordom. Når nogle bliver sat i en uheldig bås mister de ofte deres selvrespekt og begynder at handle som man forventer. Eller det går som Bibelen siger i Prædikeren 7:7: „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt.“ (NW) Ofrene for undertrykkelse kan blive optændt af vrede og bitterhed. De kan blive så overfølsomme over for fordom at de somme tider overreagerer og ser fordom alle vegne — også hvor der ingen er. De begynder at betragte enhver som tilhører en anden race eller befolkningsgruppe med unødig mistænksomhed eller som en potentiel fjende. Intolerance forekommer således hos enhver race eller nationalitet.

Når først man er begyndt at nære fordom, kan man få noget imod næsten alle grupper som er anderledes. Nogle studerende blev engang bedt om at oplyse hvad de syntes om 35 nationaliteter og racer hvoraf de tre („danieranerne“, „pirenæerne“ og „wallonierne“) var opdigtede. De studerende der nærede fordom imod eksisterende grupper fandt — mærkeligt nok — „danieranerne“, „pirenæerne“ og „wallonierne“ lige så frastødende.