år blevet givet og modtaget så mange „gaver“ i Washington, at bøger, aviser og tidsskrifter er kommet med den ene afsløring efter den anden. Så skandaløse er forholdene at den lovgivende forsamling er blevet tvunget til at nedsætte en komité „der skulle fremsætte forslag til højnelse af forbundsregeringens etiske standard“, en indrømmelse af at moralen var så sløj som nogen sinde.

Dette problem med at give og modtage gaver er dog ikke kun begrænset til politikere. I foråret 1957 berettede pressen i U.S.A. at en vis præst, James J. Stewart, i et lukket retsmøde var blevet fradømt kjole og krave fordi han havde agiteret imod den skik blandt kirkens embedsmænd at anmode om „kærlighedsgaver“ fra de præster der kom ind under deres jurisdiktion, for dernæst selv at lade dem gå videre til deres biskopper.

Samtidig fortalte avisernes overskrifter om at fagforeningsledere brugte uredelige metoder. Stormændene inden for industrien nøjedes ikke med at tale om at yde „lån“ og direkte gaver til fagforeningsledere, men påstod i visse tilfælde at det var en så almindelig skik, at endog regeringsembedsmænd havde autoriseret sådanne gaver og oven i købet stillet de nødvendige summer til rådighed når der var tale om regeringskontrakter.

En påfaldende undtagelse blev gjort af præsidenten for Damekonfektionsarbejdernes Internationale Fagforening, Dubinsky. Han indførte ikke alene en lov der på det strengeste forbød enhver af hans fagforenings overordnede at modtage gaver fra arbejdsgiverne, men forlangte at de som havde taget imod sådanne gaver før denne lov blev indført skulle meddele ham det. Hvorfor udstedte han denne lov? Fordi han vidste at sådanne gaver har en „fordærvende indflydelse“ på fagforeningsledere. Han understregede dermed hvad Guds lov til Moses for henved 3500 år siden fastslog vedrørende modtagelse af gaver eller bestikkelse, nemlig at „bestikkelse gør den seende blind og fordrejer sagen for dem, der har ret“. Ja, „uredelig vinding gør vismand til dåre, og stikpenge ødelægger hjertet“. — 2 Mos. 23:8; Præd. 7:7.

En og anden kan være så naiv at tro at der intet forkert er i at modtage en gave fra en der anstiller sig som ven, men ved at gøre det kommer han i gæld til giveren og i et vist afhængighedsforhold til ham, og hans dømmekraft bliver bøjet hvad enten han er sig det bevidst eller ej. Formaningen om at være „snilde som slanger og uden svig som duer“ kan også tages til følge i spørgsmålet om at give og modtage gaver. Den kloge tænker sig om to gange før han accepterer en gave fra en person som han er i stand til at gøre en tjeneste. Bibelen er i sandhed lys og lygte for alle som ønsker at handle ret. — Matt. 10:16.

To forskellige meninger om lidelser

● Ifølge New York Times for den 25. februar 1957 har pave Pius XII over for 500 læger der var forsamlet i Vatikanet udtalt: „Menneskene vil aldrig blive fuldstændig befriet for lidelse.“ Det var pavens mening. Bibelen indeholder også en mening — den der udtrykkes af Jesus i åbenbaringen han gav sin apostel Johannes. Om forholdene blandt menneskene efter Harmagedonslaget siger Apokalypsen i kapitel 21, versene 1, 3 og 4, taget efter Det nye Testamente ved Peter Schindler: „Saa saa jeg et nyt Univers, for den gamle Himmel og Jord var forsvundne, ligesom Havet, der ikke mere var til. Jeg hørte tillige en Stemme, som raabte højt inde fra Tronen: ’Saa, nu har Gud fået Bolig blandt Menneskene; han vil slå sig ned imellem dem; de skal være hans eget Folk, og han vil være i deres Midte som deres egen Gud. Han vil tørre alle Taarer af deres Øjne, og Døden skal ikke existere mere, helleringen Sorg eller Jammer eller Lidelse — alt det gamle er forbi.’“