handlemåde, navnlig siden „krigen i himmelen“, da de blev styrtet ned til jorden, bekræfter kun yderligere profetiens nøjagtighed. Alle nationer og folk, både i gamle dage og nu, har følt denne verdens tyranniske guds og hans synlige og usynlige ondskabens organisations tyranniske regimentes tyngende byrder og dyriske styre. Mere end alle andre har Jehovas vidner mærket den forfølgelse, som er gået uhindret for sig og er blevet voldsommere i disse sidste dage. Indtil den dag i dag har der ikke været nogen lettelse i den. For den sukkende menneskehed ville der ikke være nogen udvej uden ved hjælp fra den levende og sande Gud, Jehova, der allerede har vist sin fuldstændige magt over Satan og hans organisation ved at kaste ham og hans dæmoner ud af himmelen.

19. Hvordan er det gået „retfærds ege“? Og hvordan vil det komme til at gå dem?

¹⁹ Endnu har hele jorden ikke fået fred og ro fra fredsforstyrrerne. Endnu ikke bryder alle de, der får lov til at bo på den, ud i en lovprisningssang til Skaberen og hans „Fredsfyrste“. Endnu handler Satan mod de bedste af menneskene som det gamle Babylons konge, der indtog området omkring Libanons bjerge og tøjlesløst omhuggede de storslåede fyrretræer, cypresser og cedre til brug ved sine bygningsarbejder i Babylon. Det er lykkedes Satan at nedhugge mange, som var „retfærds ege“ i Jehova Guds rene organisation, og transportere dem fra deres rette plads der, for at de skulle pryde Djævelens organisation og tjene hans stolte hensigter. (Esajas 37:24; 61:3) Men i slaget ved Harmagedon skal han selv fældes ved slagene fra Jehovas stridsøkse, Kristus Jesus, den større Kyros. Under Kristi tusindårige regering, som følger derefter, skal de, der søger at vokse op som retfærdighedens træer i den nye verden, ikke angribes af Djævelen og hans onde skovhuggere, inden de når fuldkommenhedens fulde højde. (Jeremias 51:20-24) Alle, der elsker retfærdigheden, vil da synge over befrielsen.

(The Watchtower, 15. oktober 1949)

Sensation i helvede

1. Hvad viser spottesangen med hensyn til, at Satan er i helvede?

KRISTENHEDENS religionstilhængere tror, at menneskets sjæl er udødelig, og at Satan, Djævelen, der har eksisteret i så mange tusinde år, også er udødelig. Døden vil aldrig tage ham, mener de. Ordene sheol og hades i bibelens originalsprog oversætter de med ordet helvede. I deres fortolkning giver de det betydningen af et sted med evig, brændende pine for menneskesjæle, der er ved bevidsthed, og de lærer, at Satan altid har været i sheol eller hades og haft overopsyn med dette djævelske pinested. Men den spottesang, der rettes til kongen af Babylon, viser, at Djævelen aldrig _har været der, men at når han dør, vil det vække forbavselse og sensation. „Lignelsen“ eller spottesangen siger til Babylons konge, når han er slået ned: „Sheol nedentil har du forstyrret med dit komme, de vækker for din skyld rephaim, al jordens store, det har rejst alle folkenes konger op fra deres troner; de tager alle til genmæle og siger til dig: Også du er blevet kraftesløs som vi, du er blevet vor lige! Til sheol sendtes din højhed, dine harpers brus, udbredt under dig er ormen, dit tæppe er ormen.“ — Esajas 14:9-11, Young; En Amer. Overs.; Amer. Stand. Overs.

2. Hvad viser det med hensyn til helvede, at dødninger vækkes op?

² Den inspirerede spottesang ligner ikke kristenhedens teologi, der lærer, at helvede (sheol, hades) er et sted, hvor udødelige menneskesjæle pines og alle er i bevægelse, medens de vrider sig i kval og fylder stedet med støjen fra deres smertensskrig. Denne lære er inspireret af Djævelen. Men spottesangen er inspireret af Guds ånd og beskriver helvede (sheol, hades) som et sted, hvor der råder stilhed, uvirksomhed og søvn, hvor maddiker vrider sig og orme glider rundt. Alt har været stille der hidtil og det er en så usædvanlig personages ankomst som „Babels konge“, der bringer forstyrrelse i helvede (sheol, hades). Helvede har været et søvnens leje for alle jordens store, heltene og de bukkeagtige førere på jorden; men ved denne uhørte begivenhed vækker helvede dem nu op fra deres søvn, for at de skal se, hvad der sker. „Det . . . vækker for din skyld rephaim.“ Ordet „rephaim“, som i den danske oversættelse gengives med „dødninger“, oversættes i andre oversættelser med „de døde“ (Amer. Aut. Overs.; Amer. Stand. Overs.; Luther; Hebrew Pub. Co.) eller „de hedengangne“ (Leeser). Det er et lån fra den hedenske mytologi, når det af nogle oversættere gengives med „ånder“ eller „skygger“. (Moffatt, En Amer. Overs.; Rotherham) Et ord, der ligner det i