eksisterer stadig i dag og udøver fortsat sit herredømme over jordens konger. Jehovas kristne vidner er imidlertid blevet udfriet fra Babylon. Dette forstår vi bedre når vi betragter de historiske begivenheder i fortiden. Her lægger vi mærke til at da det gamle Babylon faldt for perseren Kyros den Store i 539 f. Kr. blev byen ikke ødelagt og udslettet. Den stod stadig i århundreder derefter, ja endnu på apostelen Peters tid, for han besøgte byen og skrev i hvert fald ét brev, om ikke to, fra denne by. (1 Pet. 5:13) Men i dag er der intet tilbage af byen Babylon uden de trøstesløse ruiner som man begyndte at grave frem i 1899. På samme måde er det store Babylon faldet i 1919, men dets endelige tilintetgørelse ligger ude i fremtiden. Imidlertid venter vi ikke at der skal gå århundreder før det sker. Begivenhederne vil tage fart for det store Babylon, og vi forventer at se dets tilintetgørelse i vor generation! Da vil befrielsens budbringere glæde sig!

Hvor liflige er glædesbudets fodtrin!

1. Siden hvornår er befrielsens budbringere især blevet udsendt, og hvilken parallel hertil fandt sted på apostlenes tid?

FRA året 1919 er befrielsens budbringere blevet udsendt. Dette er en parallel til det der fandt sted på apostlenes tid, idet Paulus dengang skrev: „’Thi enhver, der påkalder Herrens navn skal frelses.’ Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud? som der står skrevet: ’Hvor liflige er fodtrin af dem, som bringer glædesbud.’“ — Rom. 10:13-15, med citat fra Joel 3:5 og Esajas 52:7.

2. Hvilke tre tidsperioder gælder befrielsesbudskabet i Esajas’ bog, kapitel 52?

² Under inspiration citerede apostelen Paulus fra Esajas’ profeti, kapitel 52, der fortæller om sendebudene der bringer budskabet om befrielse til Zion eller Jerusalem. Denne profeti gjaldt i første række det bogstavelige, jordiske Zion, byen Jerusalem, i det sjette århundrede før Kristus; men det at Paulus citerede fra denne profeti viser at den får en større opfyldelse på det modbilledlige Zion, det himmelske Zion, Jerusalem som er oventil. Profetien fik dog ikke sin fulde opfyldelse på Kristi apostles tid, men får sin endelige og fuldstændige opfyldelse nu i vore dage.

3. Hvilket befrielsesbudskab blev Esajas inspireret til at udtale?

³ Vi forestiller os nu hensat til det sjette århundrede før Kristus og hører Esajas’ profeti udtalt, henvendt til den jordiske by: „Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke, Zion, tag dit højtidsskrud på, Jerusalem, hellige by! Thi uomskårne, urene folk skal ej mer komme ind. Ryst støvet af dig, stå op, tag sæde, Jerusalem, fri dig for halslænken, Zions fangne datter!“

4. Fra hvilket tidspunkt gælder ordene i forbilledet, og hvorfor først da?

⁴ I 537 f. Kr. henlå det bogstavelige Zion, byen Jerusalem, i ruiner, ødelagt af den babyloniske hær. Men byen repræsenteredes af de af dens borgere og andre israelitter som overlevede dens ødelæggelse i 607 f. Kr. og som den havde hersket over indtil da. Ovennævnte ord, der er citeret fra Esajas 52:1, 2, gjaldt derfor disse Zions børn og forudsagde hvad de skulle gøre på Guds befaling. Ordene gjaldt ikke Zion eller Jerusalem før det gamle Babylon var faldet for perseren Kyros, hvilket skete i 539 f. Kr. De fangne israelitter eller jøder fik ikke befaling til at gøre et fremstød for deres egen befrielse før Babylons fald. De måtte vente til Babylon var faldet