-
Kristne holder ud under forfølgelseVagttårnet – 1983 | 1. august
-
-
langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. — Efeserne 3:20, 21.
20. Hvad kan vi stole på i forbindelse med vor ’trofaste Skaber’?
20 Lad os derfor være frygtløse over for fjenden, idet vi til Guds ære og vor egen frelse bevarer vor integritet. Måtte vi ’håbe på [Jehova], følge hans vej’. (Salme 37:34, Davids salmer) Når vi udholder forfølgelse, måtte vi da lægge den holdning for dagen der kommer til udtryk i Peters ord: „Lad . . . dem som lider i harmoni med Guds vilje, blive ved med at betro deres sjæle til en trofast Skaber, mens de fortsætter med at gøre godt.“ (1 Peter 4:19) Vor ’trofaste Skaber’ vil ikke svigte os. Med styrke fra ham kan vi være lykkelige trods forfølgelse — og holde ud!
-
-
„Bevar jer rene“!Vagttårnet – 1983 | 1. august
-
-
„Bevar jer rene“!
„Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ — Esajas 52:11, NW.
1, 2. (a) Hvoraf fremgår det at de fleste synes om renlighed? (b) Hvorfor er bogstavelig renhed af stor betydning?
„RENLIGHED er en god ting,“ siger et kendt gammelt ordsprog. Ja, de fleste synes om bogstavelig renhed eller renlighed, som det kan ses af forretningernes udvalg af sæbe, rengøringsmidler og lignende, og af de mange vaskerier og firmaer der tager sig af rengøring, renovation og sanitet. Og forestil dig at du besøger en velrenommeret restaurant, men det viser sig at dugen er plettet, tallerkenerne snavsede og tjeneren iført smudsigt tøj! Ville det ikke berøve dig appetitten? Utvivlsomt, for urenhed virker frastødende.
2 Men renhed er ikke blot et spørgsmål om et appetitligt indtryk. Urenhed, eller mangelfuld hygiejne, er fællesnævneren ved mange sygdomme. Ifølge visse lægelige autoriteter skyldes den forlængede middellevetid for en stor del forbedret hygiejne. Desuden udtaler førende økologer at urenhed i form af forurening truer selve menneskets eksistens.
Jehova og hans organisation er hellige og rene
3, 4. (a) Hvordan betragter Jehova Gud åndelig urenhed? (b) Hvad kræver Jehova som den hellige Gud af sit folk?
3 Skønt bogstavelig renhed betyder noget for de fleste, har åndelig renhed dog større betydning. Først og fremmest mishager åndelig urenhed Jehova Gud. Det er en forhånelse mod hans ærefrygtindgydende majestæt, et oprør mod hans retfærdige normer, og dybest set troløshed mod ham som person. Hvad enten åndelig urenhed drejer sig om lærepunkter eller om moral, virker den splittende og fordærvende. Den skaber forvirring og fører til død. Intet under at Jehova vender sig stærkt imod den! Derfor befalede han også sit folk, israelitterne, i fortiden: „I skal være hellige, thi jeg er hellig.“ (3 Mosebog 11:44, 45) Det var også derfor Gud krævede åndelig renhed af sit udfriede folk der rejste fra Babylon til Jerusalem og medbragte de redskaber der skulle bruges i tilbedelsen af ham. Med ord der også har profetisk betydning for Jehovas vidner i dag, erklærede Gud: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.“ — Esajas 52:11, NW.
4 Jehova Gud befaler os at vi som hans vidner bevarer os rene, det vil sige hellige, ubesmittede, retfærdige og ærbare. Er det ikke sådan Jehova selv er? Jo, gang på gang omtales han som „Israels Hellige“! (Esajas 12:6; 29:19; 41:14; Jeremias 51:5) Og i Åbenbaringen 4:8 læser vi: „Hellig, hellig, hellig er Jehova Gud, den Almægtige.“
5. (a) Hvilken tilknytning har hellighed til Jesus Kristus, de retfærdige engle, Guds virksomme kraft og hans ord? (b) Hvilken befaling pålægger Jehova Gud derfor sine tjenere her på jorden?
5 Kaldes Guds søn, Jesus Kristus, desuden ikke „Guds Hellige“? (Johannes 6:69) Og benævnes Guds himmelske tjenere ikke „hellige engle“? (Markus 8:38) Kaldes Guds virksomme kraft ikke hans hellige ånd? Og omtales Guds ord ikke rettelig som „de hellige skrifter“? (2 Timoteus 3:15) Det er altså tydeligt at vi også som Jehovas vidner må være rene og hellige sådan som vi får befaling om i Første Petersbrev 1:15, 16: „I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“
6. (a) Hvordan bliver kristne i første instans rene? (b) Hvorfor er det bydende nødvendigt at Jehovas folk forbliver helligt og rent?
6 På grundlag af vor sindsændring, omvendelse og tro på Jesu Kristi udgydte blod er vi blevet gjort rene ind for Gud. (1 Korinter 6:11; Åbenbaringen 7:14) Vi må bevare os i denne tilstand hvis vi ønsker Guds fortsatte gunst. (Salme 15:1, 2) Vi må desuden bevare os rene for at kunne tiltrække alle som elsker sandhed og retfærdighed, og som er ulykkelige over de onde, urene forhold de ser på jorden. (Ezekiel 9:4) Endvidere er det bydende nødvendigt at vi bevarer os selv hellige og rene, så vi ikke bringer nogen af vore medtroende til snublen og fald. Som apostelen Paulus påmindede de kristne i Filippi: „Dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne, så I kan forvisse jer om de mere vigtige ting, for at I må være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald op til Kristi dag.“ — Filipperne 1:9, 10; se også Mattæus 18:6.
Nogle fanget i en snare
7, 8. (a) Hvad viser at nogle ikke har forstået nødvendigheden af at vi forbliver rene som Guds tjenere? (b) Hvilken advarsel understreger dette betydninger af?
7 Det er bedrøveligt at måtte sige at nogle der tidligere har hørt til blandt os, har undladt at bevare sig rene, hellige, som bærere af Jehovas redskaber, og derfor er blevet fjernet fra den kristne menighed af forskellige grunde som vi finder i Bibelen. Andre har måttet irettesættes fordi de har undladt at leve efter Bibelens principper. Blandt disse har der også været adskillige børn af udnævnte ordets tjenere, såvel som flere tilsynsmænd og menighedstjenere.
8 Tydeligt nok er alle disse i en vis udstrækning faldet i Satans snarer. Ved at forsøge at bære Jehovas redskaber uden samtidig at holde sig åndeligt rene overså de befalingen i Esajas 52:11, noget de ikke fortsat kunne gøre ustraffet. (Se også Job 9:1-4.) Dette understreger betydningen af den advarsel vi finder i Første Korinterbrev 10:12: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder“!
Hvad skyldes problemet?
9. (a) Hvilke tre fjender gør det til en udfordring at forblive åndelig ren? (b) Hvorfor udgør Satan og hans dæmoner så stor en trussel mod kristne?
9 Hvorfor er det så stor en udfordring at bevare sig åndeligt ren? Fordi vi står over for tre magtfulde fjender — Satan og hans dæmoner, hans synlige organisation og vore syndige kødelige svagheder. Først er der Satan og hans dæmoner. Er de ikke urene, fordærvede? Jo, afgjort. Dæmonerne omtales som „urene ånder“. — Mattæus 10:1.
10, 11. Hvilke forhold ved Satans synlige organisation gør det vanskeligt for kristne at tjene Gud på en hellig og ren måde?
10 Dernæst har vi en fjende i Satans synlige organisation. Der kan ikke herske tvivl om at hans religiøse verdensimperium er åndeligt urent; og det samme er resten af den verden der ligger i hans magt. ( 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 16:13; 17:4; 18:2) For at vor tilbedelse skal kunne antages af Gud må vi derfor ’holde os uplettet af verden’. — Jakob 1:27.
11 Meget af det vi støder på i verdslige aviser, blade, fjernsynsprogrammer og film er også urent. For eksempel er moralen i mange fjernsynsprogrammer med tiden blevet mere uren. For år tilbage var smudsige film undtagelsen; i dag er de regelen. Og pornografiske blade breder sig som paddehatte. I disse „sidste dage“ står vi sandelig over for „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Timoteus 3:1-5.
12. Hvad må kristne bekæmpe hos sig selv for at bevare sig rene og hellige?
12 Vore egne faldne kødelige tilbøjeligheder gør det kun endnu vanskeligere for os at bevare os rene. (1 Mosebog 8:21; Romerne 5:12) Derfor må vi alle kæmpe for at gøre det der er ret og for at forblive rene som bærere af Jehovas redskaber. (Romerne 7:13-25) Men hvad kan hjælpe os til at bevare os hellige og rene?
Had alt hvad der er ondt!
13. Hvad er noget af det første vi må lære hvis vi skal bevare os rene?
13 Noget af det første vi må gøre for at bevare os hellige og rene som dem der „elsker [Jehova]“ er at ’hade det onde’. Ja, vi må „afsky det onde“. (Salme 97:10; Romerne 12:9) Vi må nære en stærk modvilje mod, ja en afsky for, det der er ondt — uanset hvor stærkt det for øjeblikket appellerer til vort faldne kød. Vi må også hele tiden minde os selv om at vi vil skade os selv hvis vi ikke bevarer vor renhed. (Galaterne 6:7, 8) Desuden bør vi tænke på den skade vi volder andre hvis vi begår grove synder. Og fremfor alt må vi hade og undgå alt det onde for at vi ikke skal bringe forsmædelse over Jehova Gud.
14. (a) Hvad må vi vogte os for hvis vi skal bevare os moralsk rene? (b) Hvilken forpligtelse har søstrene her?
14 For at bevare os selv rene må vi også vogte os mod tendensen til at lege med umoralske tanker og vise andre en interesse vi kun bør vise vor ægtefælle. Som Paulus tilråder i Første Timoteusbrev 5:1, 2, bør kristne mænd behandle deres ældre åndelige søstre som mødre og de yngre kvinder som kødelige søstre i al renhed. Men i alt dette har søstrene også et ansvar, nemlig at „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“. (1 Timoteus 2:9, 10) Ved at kaste et blik i spejlet vil kvinder utvivlsomt vide om de fremtræder beskedent eller om deres klædedragt og optræden giver dem en sanselig udstråling. Beskedenhed er det modsatte af verdslig sanselighed. — Mika 6:8.
Vær opmærksom på dit åndelige behov!
15. Hvilke aktive skridt må vi tage for at bevare os rene?
15 At hade det onde er imidlertid i bedste fald kun en passiv måde at bevare sig hellig og ren på; vi må også tage aktive skridt. Vi må til hver en tid erkende vort åndelige behov. (Mattæus 5:3) Ja, det er livsvigtigt for dem der elsker Jehova at de regelmæssigt næres af hans ord! (Salme 119:105-112) Vi må tage det gode råd i Filipperbrevet 4:8 til os og fylde vort sind med rene, opbyggende ting. Vi har også stor gavn af at fæstne forskellige skriftsteder og ordlyden af Rigets sange i hukommelsen, for disse vil da af sig selv dukke op i vore tanker når vi har en ledig stund, eller når vi måske ligger vågne om natten. — Salme 63:7; 77:7.
16. Hvordan kan vore brødres selskab være os en hjælp til at forblive hellige og rene?
16 Hvis vi er opmærksomme på vort åndelige behov vil vi regelmæssigt overvære menighedens møder, hvor vi kan anspore hinanden til kærlighed og til gode, rene gerninger. (Hebræerne 10:23-25) Og ligesom dårligt selskab kan gøre os urene, sådan kan godt selskab være en hjælp til at bevare os åndeligt rene. I den forbindelse har det også stor betydning at vi er opmærksomme på hvem vi slapper af i selskab med. — 1 Korinter 15:33.
17. Hvorfor kan bøn hjælpe os til at forblive rene?
17 Vi må heller ikke overse den gavn vi har af bønnen. Vi rådes til at være „vedholdende i bønnen“, til at ’bede uophørligt’. (Romerne 12:12; 1 Tessaloniker 5:17) Vi bør aldrig have for travlt til at bede. Lad os bede om visdom, om styrke og om Guds hellige ånd. Når vi samtidig arbejder på det vi beder om, vil vi glæde os over „Guds fred“, der vil beskytte vore hjerter og sind og sætte os i stand til at forblive hellige og rene. — Filipperne 4:6, 7.
18. Hvilken gavn har vi af at have travlt i Jehovas tjeneste?
18 Vi har endnu en stor hjælp til at bevare os hellige og rene i det at tale med andre om Guds rige og holde os travlt beskæftiget i Jehovas tjeneste. Ikke så få af dem der er blevet indblandet i dårlig adfærd er kommet ud for det under afslapning, som for eksempel på en ferie. Vi har et advarende eksempel i kong David! Det var forår, den tid hvor kongerne normalt drog i krig, men David blev blot hjemme og tog den med ro, så at sige. Da var det at han indviklede sig i vanskeligheder på grund af Batseba. (2 Samuel 11:1-4) Vi må derfor tydeligvis være agtpågivende til hver en tid hvis vi skal fortsætte som rene bærere af Jehovas redskaber.
19. Hvorfor er selvbeherskelse så betydningsfuld for vor renhed?
19 Selvbeherskelse er yderst vigtig hvis vi ønsker at Jehova Gud skal blive ved at bruge os til at bære sine redskaber. (Galaterne 5:22, 23; 1 Korinter 9:27) Vi må tugte vort sind og vogte vort hjerte, og afvise enhver fristelse, idet vi undertrykker enhver tilbøjelighed til at dvæle ved noget urent. Som Jesus Kristus udtrykte det, må vi i overført betydning være villige til at rive et øje ud eller hugge en hånd eller en fod af, hvis de er tilbøjelige til at få os til at snuble og falde. (Markus 9:43-48) I Efeserbrevet 4:29 til 5:5 har Paulus givet gode råd angående dette.
20, 21. (a) Hvilken betydning har kærlighed til Jehova Gud for vor varige renhed? (b) Hvordan kan kærlighed til vore brødre og andre hjælpe os til at bevare os åndeligt rene?
20 I særdeleshed vil kærlighed til Jehova hjælpe os til at bevare os rene. Hører vi virkelig til dem „som elsker [Jehova]“? Værdsætter vi alt det han har gjort for os? Er vi besluttede på at vandre med ham, sådan som de trofaste i fortiden gjorde? (1 Mosebog 5:24; 6:9) I så fald vil loyal kærlighed til Jehova Gud hjælpe os til at forblive hellige og rene. Ja, hvis vi elsker ham af hele vort hjerte og sind og af hele vor sjæl og styrke, vil vi frygte for at mishage ham. Måtte vi da, som nogle der ’elsker Jehova’, aldrig unddrage os eller lade os plette af verden eller af vore egne faldne tilbøjeligheder. — Markus 12:29, 30; Hebræerne 10:38, 39.
21 Vi har endnu en nyttig hjælp til at bevare os rene og hellige i den oprigtige, uselviske kærlighed til vore brødre. Hvis vi har ægte interesse i deres åndelige velfærd, vil vi omhyggeligt undgå at støde dem eller få dem til at føle sig urene ved uren tale, udfordrende blikke, upassende tilnærmelser eller deltagelse i uren adfærd fra vor side. Husk, kærligheden „fryder sig ikke over uretfærdigheden“. (1 Korinter 13:4, 6) Uselvisk kærlighed til Gud og vor næste vil afholde os fra at synde i disse henseender. Det vil få os til at udvise selvbeherskelse, til ’fortsat at træde lige spor med vore fødder’. — Hebræerne 12:13.
Belønninger for at bevare sig ren
22, 23. Hvilke belønninger får vi personligt for at forblive rene?
22 Hvilke belønninger får vi for at bevare os rene som bærere af Jehovas redskaber? Blandt andet „en god samvittighed“ og „et rent hjerte“. (1 Timoteus 1:5) En anden belønning er sindsro. Ved at bevare os åndeligt rene vil vi aldrig føle den smerte en dårlig samvittighed kan give — den ulykkelige følelse, de søvnløse nætter, og frygten for at blive opdaget eller afsløret. Ja, ved at bevare os rene vil vi aldrig blive hyklere der forsøger at dække over noget. At være fri for alle disse ting er afgjort en god belønning.
23 En anden belønning for at bevare sig hellig og ren er det gode forhold vi vil have til vore brødre, vore familier og udenforstående. Vi vil aldrig have nogens snublen eller fald på samvittigheden. Ved at bevare os rene vil vi desuden være i stand til at opbygge hinanden i kærlighed. (1 Korinter 8:1) Derved vil vi opleve den større lykke der er ved at give og bidrage til andres åndelige velbefindende. — Apostelgerninger 20:35.
24. Hvad er vor stærkeste og bedste grund til at ønske at bevare os rene som Jehovas folk?
24 Ved at bevare os rene som bærere af Jehovas redskaber vil vi fremfor alt glæde vor himmelske Faders hjerte og sætte ham i stand til at svare smæderen, Satan. (Ordsprogene 27:11) Det skylder vi Jehova Gud at gøre, i betragtning af alt det han har gjort for os. Måtte vi derfor alle, som Jehovas trofaste vidner, bevare os rene og hellige som bærere af hans redskaber. Lad os til Guds herlighed, ære og pris, til opbyggelse for vore brødre og vore familier, og med vor evigvarende frelse for øje, bevare os rene!
Kan du huske det?
■ Hvad kræver Jehova af sit folk fordi han selv er hellig?
■ Hvilken advarsel som apostelen Paulus giver, understreges af den kendsgerning at nogle ikke har bevaret sig rene som Jehovas tjenere?
■ Hvilke tre fjender udgør en udfordring for vor åndelige renhed?
■ Hvilke aktive skridt må vi tage for at forblive åndeligt rene?
■ Hvordan kan det at have travlt i Jehovas tjeneste hjælpe os til at forblive rene?
■ Hvad er vor stærkeste grund til at bevare os rene som Jehovas vidner?
-