Der må ske en forandring af hjertet

HVOR længe vil kampen mellem tyranni og frihed fortsætte? De Forenede Nationers generalsekretær, Dag Hammerskjöld, har besvaret dette spørgsmål således: „Så længe mennesker er mennesker.“ Hvorfor så Hammerskjöld så pessimistisk på denne kamp? Ifølge ham selv fordi „dette i grunden ikke er en kamp mellem politiske systemer eller ideologier, men en strid i og for menneskenes hjerter, også vort eget“. „Selv om ordet demokrati kun tages i begrænset politisk betydning,“ udtalte Hammerskjöld, „er vi stadig langt fra målet.“ — New York Times, 14. februar 1954.

Her er så forklaringen på, hvorfor der i dag er krig i Indokina, et dødt punkt i Korea, et sydafrikansk raceproblem, et spændt forhold mellem Indien og Pakistan og mellem araberstaterne og Israel, og hvorfor den kolde krig mellem Øst og Vest med dens atom- og brintbombekapløb forværres. De Forenede Nationer er måske en imponerende organisation, men hvad kan man vente af den, når alt det materiale, hvoraf den består, ikke har nogen bæreevne, ingen sund hjertetilstand, og når der ikke er sammenhold mellem det, ingen næstekærlighed?

Bibelen, Guds ord, lægger med rette vægt på hjertets betydning. „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet,“ siger den. Gennem den siger Gud også til os: „Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje!“ „Gud er kærlighed“, og at vi giver ham vort hjerte og følger hans veje, vil sige at opgive en selvisk handlemåde og slå ind på en uselvisk. — Ordsp. 4:23; 23:26; 1 Joh. 4:8.

Det kan gøres, og det bliver gjort, og resultatet af denne handlemåde viser, at Hammerskjöld har ret i at fremhæve hjertet som nøglen til problemet. Objektive iagttagere, der overværede Jehovas vidners landsstævne i Nord-Rhodesia i 1953, undrede sig over det, de så: Tusinder og atter tusinder af repræsentanter for mange forskellige krigeriske afrikanske stammer samledes her i fred, enhed og kærlighed. Hvordan kan det forklares? Det er forståelse og værdsættelse af Guds ords sandhed, der giver dem ønske om og evne til at forandre deres sind, til at aflægge deres gamle, hedenske, krigeriske personlighed med dens voodoodyrkelse, polygami og lignende stammeskikke og iføre sig den rene, fredsommelige og uselviske kristne personlighed. Og sandheden om Jehova Gud og hans hensigter forårsager denne bemærkelsesværdige forandring af hjertet ikke alene i Nord-Rhodesia, men også i 142 andre lande.

Dette kan ganske vist ikke standse striden mellem frihed og tyranni i verden, men ved at forny sin personlighed og forandre sit hjerte viser man, at man er værdig til livet i den nye verden, Jehova vil skabe ved at gøre ende på alle tyranner, hvilket vil ske i Harmagedon. Guds folk, der lever sammen i fred, kærlighed og enhed, og som har håbet om Guds nye retfærdighedens verden, hvor de retfærdige skal arve landet for evigt, er nu det lykkeligste folk på jordens flade. — Sl. 72:4; Es. 14:4-7; Sl. 37:29.

Spørgsmål fra læserne

● Vil I være så venlige at give mig oplysninger angående oversættelsen af Esajas 7:14, hvor Leesers oversættelse siger „ung kvinde“, mens andre ( bl. a. den danske oversættelse) siger jomfru. Hvad er mest korrekt? — A. G., de Forenede Stater.

Isaac Leeser er ikke den eneste, der bruger udtrykket „ung kvinde“ i Esajas 7:14. Revised Standard Version, der blev udgivet i 1952, har det samme. Det hebraiske ord, der her gengives „ung kvinde“, er, som du måske allerede ved, ’al·mah, og i Bibelens hellige Hebraiske Skrifter forekommer dette ord kun syv gange, nemlig 1 Mosebog 24:43, 2 Mosebog 2:8, Ordsprogene 30:19, Salme 68:26, Højsangen 1:3 og 6:8 og Esajas 7:14, der omtales her. Hvis du selv undersøger disse skriftsteder, vil du se, at i det mindste i nogle af tilfældene oversættes ’al·mah med jomfru, og det er muligt, at der i alle syv skriftsteder menes jomfru, men vi ønsker ikke at være dogmatiske. Den ældste oversættelse af Bibelens Hebraiske Skrifter er den græske Septuaginta (LXX), som blev påbegyndt i det tredje århundrede f. Kr. af græsktalende jøder. De indrømmede, at ’al·mah kan betyde jomfru, for de gengav dette hebraiske ord med „jomfru“ i 1 Mosebog 24:43 og Esajas 7:14, idet de der brugte det græske ord par·thenos, der betyder „jomfru“. Det var således jøderne selv, der lagde betydningen „jomfru“ i det hebraiske ord ’al·mah i Esajas 7:14.

Ganske vist betyder ’al·mah ikke altid nødvendigvis „jomfru“, sådan som det er tilfældet med det hebraiske ord betu·lah, men det kan dog med rette anvendes om jomfruer, og i de tilfælde, hvor det bruges på den måde, bliver det et synonym til jomfru. Compendious Hebrew-English Dictionary, udgivet i Tel Aviv, Israel, definerer ’al·mah som „pige, ung kvinde“. Wilhelm Gesenius’ Hebräisches und Chaldäisches Handwörterbuch siger, at ’al·mah betyder „en giftefærdig pige, en moden jomfru; ordet angiver simpelthen, at pigen er giftefærdig, ikke at hun er jomfru og heller ikke, om hun er gift eller ugift; ifølge Soncino betegner det kvinden (hustruen), indtil hun har fået et barn“. Hermed stemmer det nye Lexicon af L. Koehler og W. Baumgartner overens, idet det siger, at det hebraiske ord betyder „giftefærdig pige, ung kvinde (indtil hun har født sit første barn)“. Hebrew and English Lexicon af Brown, Driver og Briggs definerer ’al·mah som „ung kvinde (kønsmoden; jomfru eller nygift)“. Og selv det romersk-katolske hebraisk-spanske leksikon af Segundo M. Rodriguez definerer ordet „jomfru; voksen kvinde; giftefærdig“. Nogle mener, at ordet kommer af det hebraiske verbum, der betyder „at skjule“, og altså betyder „skjult kvinde“, det vil sige en kvinde, der endnu ikke har blottet sig for at have samleje med sin mand.

Den guddommelige forfatter til Bibelens Hebraiske Skrifter havde uden tvivl en hensigt med at bruge det hebraiske ord ’al·mah i Esajas 7:14 i stedet for betu·lah („jomfru“). Hendes søn skulle kaldes Immanuel, hvilket betyder „Gud er med os“. For eksempel omtalte vort blad, Vagttaarnet, for 15. januar 1947, siderne 26 og 27, denne profeti og dens opfyldelse, og på side 29, paragraf 38, blev der sagt: „De vil således være som Esajas og hans sønner, Sjearjasjub og Maher-Sjalal-Hasj-Baz og muligvis en tredje søn ved navn „Immanuel“.“ Med andre ord: profetien i Esajas 7:14 har måske fået en første opfyldelse på profeten Esajas selv derved, at han har fået et barn med en ung kvinde eller pige. Dette barns, Immanuels, fødsel ville naturligvis ikke