gøre Guds åbenbarede vilje og fuldføre hans gerning her ved „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Desuden må vi elske Bibelens Gud med hele vort „sind“, alle vore forstandsevner. — Markus 12:29-31.

17. (a) Hvilken forvisning har vi hvis vi elsker Jehova med hele vort hjerte og sind? (b) Hvordan vil Guds fred virke på vort hjerte og sind, ifølge Filipperbrevet 4:7?

¹⁷ Hvis vi med hele vort hjerte og sind giver udtryk for vor kærlighed til Jehova Gud, vil han givetvis finde behag i at høre vore bønner, og denne forvisning vil bevare os fri for sorger og bekymringer. Vi vil kunne glæde os over en fred som denne urolige verden ikke ejer og ikke kan forstå. Hvorfor? Fordi, som apostelen Paulus forsikrede sine elskede medkristne i det gamle Filippi i Grækenland, „Guds fred, som overgår al forstand [græsk: noun], vil beskytte jeres hjerter [kardiʹas] og jeres sind [noēʹmata] ved hjælp af Kristus Jesus.“ (Filipperne 4:7) Så vil der ikke i vort symbolske hjerte forekomme forhastede, urette bevæggrunde eller opstå følelsesmæssig uro, og vor tænkeevne eller vort sind vil ikke blive forvirret eller forkvaklet. Som kristne vil vi fortsat leve vort liv i overensstemmelse med Guds inspirerede ord, Bibelen, med vor Fører Kristi Jesu hjælp.

I harmoni med „Jehovas sind“ som det åbenbares i dag

1. Hvilken nation erstattede det kødelige Israel, og hvilken pagt blev den taget med ind i?

GUDS søn har afløst profeten Moses, der var mellemmand for Lovpagten mellem Gud og det kødelige Israel. Jesus Kristus er blevet den udnævnte mellemmand for Jehovas forudsagte nye pagt. Denne pagt blev indgået med den nation der trådte i stedet for det kødelige Israel og som er et åndeligt Israel, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) De ti bud og alle de andre dermed forbundne pagtslove der blev formidlet ved det ufuldkomne menneske Moses, blev bevaret skriftligt, men ikke virkelig indskrevet på de omskårne kødelige jøders eller israelitters sind og hjerte. Jehova Gud, der erkendte denne mangel i forbindelse med den mosaiske lovpagt, forudsagde ved profeten Jeremias at der ville blive sluttet en ny pagt, sådan som det er omtalt i Jeremias 31:31-34.

2. (a) Hvordan blev Jesus mellemmand for denne nye pagt? (b) Hvordan og hvornår trådte den i kraft?

² Jesus Kristus beseglede denne lovede „nye pagt“ med sit eget blod da han døde med et bristet hjerte på marterpælen uden for Jerusalem. Aftenen før, da han i lydighed mod den mosaiske lovpagt fejrede sit sidste påskemåltid sammen med sine trofaste apostle, rakte han dem bægeret med vin og gav det en ny betydning, idet han sagde: „Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.“ (Lukas 22:20; 1 Korinter 11:23-26) På denne måde blev han mellemmand for denne nye pagt, der viste sig at være en „bedre pagt“ end Lovpagten. (Hebræerne 8:6; 9:11-28) Lige siden Jesus i år 33 frembar værdien af sit fuldkomne blod har han således tjent som mellemmand for de disciple som Jehova Gud tager med ind i den nye pagt. — 1 Timoteus 2:5, 6.

3. På hvad skriver Jehova den nye pagts love, ifølge Hebræerbrevet 10:15, 16?

³ I Hebræerbrevet 10:15, 16, hvor apostelen Paulus taler om den nye pagt, citerer han fra Jeremias’ profeti, ifølge den græske Septuaginta-oversættelse, og skriver: „Desuden vidner den hellige ånd også for os, for . . . den har sagt: ’„Dette er den pagt som jeg vil indgå med henblik på dem efter de dage,“ siger Jehova. „Jeg vil give mine love i deres hjerter [kardiʹas], og i deres sind [diaʹnoian] vil jeg skrive dem.“’“

4. (a) Hvilken forskel er der på det symbolske hjerte og sindet? (b) Hvordan gør de kristne der er under den nye pagt, brug af hjertet og sindet, ifølge Salme 119? (c) Hvornår og hvordan begyndte Guds love at blive skrevet på deres hjerter og sind?

⁴ I overensstemmelse med det symbolske hjertes og sindets funktioner ville de kristne der gennem mellemmanden Kristus blev taget med ind i den nye pagt, elske Jehovas love med deres hjerter og derved blive tilskyndet til at adlyde disse love. De ville også altid have disse love i tanke. Som salmisten udtrykte det: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den [hele dagen er den i mine tanker, 1977-overs.].“ (Salme 119:97) På pinsedagen i år 33 begyndte Jehova at give sine love i Kristi disciples symbolske hjerter og at skrive dem i deres sind. Da blev den hellige ånd udgydt over Jesu Kristi 120 ventende disciple, idet der viste sig synlige „tunger som af ild“ over deres hoveder, og de begyndte at tale i fremmede sprog som de ikke havde studeret eller lært. I sandhed et mirakel! Som følge af det vidnesbyrd der her blev aflagt for de forsamlede tilskuere, lod 3000 som troede på Jesus som Kristus eller Messias, sig døbe og blev taget med ind i den nye pagt med ham som deres mellemmand. — Apostelgerninger, kapitel 2; Joel 3:1-5.

5. Hvem er i dag med i den nye pagt, og hvad beviser at de er „grene“?

⁵ I dag, 1900 år senere, findes der en rest af „Guds Israel“ hvis medlemmer afgiver bevis for at de er blevet taget med ind i den nye pagt, idet de er blevet døbt med den hellige ånd. De beviser at de har Jehova Guds love i deres symbolske hjerter og at de er skrevet i deres sind. De udfører den befaling som deres mellemmand forudsagde, ifølge Mattæus 24:14 og Markus 13:10. De er „grene“ på det åndelige oliventræ som apostelen Paulus beskrev i Romerbrevet, kapitel 11, og de bærer megen frugt.

6. (a) Hvilket andet aspekt af „Jehovas sind“ er blevet åbenbaret siden 1935? (b) Hvordan beviser ’de andre får’ at de elsker Guds „lov“ som gælder vor tid?

⁶ Endnu et aspekt af hvad Jehova havde ’i sinde’ blev åbenbaret i 1935 ved Jehovas Vidners stævne i Washington, D.C. Hvad var Jehovas tanke i forbindelse med ’den store skare’ der er forudsagt i Åbenbaringen 7:9-17? Denne store skare lovprisere af Jehova Gud og hans Lam, Jesus Kristus, der tjener Gud i hans symbolske tempel, begyndte at vise sig i 1935. De 840 der lod sig døbe i Washington lørdag den 1. juni, er siden blevet til langt flere. I dag findes der på hele jorden mere end to og en halv million af disse ’den rigtige hyrdes’, Jesu Kristi, „andre får“, som regelmæssigt forsamles med den nye pagts åndsavlede medlemmer og som tager del i den forkyndelse af Riget der blev forudsagt i Mattæus 24:14. (Johannes 10:16) Ligesom salmisten aflægger de overbevisende vidnesbyrd om at de elsker Jehovas „lov“ som gælder denne ’afslutning på tingenes ordning’, og at hans „lov“ er noget som de grunder over og som optager deres hjerter og sind.

Frelse gennem tro og bekendelse

7, 8. (a) Er frelsen udelukkende afhængig af en forstandsmæssig viden? (b) Hvad siger Romerbrevet 10:5-10 om samspillet mellem det symbolske hjerte og sindet?

⁷ For at blive frelst, hvad enten det er til Jehovas rige i himmelen eller til det jordiske paradis under Jesu Kristi tusindårige styre, er det ikke nok bare at have en forstandsmæssig viden, det er ikke blot et spørgsmål om sindet. Det fremgår klart af apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 10:5-10. Her taler han om kristne der havde et naturligt, kødeligt hjerte, ikke et transplanteret eller et kunstigt hjerte. Han argumenterer på følgende måde:

⁸ „Moses skriver nemlig at det menneske som har gjort Lovens retfærdighed skal leve ved den. Men den retfærdighed der er en følge af tro taler således: ’Sig ikke i dit hjerte: „Hvem vil stige op til himmelen?“ det vil sige, for at bringe Kristus ned; eller: „Hvem vil stige ned i afgrunden?“ det vil sige, for at bringe Kristus op fra de døde.’ Men hvad siger den? ’Ordet er dig nær, i din egen mund og i dit eget hjerte’; det vil sige, troens ’ord’, som vi forkynder. For