formidlet ved Moses, ikke frembragte det ønskede resultat. Vi kan derfor glæde os over at Gud ikke gav op men traf yderligere foranstaltninger for at frembringe dette ønskede „kongerige af præster“! Idet han så hen til at indføre denne ideelle regering, erstattede han den gamle lovpagt med en bedre.

„Én mellemmand imellem Gud og mennesker“ — til gavn for hvem?

1. (a) Hvorfor er jøderne i dag ikke interesseret i en ny pagt? (b) Hvem alene kunne opstille den nye pagts betingelser og udvælge dens mellemmand?

I DAG er ingen af de 152 nationer der udgør De forenede Nationer interesseret i at indgå en pagt med Jehova, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Ikke engang de 15.000.000 jøder der nu lever spredt rundt om på jorden, er interesseret i det. Til trods for profetien i Jeremias 31:31-34, foretrækker de at tro at de stadig er under den gamle lovpagt der blev formidlet ved Moses. „Da de ikke kender retfærdigheden fra Gud men søger at opstille deres egen [ved at stræbe efter at holde Lovpagten], har de ikke underordnet sig under retfærdigheden fra Gud“, den retfærdighed de kunne opnå gennem den nye pagt. (Rom. 10:1-3) Det er Jehova, den sande retfærdigheds Gud, der står bag den nye pagt. Han alene kunne opstille dens betingelser og udvælge en egnet mellemmand for den.

2. Hvem sagde Jehova at han ville oprette den nye pagt med, og hvad ville han således gøre med hensyn til deres brøde og synd og deres kendskab til ham?

² „Se, dage skal komme, lyder det fra [Jehova], da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus, . . . dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra [Jehova]: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: ’Kend [Jehova]!’ Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lyder det fra [Jehova]: thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.“ — Jer. 31:31-34.

3. Hvis komme afhang tidspunktet for oprettelsen af den nye pagt af, og spillede Moses nogen rolle i denne forbindelse?

³ Hvornår sluttede Jehova denne nye pagt „med Israels hus og Judas hus“? Tidspunktet afhang af hvilken mellemmand Jehova ville udvælge. Moses ville ikke blive oprejst fra de døde for at formidle den nye pagt. Han kunne ikke være til større hjælp for medlemmerne af den nye pagt end han var for Israel.

4. Hvem er Guds mellemmand for den nye pagt, ifølge apostelen Paulus?

⁴ Vi lades ikke i tvivl om hvem der blev udvalgt som mellemmand. Vi vender os her til det inspirerede brev til hebræerne som blev skrevet af en hebræer, den discipel der havde siddet ved Gamaliels fødder. Han fremhæver forskellen mellem Moses og den nye mellemmand, idet han siger: „De yder hellig tjeneste som en billedlig gengivelse og en skygge af det himmelske, i overensstemmelse med det som Moses fik guddommelig befaling om, da han stod i begreb med at fuldende teltet: ’Se til,’ siger han nemlig, ’at du laver alle ting efter det forbillede som blev vist dig på bjerget [Sinaj].’ Men nu har Jesus opnået en ypperligere offentlig tjeneste, ligesom han også er mellemmand for en tilsvarende bedre pagt, som lovmæssigt er grundet på bedre løfter.“ (Hebr. 8:5, 6) „Og Jesus, en ny pagts mellemmand, og bestænkelsens blod, som taler på en bedre måde end Abels.“ — Hebr. 12:24.

5. Hvordan viste Jesus før sin død at han forstod at tiden var kommet da den gamle lovpagt ville blive erstattet af den nye pagt?

⁵ Jesus anerkendte at den tid var kommet da Jehova ville erstatte den gamle mosaiske lovpagt med den nye pagt. Den jødiske påskeaften, aftenen før sin død fredag den 14. nisan år 33, indstiftede han derfor en højtid til minde om sin offerdød. Da han tog bægeret med vin sagde han til sine elleve trofaste apostle: „Drik alle af det, for dette er ensbetydende med mit blod, ’pagtens blod’, der skal udgydes for mange til synders tilgivelse.“ (Matt. 26:27, 28) Eller, som apostelen Paulus gengiver Jesu ord: „Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod. Bliv ved med at gøre dette, så ofte som I drikker det, til minde om mig.“ (1 Kor. 11:25) I dele af tre dage lå han død i graven og kunne ikke begynde at tjene som mellemmand for denne nye pagt.

6. Hvad var nødvendigt for at Guds løfte i den nye pagt om at han ville tilgive brøde og ikke komme deres synd i hu, kunne blive indfriet?

⁶ Selv om det ikke nævnes i Jeremias 31:31-34, var et offer nødvendigt for at sætte den nye pagt i kraft. Det var nødvendigt fordi, som Gud havde sagt da han omtalte den nye pagt: „Jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.“ (Jer. 31:34) Ved oprettelsen af den gamle mosaiske lovpagt, og som et middel til renselse, benyttede man blod af dyreofre. Der står at mellemmanden Moses „bestænkede teltet og ligeledes alle den offentlige tjenestes kar med blodet. Ja, næsten alle ting renses med blod ifølge Loven, og uden at der udgydes blod finder der ingen tilgivelse sted“. (Hebr. 9:21, 22) Jesus var endnu i besiddelse af værdien af sit livsblod da han søndag den 16. nisan år 33 blev oprejst fra de døde. Det fremgår af Hebræerbrevet 13:20: „Fredens Gud . . . førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod.“ — Joh. 10:11.

7. Eftersom Kristus bragte et bedre offer der satte den nye pagt i kraft, hvad udvirker hans blod da med hensyn til samvittigheden og for Guds „kaldede“?

⁷ Fordi den nye pagt blev gjort gyldig ved hjælp af et bedre offer, blev de kristne hebræere spurgt: „Hvor meget mere vil så ikke Messias’ blod, han som ved en evig ånd frembar sig selv som et dadelfrit offer til Gud, rense vor samvittighed fra døde gerninger så vi kan yde hellig tjeneste for den levende Gud?“ Eftersom Kristi blod har en sådan magt til at rense os fra synden, der fordømmer os, siges der videre: „Så det er derfor han er mellemmand for en ny pagt, for at de kaldede kan få løftet om den evige arv, fordi der har fundet en død sted til deres udfrielse ved en løsesum fra overtrædelserne under den tidligere pagt.“ (Hebr. 9:14, 15) Hvornår begyndte de kristne som havde været underlagt „den tidligere pagt“, Lovpagten, da at få deres samvittighed renset ved Kristi blod?

8. Hvornår begyndte de kristne hebræere som havde været underlagt den tidligere lovpagt, at få deres samvittighed renset ved Kristi blod?

⁸ Det skete ikke ved Kristi opstandelse fra de døde, men den 50. dag derefter. Det vil sige på Pinsedagen, efter at Kristus var steget op til himmelen og var trådt frem for Gud „i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person for os“. — Hebr. 9:24.

9. Hvad viste Peters tale på Pinsedagen med hensyn til de to pagter?

⁹ Den dag holdt apostelen Peter en tale for jøderne og de omskårne jødiske proselytter, en tale der fik dem til at føle samvittighedsnag. „Hvad skal vi gøre?“ spurgte de. Peter svarede: „I skal ændre sind, og lad jer hver især døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og I vil modtage den hellige ånds frie gave.“ (Apg. 2:37, 38) Dette løfte om at de ville få deres synder tilgivet hvis de ændrede sind, viste noget. Hvilket? At Guds nye pagt med dens foranstaltning til tilgivelse af synder var trådt i kraft den selv samme dag, mens den gamle mosaiske lovpagt var blevet naglet til Jesu Kristi marterpæl! — Ef. 2:15, 16; Kol. 2:14; Hebr. 8:8-13; Jer. 31:34.

10. Hvordan understregede Peter det samme nogle få dage senere da han talte til de blodskyldige jøder i Jerusalems tempel?

¹⁰ Det samme blev understreget nogle få dage senere, da Peter talte til en forsamling af blodskyldige jøder i templet: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så forfriskende perioder må komme fra Jehovas person og han må sende den Messias der er bestemt for jer, Jesus, som det dog er nødvendigt at himmelen beholder indtil tiderne for genoprettelsen af alt det som Gud har talt om gennem sine hellige profeters