store mængder af deres religiøse skrifter og deres bibler beslaglagt og brændt.

13, 14. (a) Hvad skete der for to år siden i Argentina? (b) Hvilket spørgsmål stiller vi derfor, og hvad er den virkelige grund til at de religiøse ledere søger at standse Jehovas Vidners kristne virksomhed?

¹³ I 1976 blev Jehovas Vidner forbudt i Argentina, og for blot to år siden blev store mængder af deres publikationer på landskontoret i Buenos Aires beslaglagt, deriblandt 250 eksemplarer af Ny Verden-oversættelsen på spansk. Det hele blev solgt som returpapir, skåret i stykker og kogt til papirmasse til fremstilling af cellulose. Og rejsende der blev genkendt som Jehovas vidner når de krydsede grænsen fra Uruguay til Argentina blev frataget deres bibler, som derefter blev brændt. Der kunne anføres mange andre eksempler på at man i nutiden brænder Guds ord. Alt dette giver anledning til et spørgsmål.

¹⁴ Hvad er det der gør at Bibelen tilsyneladende er så farligt et redskab i Jehovas vidners hænder at den, selv i lande der kaldes kristne, må konfiskeres og tilintetgøres? Er grunden mon den at nationalistisk indstillede mennesker betragter Jehovas vidner ligesom kong Jojakim betragtede Jeremias og Baruk — som undergravende elementer der udgør en politisk fare for staten og en hindring for landets forsvar? Det er sådan kristenhedens religiøse ledere gerne vil fremstille sagen for statens politiske ledere og dens andre elementer! Men den virkelige grund til at præster og regeringsembedsmænd gerne vil standse Jehovas Vidners kristne virksomhed er denne: de tjener den samme Gud som Jeremias og Baruk tjente, og de får det samme budskab ud af De hebraiske Skrifter som det profeten Jeremias forkyndte. Derfor adlyder de ligesom Jeremias Jehovas befaling i disse inspirerede skrifter og forkynder hans budskab mod den nuværende onde tingenes ordning, deriblandt kristenheden og alle de verdslige elementer som kristenheden bevarer et nært forhold til for at opnå deres aktive støtte. Derfor siger man: Ned med Jehovas Vidner, der afslører kristenheden!

15, 16. (a) Hvilket eksempel fra det syvende århundrede f.v.t. viser om alle underordnede embedsmænd gør fælles sag med de ledende som forfølger Jehovas Vidner? (b) Hvad gjorde Jehova for sine tjenere?

¹⁵ Der har været og er stadig nogle få underordnede regeringsembedsmænd som ikke gør fælles sag med deres overordnede i denne gemene forfølgelse af Jehovas Vidner. De gør indsigelse, dels fordi de finder det ret og rimeligt, dels af respekt for den Gud som disse forfulgte kristne er vidner for — men alt sammen forgæves! Det er nøjagtig som det var i det fremtrædende fortilfælde i det syvende århundrede f.v.t. „Men skønt Elnatan, Delaja og Gemarjahu bad kongen ikke brænde bogrullen, hørte han dem ikke. Derpå bød kongen kongesønnen Jerame’el, Seraja Azriels søn og Sjelemja Abde’els søn at gribe skriveren Baruk og profeten Jeremias; men [Jehova] skjulte dem.“ — Jer. 36:25, 26.

¹⁶ Jojakim sendte ikke sin kongelige arving, Jojakin, men sin ’søn’ Jerame’el sammen med to andre embedsmænd for at pågribe Jeremias og hans sekretær. Kongen havde tydeligvis ondt i sinde. Men Jehova tillod dem ikke at finde ud af hvor Jeremias og Baruk havde skjult sig, om det var i Jerusalem, i det nærliggende Anatot eller et andet sted. Lige fra begyndelsen af sin profetgerning havde Jeremias fået denne forsikring af Jehova: „De skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 1:19.

17, 18. (a) Hvordan ville det gå med Jojakims forsøg på at bremse det bibelske budskab, ifølge profetien i Esajas 40:8? (b) Hvad fik Jeremias besked på at skrive om Jojakim i en anden bogrulle?

¹⁷ I århundredet før Jeremias’ tid skrev profeten Esajas: „Vor Guds ord bliver evindelig.“ (Es. 40:8; 1 Pet. 1:25) Derfor hjalp det ikke at kong Jojakim brændte Jeremias’ bogrulle. Gud skulle nok bevare sit ord. Det var hans hensigt at vi skulle have adgang til hele Jeremias’ profeti i dag, over 2500 år senere. Jeremias fortæller hvad der skete mens han og Baruk var skjult af Jehova.

¹⁸ „Da kongen havde brændt bogrullen med de ord, Baruk havde optegnet efter Jeremias’ mund, kom [Jehovas] ord til Jeremias således: ’Tag dig en anden bogrulle og optegn i den alle de ord, som stod i den første bogrulle, den, kong Jojakim af Juda brændte. Og til kong Jojakim af Juda skal du sige: Så siger [Jehova]: Du brændte denne bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels konge skal komme og ødelægge dette land og udrydde både folk og fæ? Derfor, så siger [Jehova] om kong Jojakim af Juda: Han skal ikke have nogen mand til at sidde på Davids trone, og hans lig skal slænges hen og gives dagens hede og nattens kulde i vold; jeg vil hjemsøge ham, hans afkom og hans tjenere for deres brøde og bringe over dem og Jerusalems borgere og Judas mænd al den ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de ville høre.“ — Jer. 36:27-31.

19. Under hvilke omstændigheder måtte Jeremias og Baruk arbejde hvis de ville adlyde Guds bud, og hvor omfattende blev det nye manuskript?

¹⁹ For at adlyde Guds befaling måtte profeten og hans sekretær arbejde i det skjulte, under jorden. Handlede Jeremias efter Jehovas ord? „Så tog Jeremias en anden bogrulle og gav den til skriveren Baruk, Nerijas søn; og han optegnede i den efter Jeremias’ mund alle ordene fra den bog, kong Jojakim af Juda havde brændt. Og flere lignende ord lagdes til.“ — Jer. 36:32.

20. Hvilken begravelse fik Jojakim da han døde, og kom nogle af hans søn Jojakins sønner til at sidde på tronen i Jerusalem?

²⁰ Jojakim led en vanærende død og blev ikke begravet i kongegravene i Jerusalem, lige så lidt som et æsel ville være blevet det. (Jer. 22:18, 19) Hans søn Jojakin (eller Konja) regerede kun tre måneder og 10 dage i Jerusalem, hvorefter han overgav sig til babylonierne og blev deporteret til Babylon, hvorfra han ikke vendte tilbage. (Jer. 22:24-30; 37:1) Helt frem til Jerusalems anden ødelæggelse, denne gang for romernes hånd i år 70, kom ingen af Jojakins efterkommere til at beklæde en trone i Jerusalem. Jeremias’ profetiske ord, skrevet i det skjulte, viste sig at holde stik!

²⁰ I nutiden har Jehovas vidner også måttet gå under jorden i mange lande. Hvad gør de når deres bibler bliver beslaglagt og brændt? De trykker simpelt hen flere bibler eller skaffer andre oversættelser som de bruger. Selv når de må virke under jorden bliver de ved med at forkynde domsbudskabet mod den gudfjendske verden, ligesom Jeremias gjorde. Forsøget på at bringe nutidens Jehovas vidner til tavshed ved at brænde deres bibler, er slået fejl. Det har ikke afskrækket dem fra at uddele bibelske bøger og blade, og det vil ikke hindre Jehovas ord i at gå i opfyldelse i fuldt omfang i den kommende verdensbrand! Modstanderne viser blot at de til den tid fortjener evig tilintetgørelse.

Tjen „folkenes konge“ og overlev

1. Vil verdensherskerne i dag ændre kurs på grund af det Jeremias-skaren siger, hvis man skal tage efter det mønster der blev sat af kong Jojakim og hans efterfølger, hans broder Zedekias?

TÆNK om de verdslige herskere — specielt i de såkaldt kristne lande — anerkendte at der findes en nutidig Jeremias-skare. Tænk om de sendte bud efter den for at høre hvad Jehovas profetiske ord siger om deres skæbne. Ville det mon betyde at de ændrede kurs og slog ind på den vej der ville føre til at de overlevede den forudsagte ’store trængsel’ der vil ramme verden? Nej, ikke hvis vi skal tage efter kong Zedekias af Judas eksempel. Kong Jojakim havde tvunget Jeremias og hans sekretær Baruk til at gå under jorden i en periode af ikke nærmere angivet varighed. Men hans broder Zedekias, den sidste judæiske konge i Jerusalem, optrådte endnu værre over for