Bibelen af en indviet Guds tjener? Dersom han dræber et dyr eller en fugl må han, for at handle efter Guds lov og for at dyret kan være egnet til føde, lade blodet løbe af det. Ifølge Guds lov må han afholde sig fra at spise blod og fra at indtage blod i den hensigt at tilføre organismen næring, hvilket sidste udelukker blodtransfusion. Den bibelske støtte herfor er at finde i 1 Mosebog 9:3, 4 og 5 Mosebog 12:23, 24. Ifølge 3 Mosebog 17:10 ville Jehova udrydde de israelitter der forsætligt nød blod. Men hvis en israelit kom til at spise kød af et selvdødt dyr eller et dyr der var sønderrevet af vilde dyr, skulle han være uren indtil aften, forudsat at han rensede sig. (3 Mos. 17:15, 16) For kristne gælder det ligeledes at hvis de uforsætligt kommer til at spise kød af et dyr som blodet ikke er løbet af på rette måde da det blev slagtet, vil Jehova også barmhjertigt tilgive dem, dersom de, når de senere bliver gjort opmærksom på det, angrer deres handling og sørger for ikke at gentage den.

fik øje på ham og sagde til ham: „Se, nu tager jeg i dag lænkerne af dine hænder. Hvis det tykkes dig godt at drage med mig til Babel, så drag med, og jeg vil have øje med dig; men tykkes det dig ilde, så lad være! Se, hele landet står dig åbent; gå, hvor det tykkes dig godt og ret!“ — Jer. 40:1-4.

24. Hvordan behandlede babylonierne Jeremias, og hvor bosatte han sig?

²⁴ Da Jeremias tøvede sagde livvagtsøversten til ham at han skulle gå tilbage og bosætte sig under Gedalja, som Babels konge havde sat over Judas byer, og Jeremias kunne slå sig ned hvor han ville. Så gav han ham mad med til rejsen og en gave og lod ham gå. Jeremias gik derefter til Gedalja i Mizpa, hvor han boede indtil forholdene tog en anden vending, hvilket vi skal komme ind på i det næste nummer af dette blad. — Jer. 40:5, 6.

Vi kan gøre det sikreste

25. Hvor slemt havde det set ud for Jeremias, og hvorfor gik det ham alligevel godt?

²⁵ I Jerusalems mørke time så det altså ud til at Jeremias i den belejrede og udsultede by, tilmed fange i den og i unåde hos de styrende, aldrig ville overleve. Men ved standhaftigt at holde fast ved sin indvielse til Jehova, selv om det betød at han i sin forkyndelse måtte fordømme landets herskere og forudsige Jerusalems ødelæggelse, gjorde han det sikreste han kunne gøre.

26. (a) Hvilken lighed er der mellem Jehovas salvede vidners situation i dag og Jeremias’? (b) Hvem handler i dag som Ebed-Melek, og hvorfor viser Jehova dem sin gunst gennem Kristus?

²⁶ Vi kan lære af Jeremias’ eksempel. Jehovas salvede vidner forkynder at denne tingenes ordning vil gå til grunde fordi den har ladet sig påvirke af falsk, babylonisk religion og har vendt sig bort fra Jehova Gud. De har derved erfaret det som Jesus forudsagde og som vi kan læse i Mattæus 24:9: „I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ Mange bliver nu forfulgt i flere lande og mange sidder i fængsel, men for dem alle tjener Jeremias’ erfaringer som en forsikring om at de ikke vil blive fordømt sammen med denne verden og at de som gruppe betragtet vil overleve denne tingenes ordnings ende. Ebed-Melek, som kom Jeremias til undsætning fordi han anerkendte ham som Jehovas profet, blev skånet ligesom Jeremias. De der i dag stiller sig ved siden af Guds tjenere, har indviet sig til ham og virker for ham, vil modtage Guds gunst og beskyttelse, lige så sikkert som Ebed-Melek, i overensstemmelse med den regel som Jesus Kristus selv udtalte: „Den, som tager imod en profet, fordi han er en profet, skal få en profets løn; . . . Og den, som giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi han er en discipel, sandelig siger jeg eder: han skal ingenlunde gå glip af sin løn.“ — Matt. 10:41, 42.