Ikke tavse om verdens undergang

1. Hvilken profeti, som Jeremias havde fremholdt, stod over for at få sin opfyldelse på fortidens Babylon i Daniels tid?

NÅR vi vender os til Daniels bog, finder vi flere trøstende og styrkende ord, der viser, at Jehovas hånd er over dem, som han bruger til at forkynde sit vidnesbyrd for den synlige skabning. I det femte kapitel læser vi det profetiske drama om Belsazzars gæstebud. Jehovas fastsatte tid til opfyldelsen af profetien i Jeremias, det 51. kapitel, var kommet. Deri siges der blandt andet: „Se, derfor skal dage komme, da jeg hjemsøger Babels gudebilleder, og alt dets land bliver til skamme, og alle deri skal falde på valen. Jubl over Babel, himmel og jord med alt, hvad i dem er, thi fra nord kommer hærværksmænd over det, lyder det fra Jehova.“ (Jer. 51:47, 48) Belsazzar, Babylons konge, kendte antagelig intet til denne profeti, der skulle få en mindre opfyldelse på fortidens Babylon, men en fuldstændig opfyldelse i videste forstand på nutidens Babylon, Satans jordiske organisation, med al dens afgudsdyrkelse og djævlereligion.

2. a) Hvordan formede kong Belsazzars profetiske fest sig? b) Hvorledes drog kongen Jehovas navn direkte med ind i disse begivenheder?

² Belsazzar har sikkert påbudt mangt et gæstebud under sit kongedømme, men det, der omtales i Daniel, det femte kapitel, var det største af dem alle. Han sammenkaldte et tusinde af Babylons stormænd og også sine hustruer og medhustruer, og sammen drak de megen vin, mens de lovpriste deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten, altsammen en forhånelse af den levende Gud, Jehova. På det tidspunkt var der krig med mederne og perserne, men babylonierne følte sig sikre i deres befæstede by. Enhver bekymring i forbindelse med krigen søgte de at drukne ved deres meget vindrikkeri. Festdeltagerne var fyldt til overmål af den megen vin og følte en løssluppen lystighed. „Og påvirket af vinen lod han de guldkar og sølvkar hente, som hans fader, Nebukadnezar, havde ført bort fra helligdommen i Jerusalem, for at kongen og hans stormænd, hans hustruer og medhustruer kunne drikke af dem.“ (Dan. 5:2) Det var indviede kar, som Jehova havde ladet fremstille udelukkende til brug i templet, men nu blev de misbrugt af en drukken forsamling i hån mod Jehova. Ville Jehova tillade denne vanhelligelse af de kar, han havde bestemt til tempeltjenesten? Ville den Højeste tåle, at hans kar blev besmittet og groft beskadiget af støjende babyloniske drukkenbolte for deres egen fornøjelse?

3. Hvorledes greb Jehova ind, og med hvilke resultater?

³ Jehova gav Belsazzar og festdeltagerne et uventet chok. Kongen blev noget mere ædru. „Da skiftede kongen farve, hans tanker forfærdede ham, hans hofters ledemod slappedes, og hans knæ slog imod hinanden.“ (Dan. 5:6) Hvad forårsagede dette? Ved et mirakel viste der sig en håndskrift på væggens kalk i kongens palads. Kongen så fingrene af en hånd, der skrev. Håndskriften på væggen var på et fremmed sprog, et sprog, Belsazzar ikke kendte. Han ønskede en forklaring og tilkaldte sin „hjernetrust“, alle de lærde vismænd. De granskede den nøje, men de kunne ikke læse eller tolke den for kongen. Kongen havde som belønning tilbudt purpurklæder, en gylden kæde og en tredjedel af riget til enhver, der kunne tyde håndskriften. Da hans vismænd ikke evnede at tyde den, „blev kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede farve; også hans stormænd stod rædselsslagne“. (Dan. 5:9) Der må være blevet ført ivrig samtale og have hersket megen forvirring blandt stormændene ved Belsazzars gæstebud, da vismændene ikke formåede at tyde de gådefulde ord, der stod skrevet på festsalens væg. Deres højrøstede tale og ophidsede ord kunne høres i hele paladset og sandsynligvis også ude i byen. Babylon var i høj grad foruroliget.

4. Hvorledes lod Jehova tingene samvirke, således at de åbnede vejen for aflæggelsen af hele vidnesbyrdet?

⁴ Jehova havde ved denne lille handling slået hele paladset med forvirring og festdeltagerne med rædsel og frygt. Men han nøjedes ikke med det. Det var et budskab fra Jehova, som skulle frem, og Jehova lod alt samvirke efter sin hensigt. Enkedronningen hørte, hvad der gik for sig, og hun kom ind i festsalen. Hun henledte Belsazzars opmærksomhed på en, der var fyldt med visdom fra Gud,