nævnt navnet på den der skulle omstyrte Babylon og udfri jøderne fra fangenskabet. — Jeremias 29:10; 51:30, 37; Esajas 13:17-22; 44:26-28; 45:1, 2.

Jehovas evne til at forudsige hvad der skal ske med de jordiske regeringer, kommer endnu tydeligere til udtryk i et syn som han gav Daniel om verdensrigernes opståen og fald. Ifølge Daniels bog, kapitel 8, så profeten en tohornet vædder som ingen kunne modstå, førend en gedebuk med et stort horn i panden kom farende fra vest og kastede vædderen til jorden og sønderbrød dens to horn. Men så snart gedebukken blev mægtig brødes det store horn af, og fire mindre horn voksede frem i dets sted. (V. 3-8) Vi lades ikke i tvivl om fortolkningen af alt dette.

„Den tvehornede vædder, du så,“ forklares det, „er kongerne af Medien og Persien, den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge. At det brødes af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremstå af hans folk, dog uden hans kraft.“ — V. 20-22.

Nogle år efter at Daniel havde forudsagt disse betydningsfulde begivenheder, omstyrtede dobbeltmagten Medo-Persien (den tohornede vædder) Babylon og blev det fjerde verdensrige. Mere end to hundrede år efter at Daniel havde nedskrevet denne profeti, kom Alexander den Store til magten og besejrede Medo-Persien. Ved Alexanders død — skildret ved at gedebukkens store horn blev brudt af — blev det femte verdensrige, Grækenland, opdelt i fire dele. Hver del blev regeret af en af Alexanders fire generaler — de fire små horn som erstattede det store horn, men som aldrig fik dets magt.

I Daniels bog, kapitel 7, skildres i et syn en anden række dyr, der repræsenterer Babylons, Medo-Persiens, Grækenlands og romerrigets opståen og fald. I kapitel 2 omtales Nebukadnezars drøm om en stor metalbilledstøtte i menneskeskikkelse — en fremstilling af verdensrigernes opståen og fald indtil vor tid — hvorefter det vises hvordan denne kolossale billedstøtte tilintetgøres:

„En sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:34, 35.

Stenen der bliver til et bjerg som fylder hele jorden, er Kristi rige, der erstatter alle jordiske regeringer, sådan som det fremgår af Daniel 2:44, 45: „Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld.“

Det syvende kapitel i Daniels bog omtaler også denne rækkefølge af jordiske regeringer og viser hvordan de til sidst må vige pladsen for Kristi rige: „Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage [Jehova Gud] og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Daniel 7:13, 14.

6000 års fiasko er nok!

Jehova Gud har i årtusinder tålmodigt ladet menneskene forsøge sig mange gange med alle de styreformer de har kunnet udtænke. Ingen af dem har bragt varige velsignelser til undersåtterne. Folk har lidt sult, er blevet forarmede og undertrykte, og har trællet under religiøse, racemæssige, nationale og økonomiske fordomme. De har måttet bære tunge skattebyrder for at støtte korrupte regeringer, de er blevet hjemsøgt af sygdomme, og de er blevet lemlæstet og dræbt i århundreders vanvittige krige, udkæmpet af grådige og magtsyge herskere. Intet oprigtigt menneske kan hævde at menneskene kunne have oprettet et retfærdigt styre hvis de havde fået mere tid. Atter og atter er det blevet bevist at „det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed“. (Jeremias 10:23) Det er også gang på gang blevet bevist at ingen jordiske herskere er virkelige guder som kan forudsige fremtiden, ikke engang deres egen regerings fremtid.

Som en tydelig modsætning hertil har Jehova vist at han er den Gud der kender fremtiden, også de jordiske regeringers fremtid. Han kender desuden den retfærdige regering der skal herske under hans indsatte konge, Kristus Jesus, og gennem sit ord, Bibelen, har han oplyst menneskene herom. Mens de jordiske styreformer har været en forbandelse for menneskeheden, vil Kristi rige bringe velsignelser i form af sundhed, lykke og evigt liv på en paradisisk jord. — Jævnfør Lukas 23:42, 43; Åbenbaringen 11:15.

Måtte alle oprigtige mennesker som elsker retfærdighed, nu anerkende Kristus Jesus som deres Genløser og Konge, ja anerkende at „der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses“. — Apostelgerninger 4:12; Mattæus 12:21.

’Førte en generation på afveje’

I 20 år har Hans Nestius været foregangsmand for „seksuel frihed“ i Sverige. Nu indrømmer han: „Jeg tog fejl. Jeg var for naiv; min drøm er blevet ødelagt.“ Nestius, der er formand for Sveriges statsstøttede forening for seksualoplysning, siger videre: „Vi må indføre regler igen . . . for det er ikke kærlighed der har bredt sig, men seksuelle overdrivelser og seksuelt fordærv.“ I en omtale af Nestius’ skuffelse over „sexrevolutionen“ skriver London-avisen Daily Mail at han „havde været drivkraften bag bestræbelser for at gøre Sverige til udgangspunktet for en verdensrevolution mod snerperi og for fuldstændig åbenhed på det seksuelle område. . . . Der hvor Nestius og Sverige førte an, fulgte den vestlige verden efter. . . . I lighed med en anden forkæmper for uhæmmet selvudfoldelse, dr. Spock, har Nestius for sent opdaget at han har ført en generation på afveje“.

De der vender sig bort fra Bibelens høje moralnormer kan være sikre på at komme på vildspor og at vildlede andre. Men de der holder sig nær til Guds ord forbliver på den rette vej. — Salme 119:104, 105.