Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jordiske regeringer knuses af Guds rige
    Vagttårnet – 1978 | 15. september
    • af de tidligere verdensriger som endnu findes på jorden i dag, men også de styreformer som har tilknytning til de verdensriger der er repræsenteret i billedstøtten, og de der står bag og støtter „leret“ i billedstøttens fødder og tæer. Alle disse menneskeskabte regeringer og radikale grupper må fjernes fra jorden for at give plads for den rigsregering der ledes af Guds indsatte konge, Jesus Kristus.

      Bibelen viser at dette ikke vil ske uden kamp, idet alle nationerne ønsker at bevare deres suverænitet. Parallelprofetien i Åbenbaringen 17:12-14 viser at de fremtrædende verdensherskere i endens tid (skildret ved de „ti horn“ på vilddyret) ville få „myndighed som konger én time [eller en kort tid] sammen med vilddyret. De har én tanke, og derfor giver de deres magt og myndighed til vilddyret [Folkeforbundet og dets efterfølger, De forenede Nationer]. De vil føre krig mod Lammet [Kristus Jesus], men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem.“

      Hvilken forsmædelig afslutning på verdensrigernes march! Deres grusomme og undertrykkende styre vil for stedse være fjernet fra jorden. Guds rige vil indføre en verdensomspændende regering der vil herske i retfærdighed og fred. Denne regering vil skænke de lydige mennesker, Rigets undersåtter, sundhed og evigt liv. Dette skildres levende i slutningen af Nebukadnezars profetiske drøm om billedstøtten: „På én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen [som repræsenterer Guds rige ved Kristus Jesus], som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ — Dan. 2:35.

      Bibelprofetien viser at denne lykkelige tid er nær for hånden. I dag opfordres folk i alle nationer til at stille sig på Jehovas suveræne herredømmes side og ikke sætte deres lid til menneskers styreformer. (Sl. 146:3) Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig til at lære mere om denne rigsregering.

  • En taknemmelig læge
    Vagttårnet – 1978 | 15. september
    • En taknemmelig læge

      DA VI besøgte dr. M, forklarede vi at vi var Jehovas vidner og at vi havde noget vi gerne ville give ham. Han var meget imødekommende og inviterede os straks indenfor, alt imens han spøgte med os og sagde: „Når I kommer indenfor bliver det nemlig en konsultation til 85 kroner!“ Vi gav ham brochuren Jehovas vidner og spørgsmålet om blod og forklarede at der blev uddelt et eksemplar til hver eneste læge, sygeplejerske og sagfører, sådan at de kunne blive bedre kendt med Jehovas vidners holdning og bedre forstå hvorfor vi ikke vil modtage blod.

      Lægen sagde at han havde gjort tjeneste i Korea og havde givet blod til mange mennesker, men at han alligevel mente at den enkelte selv skulle havde lov at afgøre hvad der skete med hans legeme. Han kunne også tilslutte sig at man skulle behandle „hele mennesket“, eftersom det kunne medføre psykologiske problemer hvis man tvang nogle til at modtage blod.

      Efter at vi havde drøftet Johannes 17:3 tilbød jeg ham abonnement på Vagttårnet og Vågn op!, idet jeg forklarede at disse blade ville hjælpe ham til at lære mere om Bibelen og om hvordan Gud vil befri menneskene for de mange problemer. Han tegnede abonnement på begge blade, idet han sagde: „De penge synes jeg er givet godt ud.“

      Han forklarede hvorfor han var så venligt indstillet over for Jehovas vidner. Engang var han gået i stå på den pennsylvanske motorvej, og nogle i en anden bil havde hjulpet ham. De hjalp ham ikke alene med at få bilen hen på en tankstation, men blev der sammen med ham indtil hans bil var i orden og de var sikre på at han kunne komme videre. Før de tog af sted gav de ham nogle numre af Vagttårnet og Vågn op! På den måde fandt han ud af at de var Jehovas vidner. Han nævnte flere gange hvor venlige de havde været ved at gøre sig al den ulejlighed for at hjælpe ham. — Indsendt.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del