Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Ske din vilje på jorden“, 24. del
    Vagttårnet – 1960 | 15. april
    • (Ochos), Artaxerxes II, Artaxerxes III, Arses og Darius III. Det er grunden til at visse bibelkritikere hævder at engelen begik en fejltagelse da den sagde til Daniel: „Nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er.“ Det er dog ikke tilfældet, for engelen nævnte intet om at den „fjerde“ persiske konge ville blive den sidste, eller at Xerxes I ville blive den fjerde og sidste verdenshersker regnet fra Kyros den Store. Han standser ganske enkelt ved denne „fjerde“ persiske konge, som satte sig for af al sin kraft at foretage et hævntogt mod Grækenland, men som kun opnåede at hente sig et bittert nederlag og prestigetab. Han var den sidste persiske hersker som førte krig i Grækenland. I sin sammenfattede fremstilling af historien undlod engelen derfor at omtale de følgende syv persiske kongers regeringstid og pegede i stedet profetisk frem til den europæiske konge som helt vendte op og ned på tingene ved at føre krigen ind i Persien. Det var følgelig historisk korrekt da engelen nu sagde:

      10. Hvem var den „heltekonge“ som da fremstod, og hvor fremstod han?

      10 „Da fremstår en heltekonge, og han skal råde med vælde og gøre, hvad han vil.“ (Dan. 11:3) Det skete i 336 f. Kr., samme år som den ellevte og sidste persiske verdenshersker, regnet fra Kyros den Store, blev kronet. I det nævnte år ’fremstod’ makedoneren Alexander idet han blev kronet som Makedoniens konge og sin fader Filip II’s efterfølger, han efter hvem den fra Bibelen kendte by Filippi var opkaldt. Denne tyveårige hersker skulle vise sig at blive en „heltekonge“, hvorfor man kaldte ham Alexander den Store.

      11. Hvorledes kom Alexander til at „råde med vælde“ og ’gøre hvad han ville’?

      11 I begejstring over de planer hans fader havde udkastet, drog han i krig for at erobre Asien, og heldet fulgte ham. Han underlagde sig de persiske provinser i Det mellemste Østen og Ægypten, hvor Alexandria, en by der eksisterer den dag i dag, blev grundlagt. Derefter vendte han sig mod nord, overskred floderne Eufrat og Tigris, for at møde Darius III på slagmarken ved Gaugamela nær det sted hvor Assyriens gamle hovedstad Nineve lå i ruiner. Alexanders falankser og rytteri, en styrke på 47.000 mand, for imod Darius’ krigshær på 1.000.000 soldater og splittede den. Darius III flygtede, men blev myrdet, og således endte Achæmenidernes dynasti, som var begyndt med Darius I. Efter at have underlagt sig perserriget begyndte Alexander nu at „råde med vælde“ og ’gøre hvad han ville’. Han ægtede Roxane, en datter af den overvundne konge af Baktrien, samt Statira, perserkongen Darius III’s datter. Med Roxane fik han en søn der fik navnet Alexander (Allou). Med en vis Barsine fik han en illegitim søn som kaldtes Herakles (Herkules).

      (Fortsættes)

  • Bekendtgørelser
    Vagttårnet – 1960 | 15. april
    • Bekendtgørelser

      Stævnerne med temaet „Jag efter fred“

      I den kristne menighed må der herske enhed, fred og kærlighed, for apostelen Peter sagde: „Vær alle enssindede, medfølende, kærlige imod brødrene . . . Thi ’den, som vil elske livet . . . skal søge fred og jage efter den’!“ (1 Pet. 3:9-11) Menigheden giver udtryk for sin stræben efter fred med Gud gennem Jesus Kristus og fred med alle mennesker som har god vilje, når alle dens medlemmer flittigt kundgør den gode nyhed om Guds rige ved besøg i folks hjem, ved offentlige foredrag, ved udbredelse af bibelsk litteratur — og ved afholdelse af stævner.

      I mere end firs lande i hele verden vil Jehovas vidner til sommer afholde store stævner, med temaet „Jag efter fred“. Et righoldigt og afvekslende program med aktuelle bibelske emner vil lære tilhørerne at søge den sande fred, tilskynde dem til at bringe fredens principper i anvendelse i deres daglige liv, så de kan bevare sindets fred midt i en urolig og splittet verden.

      Alle Jehovas vidner, deres venner, og dette blads læsere indbydes på det hjerteligste til at overvære stævnerne som holdes her i landet til sommer. Det første holdes i Ålborg, på Ålborg Væddeløbsbane, fra 30. juni til 3. juli, hvor N. H. Knorr, præsidenten for Vagttårnets selskab, kommer til stede og vil holde flere foredrag. Det andet afholdes i Odense, på Odense Stadion, i tiden 21. juli til 24. juli. Gå ikke glip af stævnerne. Overvær i hvert fald et af dem. Begynd nu at lægge planerne.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del