rette med eders moder, gå i rette, thi hun er ikke min hustru, og jeg er ej hendes mand. For hormærket fri hun sit ansigt, for bolemærket sit bryst. Jeg klæder hende ellers nøgen, stiller hende frem, som hun fødtes; jeg reder hende til som en ørk, som et tørkeland gør jeg hende, lader hende tørste ihjel. Jeg ynkes ej over hendes børn, fordi de er horebørn; thi horkvinde var deres moder, skamløs var hun, som bar dem. Thi hun sagde: ’Mine elskere holder jeg mig til, som giver mig mit brød og mit vand, min uld og min hør, min olie og vin.’“ — Hos. 2:1-5.

28. I hvilken forbindelse må man stille sig på Jehovas side, og hvad vil vi fuldt ud billige at han gør i ’den store trængsel’?

²⁸ Lad os derfor lydigt tage standpunkt for Jehova, den himmelske Ægtemand, når han går i rette med kristenheden, der hyklerisk gør krav på at stå i et pagtsforhold til ham som hans hustru. Lad os over for universets øverste domstol bevidne at hun har gjort sig skyldig i åndelig utugt, åndeligt ægteskabsbrud, idet hun har gjort sig til ven med verden. (Jak. 4:4) Hun har holdt sig til de fremtrædende, de indflydelsesrige og de velstående i denne verden for at de skulle tilfredsstille hendes selviske, materialistiske begær. På trods af den guddommelige formaning har hun stædigt nægtet at fri sit ansigt for hormærket og sit bryst for bolemærket. Hendes religiøse børn, medlemmerne af hendes kirker, er i åndelig forstand horebørn. Af hele vort hjerte kan vi billige det når Jehova udsletter kristenheden i ’den store trængsel’.

29. Hvem bør vi nu føle et familieforhold til, og hvornår kan vi gøre os håb om stadig at være genstand for Jehovas barmhjertighed?

²⁹ Lad os føle et sandt broderskab med dem vi ser er Jehovas folk, dem han kalder „Mit-Folk“. Lad os føle et søsterligt familieforhold til den rensede, trofaste organisation som Jehova har vist barmhjertighed her i „endens tid“ før den forestående ’store trængsel’. (Matt. 24:21, 22; Åb. 7:14) Lad os betragte den som den nutidige Ruhama, den som Jehova viser barmhjertighed. (Hos. 2:1) Gør vi det af et oprigtigt hjerte, kan vi gøre os håb om at Jehova stadig vil vise os barmhjertighed når han forbarmer sig over dem han godkender under „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon. — Åb. 16:14, 16.

(Fortsættes)

Hvem kan man med tillid henvende sig til?

ER du berørt af „tillidskrisen“? Det er en krise man taler om i hele verden i dag — folks svigtende tillid til deres ledere.

Et jesuitisk tidsskrift har for nylig knyttet denne kommentar til situationen: „En krise i tilliden til regering synes at være . . . en holdning der er lige så udbredt som det internationale politiske system.“ Lederen af Atlantas universitetscenter har sagt: „Folk gennemgår for øjeblikket en tillidskrise.“

Nu kan det være at du først og fremmest tænker på at mange har mistet tilliden til politiske ledere og fremtrædende erhvervsfolk på grund af den udbredte korruption man hører om; men også tilliden til de religiøse ledere vakler hos mange.