Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Lad os ’glæde os over Guds hus’
    Vagttårnet – 1969 | 1. august
    • veltalende mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.“ Men Jehova satte tingene på plads for Moses og sagde så: „Jeg vil være med din mund og lære dig, hvad du skal sige!“ Dernæst lod Gud hans broder Aron ledsage ham, og gav Moses følgende forsikring: „Så vil jeg være med din og hans mund og lære eder, hvad I skal gøre.“ (2 Mos. 4:10-17) Det er rigtigt at Aron, tjente som Moses’ talsmand, men Moses talte også en hel del selv. For eksempel består Femte Mosebog af taler som Moses holdt for israelitterne efter Arons død og kort før sin egen død. (4 Mos. 20:22-29; 33:37, 38; 5 Mos. 10:6; 34:1-8) Se derfor hen til Jehova efter hjælp og giv blot udtryk for din tro ved kristne møder. Det er en af de måder hvorpå man viser at man glæder sig over Guds hus. David sagde: „Dit [Guds] navn vil jeg kundgøre for mine brødre, prise dig midt i forsamlingen.“ (Sl. 22:23) Føler du det samme, så vis det ved at deltage aktivt i de kristne møder.

      Lov Jehova dag efter dag

      20. Hvilken slags ofre bringer de der i dag glæder sig over Guds hus, til Jehova? Hvorfor gør de det?

      20 For århundreder siden sang David om Jehova: „Jeg vil love dig dag efter dag, evigt og altid prise dit navn.“ (Sl. 145:2) Føler du det på samme måde? Hvis du gør det, vil du nære ønske om at love Jehova og prise hans navn til stadighed. Når israelitterne glædede sig over Guds hus, bragte de trofast Jehova passende ofre, både af deres dyr og deres afgrøde. De der glæder sig over Guds hus i dag bringer også antagelige ofre, men af en anden art, fordi de nærer ønske om at love Jehova og prise hans navn. I fortiden lød opfordringen til Israel, som havde vendt sig fra Gud: „Israel, vend om til [Jehova] din Gud, thi du faldt ved din brøde. Tag angersord med og vend jer atter til [Jehova]; sig til ham: ’Tilgiv al vor brøde, vær nådig! Vi betaler med læbernes frugt.’“ (Hos. 14:2, 3) Jehovas tjenere i dag ofrer „læbernes frugt“ og efterkommer opfordringen: „Lad os da ved ham [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisnings-offer, det er: frugt af læber, som [offentligt, NW] bekender hans navn.“ (Hebr. 13:15) Ja, de priser glade Jehova med deres mund når de forkynder og underviser. Du bør også vise din glæde over Guds hus ved regelmæssigt at bringe Gud et sådant offer.

      21. På hvilke måder kan man altså vise at man glæder sig over Guds hus?

      21 Selv om der ikke længere findes et prægtigt jordisk tabernakel eller tempel for Jehova, må vi vise at vi glæder os over det større og herligere åndelige tempel. Vi må helt og fuldt samarbejde med den åndelige tempelskare. Lad os derfor til stadighed vise vor glæde over Guds hus ved at ære Jehova med vor velstand, ved at bevare vor åndelige renhed, ved at overvære og deltage i de kristne møder, og ved med glæde at prise Jehova dag efter dag. Måtte vor indstilling til Jehova, til tilbedelsen af ham og til Guds hus være som Davids da han sagde: „Om ét har jeg bedet [Jehova], det attrår jeg: alle mine dage at bo i [Jehovas] hus for at skue [Jehovas] livsalighed og grunde i hans tempel.“ — Sl. 27:4.

  • Et udtryk for taknemmelighed
    Vagttårnet – 1969 | 1. august
    • Et udtryk for taknemmelighed

      ● En af Jehovas vidners menigheder i Florida har modtaget følgende hjertevarmende og opmuntrende brev:

      „Jeg føler jeg må takke Dem for Deres venlighed mod mig i den forløbne tid, fordi De har besøgt mig i mit hjem og efterladt Deres dejlige blade og bøger. Den uselviskhed De lægger for dagen ved at bruge Deres tid for en god sag er i sandhed noget helt usædvanligt i denne verden.

      For at Deres udmærkede arbejde kan fortsætte føler jeg imidlertid at det er nødvendigt at de af os som ikke kan give af vor tid, også må hjælpe på en eller anden måde. Modtag derfor venligst vedlagte bidrag og mine bedste ønsker.

      Overbring også en særlig tak til frøken S–– K––, som har gjort sig den ulejlighed at sørge for at jeg nu får Vagttårnet regelmæssigt.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del