Skjult på Jehovas vredes dag
„Søg [Jehova], . . . søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ — Zef. 2:3.
1. Hvilken interesse har Zefanias’ navn og profeti for os i dag?
’SKJULT af Jehova’ — det er den tanke der ligger bag navnet på Guds profet Zefanias, hvis navn betyder „Jehova har skjult“. Ønsker du at blive skjult af Jehova? Det burde du gøre, for den verden vi lever i, synker dybere og dybere ned i elendighed og håbløshed. Den retfærdige Gud, Jehova, vil ikke tillade disse forhold at fortsætte ret meget længere. Hans dag ved Harmagedon er nær. Vi bør alle være dybt interesseret i Zefanias’ profeti, for den har meget at sige om denne afgørelsens dag. Den viser hvordan vi kan finde et tilflugtssted, så vi kan blive ’skjult af Jehova’.
2. Hvorfor er profetien på ingen måde af underordnet betydning?
2 Zefanias profeterede under den første del af kong Josias af Judas regeringstid, der begyndte i 659 f.v.t., altså omkring 50 år før Jehova lagde Juda og Jerusalem øde. På grund af profetiens korthed omtales Zefanias ofte som en af „de små profeter“, men hans profeti er på ingen måde af underordnet betydning. Den indeholder et guddommeligt budskab der ikke kunne ignoreres på Zefanias’ tid. Profetien rækker også helt frem til vort 20. århundrede med en indtrængende advarsel som alle der håber at blive skjult på Jehovas brændende vredes dag, må give agt på. Den er en del af Jehovas magtfulde „profetiske ord“, som apostelen Peter sammenligner med „en lampe der skinner på et mørkt sted“. — 2 Pet. 1:19; se også Romerbrevet 15:4.
3. (a) Hvilken gavnlig virkning havde Zefanias’ profeteren? (b) Hvorfor varede dette ikke ved?
3 Det ser ud til at Zefanias var en tipoldesøn af den trofaste kong Ezekias. Eftersom han således var i familie med kongehuset, krævede det i sandhed mod af ham at forkynde Jehovas sviende domme over Judas fyrster. (Zef. 1:1, 8) Hans profeteren havde øjensynlig en gavnlig virkning, idet den unge kong Josias rensede landet for falsk religion og blev kendt for sine „fromme gerninger, der stemte med, hvad der er foreskrevet i [Jehovas] lov“. (2 Krøn. 34:3, 14, 19, 33; 35:26) Resultatet var at Jehova midlertidigt holdt eksekveringen af sin dom tilbage. Josias, retfærdige adfærd kunne imidlertid ikke fjerne den ondskab hans folk var bukket under for, eller sone de synder hans bedstefader Manasse, der ’fyldte Jerusalem med uskyldigt blod’, havde begået. (2 Kong. 24:3, 4) Regnskabets dag fra Jehova var nær!
Jehovas domsbudskab
4. (a) Med hvilken afgørende udtalelse indleder Zefanias sin profeti? (b) Hvordan viser profetien hvad årsagen til Judas vanskeligheder var?
4 Gennem Zefanias gjorde Jehova det klart at han ville fjerne ondskaben fuldstændig. Profetien begynder med disse ord:
„Jeg bortriver, bortriver alt fra jorden, lyder det fra [Jehova].“
Alt hvad der var vederstyggeligt i Jehovas øjne ville blive fjernet, udryddet. Med de følgende ord viste Jehova tydeligt hvad der var årsagen til Judas vanskeligheder — falsk religion! For Jehova sagde videre:
„Jeg udrækker hånden mod Juda og alle Jerusalems borgere. Jeg fjerner den sidste Ba’al fra dette sted og afgudspræsternes navn med præsterne og dem, som på tagene tilbeder himlens hær, og dem, som tilbeder [Jehova] og sværger til ham, men også sværger ved Milkom, og dem, som veg bort fra [Jehova], ej søger, ej rådspørger [Jehova].“ — Zef. 1:2-6.
5. (a) Hvorfor hørte ba’alsdyrkelsen ikke hjemme blandt Guds folk? (b) Hvilke afskyelige skikke omfattede den?
5 Hvilken ondskab! Disse judæere havde forladt den rene tilbedelse af Jehova for at følge de omboende folkeslags ba’alsdyrkelse. Ba’alsdyrkelsen — med dens menneskeofringer, dens tempelprostitution, dens tilbedelse af stumme afguder og dens formalistiske bønner om materiel fremgang — hørte ikke hjemme blandt dem der tilbad Jehova. (4 Mos. 25:1-5; Jer. 7:30, 31; 11:17; 19:3-5) Falsk religion havde ført dem ud i alle former for uret adfærd. Judas præster havde krænket det første bud ved at have fællesskab med afgudspræster. (2 Mos. 20:2, 3) De havde fulgt kong Manasses slette eksempel, tilbedt „himlens hær“ og set hen til åndemedier efter vejledning. (2 Krøn. 33:1-6) Ud fra den falske forudsætning at ’der er noget godt i alle religioner’, betragtede de afguden Milkom som ligestillet med Jehova. Fordi de havde vendt sig bort fra den levende Gud, havde de udviklet „et ondt hjerte uden tro“. — Hebr. 3:12.
6. Hvilke slående lighedspunkter finder vi mellem Juda og kristenheden i dag?
6 Forholder det sig ikke på samme måde med kristenheden i dag? Der hviler en enorm blodskyld på de lande der kalder sig kristne, på grund af de millioner af menneskeliv der i dette århundrede er blevet ofret på krigens alter. På begge sider af fronten har kristenhedens præsteskab støttet disse krige, og deres blodskyld klæber ved dem. (Jævnfør Jeremias 2:34, 35.) Ligesom judæerne hengav sig til alle former for kønslig umoralitet, sådan ser vi i dag folk i kristenheden hengive sig til samliv før ægteskabet, løse kønslige forbindelser, konebytning, homoseksualitet og den slags, mens mange religiøse ledere lader som intet eller oven i købet billiger deres handlemåde. Hvor langt er de ikke kommet fra Bibelens norm! — 1 Kor. 6:9, 10; Hebr. 13:4.
7. (a) Hvilke paralleller finder vi i dag til den blandingsreligion de frafaldne judæere dyrkede? (b) Hvilken betimelig vejledning giver Guds ord på dette punkt?
7 Astrologi, spådomskunst og spiritisme — alt dette forekommer også blandt såkaldte kristne. Under påskud af at ’alle religioner fører til samme mål’ har kristenheden godtaget mange forskellige religiøse opfattelser. Overtroiske forestillinger blandes med Bibelens lære. I stedet for at adlyde Jesu befaling om en årlig fejring af mindet om hans død, fejrer kristenheden en påskehøjtid hvis oprindelse kan spores tilbage til kærlighedsgudinden Astarte, og hvori indgår frugtbarhedsritualer og -symboler som for eksempel kaniner og påskeæg. Alle der har været med til at overholde sådanne skikke gør klogt i at følge det vise råd i Første Samuelsbog 7:3: „Hvis I vil omvende eder til [Jehova] af hele eders hjerte, skil eder så af med de fremmede guder og Astarterne; vend eders hu til [Jehova] og dyrk ham alene, så vil han fri eder.“ Ja, hvis vi ønsker at være blandt dem der indbydes til at opleve den dag da Jehova vil hævde sit navn, må vi nødvendigvis have respekt for ham, for hans ord og for hans krav. Som Zefanias siger:
„Stille for den Herre [Jehova]! Thi hans dag er nær; thi [Jehova] har et offer rede, han har helliget de budne.“ — Zef. 1:7.
8. Hvilken farlig tankegang advarer Jehovas ord imod?
8 På Zefanias, tid foretog Jehova en grundig ransagelse af dem der foregav at tjene ham. Jehovas ord lyder derfor således:
„Til den tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med lygter og hjemsøger mændene der, som ligger i ro på deres bærme, som siger i deres hjerte: ’[Jehova] gør hverken godt eller ondt.’“ (Zef. 1:1, 12)
Disse selvoptagne mennesker var tilfredse med tingenes tilstand. De ønskede ikke at nogen skulle røre op i bærmen i deres persekar. De var ligesom den troløse kristenhed i vor tid og ligesom dem der er faldet fra tilbedelsen af Jehova og som siger: ’Hvilke beviser har vi for at vi virkelig lever i „de sidste dage“?’ En sådan tankegang fik katastrofale følger på Zefanias’ tid, og den kan få endnu mere katastrofale følger i vor tid, idet vi står over for afslutningen på hele denne verdensordning. — 2 Pet. 3:3, 4, 10.
9. Hvorfor er det ligesom på Judas tid vigtigt nu at opdyrke et åndeligt og ikke et materialistisk livssyn?
9 Om sådanne troløse, materialistiske mennesker siger Jehova videre:
„Deres gods skal gøres til bytte, deres huse skal ødelægges. De skal vel bygge huse, men ej bo deri, vel plante vingårde, men vinen skal de ikke drikke.“ (Zef. 1:13)
Materielle ejendele gavner intet den dag Gud eksekverer sin dom! I stedet for at stræbe efter sådanne materielle ting i dag, hvor langt bedre er det da ikke at opdyrke et bibelsk livssyn og at dygtiggøre sig til heltidstjenesten for Jehova! De der vælger at samle sig „værdier i himmelen“ i stedet for at samle sig „værdier her på jorden“ er i sandhed lykkelige! — Matt. 6:19-21; Præd. 12:1; 1 Tim. 6:6-8.
’Jehovas store dag er nær’
10, 11, Hvorfor vil Jehovas store dag ’komme hastigt’?
10 Derefter giver den suveræne Herre os følgende forsikring:
„Nær er [Jehovas] dag, den store, den er nær og kommer hastigt.“ — Zef. 1:7, 14.
11 Lad ingen mene at Guds dom over denne onde verden ligger langt ude i fremtiden. Som verdensforholdene er i dag, trues hele menneskeheden af udslettelse, men Jehova vil ikke tillade at noget sådant sker! Det er den suveræne Herre Jehova og ikke jordiske politikere der vil gøre ende på denne atomalders vanvid. Han vil lade sin dag ved Harmagedon ’komme hastigt’. Da vil „helten“ som forsøger at modstå dommens eksekvering, ’udstøde skrig’ for Jehova siger:
„Den dag er en vredens dag, en trængselens og nødens dag, en ødelæggelsens og ødets dag, en mørkets og mulmets dag, en skyernes og tågens dag, en hornets og krigsskrigets dag imod de faste stæder og imod de knejsende tinder.“ — Zef. 1:15, 16.
12. Hvorfor kan vi være lykkelige for at det ikke vil være tilfældigt hvem ødelæggelsen rammer på Jehovas dag?
12 Selv om denne verdens militæranlæg måske vil kunne holde stand mod raketter med atomsprængladninger, vil de ikke være til nogen nytte over for de våben Jehova råder over i himmelen. Det vil heller ikke være tilfældigt hvem ødelæggelsen rammer, for dommen vil blive eksekveret i overensstemmelse med Davids profetiske ord: „[Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ (Sl. 145:20) Det vil i sandhed blive en frygtelig dommens dag for dem der ikke respektfuldt er stille for Jehova. Gennem Zefanias udtaler Jehova derefter:
„Over menneskene bringer jeg trængsel; som blinde vanker de om, fordi de synded mod [Jehova]. Deres blod øses ud som støv, deres livssaft ligesom skarn.“ — Zef. 1:17.
13 Hvilke investeringer vil være værdiløse på vredens dag?
13 Hvad vil en stor bankkonto, selv i et „neutralt“ land, eller guldreserver, eller store ejendomsinvesteringer, eller underjordiske skjulesteder, være værd på den dag? Intet! Den suveræne Herre Jehova gør det selv klart, idet han siger:
„Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på [Jehovas] vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden.“ (Zef. 1:18)
På denne sidste afgørende dag vil Guds endelige domseksekvering omfatte „hele jorden“. Men det er muligt at undslippe tilintetgørelsen. Hvordan?
„Saml jer“
14 (a) Hvilket vidnesbyrd har vi om at Juda ikke fulgte opfordringen i Zefanias 2:1? (b) Og om at kristenheden ikke har fulgt den?
14 Som med en sidste opfordring til sit eget folk henvender Guds profet sig nu indtrængende til dem der har mulighed for at overleve tilintetgørelsen, idet han siger:
„Saml jer, saml jer, I folk, som ej kender skam.“ (Zef. 2:1)
Men reagerede Juda som folk betragtet positivt på denne opfordring? Fuldbyrdelsen af Jehovas dom over dette folk i 607 f.v.t. viser at det ikke gjorde det. Det fortsatte sin skændige kurs. Men der var enkeltpersoner — judæere og andre, deriblandt Jeremias, Ebed-Melek og Jonadabs hus — der overlevede fordi de gav agt på Jehovas ord. (Jer. 39:11, 12, 16-18; 35:18, 19) I dag er situationen den samme. Kristenheden har skamløst modstået Rigets budskab som Jehovas vidner har forkyndt overalt i dens domæne. Den har forkastet Guds rige ved Kristus Jesus som nationernes eneste håb og har i stedet opstillet en menneskeskabt erstatning, der i dag kendes som De forenede Nationer. Hvis kristenheden samler sig, er det kun for at blive tilintetgjort i Harmagedon. — Sl. 2:2, 3; Åb. 16:13-16.
15 Hvilken anden indsamling finder sted i vor tid?
15 Der foregår imidlertid en anden samling, eller indsamling, i de „sidste dage“ som vi nu befinder os i. Først er de sande salvede kristne blevet samlet ind, hovedsagelig fra kristenheden. Derefter er en talløs „stor skare“ blevet samlet ind fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“ for at den kan overleve den forestående trængsel. (Åb. 7:1-4, 9, 14; Es. 2:2, 3) Hvem består denne ’store skare’ af? Af sagtmodige mennesker som er villige til at ydmyge sig og følge opfordringen fra Guds profet.
16, 17 Hvilken nedtælling er nu begynde, og hvilken opfordring må vi derfor følge hvis vi skal overleve?
16 Nedtællingen til Harmagedon er begyndt, og intet kan standse den. Det er derfor en betimelig advarsel Guds profet giver disse ydmyge mennesker:
„Før forordningen føder noget, før dagen er fløjet bort som avner, før Jehovas brændende vrede kommer over jer, før Jehovas vredes dag kommer over jer,“ må I handle! — Zef. 2:2, NW.
17 Det er Jehovas forordning at kristenheden skal gå til grunde, ligesom det utro Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t., og det af samme årsag. (Ez. 22:3-5) Kristenheden har pådraget sig blodskyld, og dens præsteskab har forladt Jehovas lov. Den er en del af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, om hvilket apostelen Johannes skrev: „Ved din udøvelse af spiritisme blev alle nationerne vildledt. Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ Ikke så mærkeligt at de der ønsker at behage Gud får denne opfordring: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager!“ — Åb. 18:4, 23, 24.
’Søg Jehova’
18, 19. (a) Hvad må de ydmyge yderligere gøre? (b) Hvad vil det sige at ’søge Jehova’?
18 Men er det nok at skille sig ud fra verden og dens falske religion? Zefanias viser at der er mere de ydmyge må gøre.
19 For det første, siger Guds profet:
„Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud.“ (Zef. 2:3a)
De må stræbe efter at lære Jehova og hans vidunderlige egenskaber at kende, sådan som hans søn, Jesus Kristus, har forklaret ham. Når de ydmygt gør det vil de blive rigt belønnet, for Jesus sagde selv: „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh. 1:18; 17:3) Når de søger Jehova vil de komme til at elske ham ’af hele deres hjerte, sjæl, sind og styrke’, og de vil følge Jesu eksempel ved at udføre den ’hellige tjeneste’ som Jehova kræver af dem. — Mark. 12:29, 30; 1 Pet. 2:21; Matt. 4:17; Åb. 7:15.
20. Hvilken form for retfærdighed må vi søge, og hvad må vi have tillid til?
20 For det andet, siger Zefanias:
„Søg retfærd.“ (Zef. 2:3b)
Nej, ikke en farisæisk selvretfærdighed. Det gavner intet at have „nidkærhed for Gud“ hvis det ikke er i overensstemmelse med nøjagtig kundskab fra hans ord. Vi må ’kende retfærdigheden fra Gud’ for at kunne ’underordne os under denne retfærdighed’. Vi må indrette vort liv efter Guds — ikke menneskers — normer, og iføre os den kristne personlighed der skabes „i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Rom. 10:2, 3; Ef. 4:22-24) Sand retfærdighed og loyalitet forudsætter at vi ikke lader os påvirke af verdens holdningsløse tænke- og handlemåde. Som Jesus sagde må vi ’blive ved med først at søge Guds rige og hans retfærdighed’ i tillid til at han, når vi tjener ham, vil give os det nødvendige til livets opretholdelse og beskytte os på Jehovas vredes dag. — Matt. 6:31-33.
21. (a) Hvordan understreger profetien værdien af ydmyghed? (b) Hvilken indstilling må vi være på vagt over for?
21 For det tredje, siger Jehovas profet:
„Søg ydmyghed.“ (Zef. 2:3c)
Zefanias har allerede betegnet dem der giver agt på hans profeti som ’de ydmyge i landet’. Nu understreger han atter denne egenskab. Det er afgørende at vi fortsat ’søger ydmyghed’, for vi er omgivet af mennesker der har en stolt, krævende, egenrådig og selvisk indstilling. Der er altid fare for at denne indstilling kan smitte af på os. Vi må være årvågne, altid villige til at lade os tugte af Jehova og hans organisation, og til at gøre hans vilje. Lad os aldrig, som nogle gør, leve efter devisen „én gang frelst, altid frelst“; for det er kun dem der ’fortsætter i sandheden’ der bliver frelst. — Ordsp. 22:4; Joh. 8:31, 32; 3 Joh. 3, 4.
22. (a) Hvorfor siger Zefanias „måske“? (b) Hvilken belønning vil de der bliver ’skjult af Jehova’ til sidst opnå?
22 Til ’de ydmyge i landet’ siger Zefanias:
„Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ (Zef. 2:3d)
Hvorfor „måske“? Fordi den endelige frelse afhænger af den enkeltes kurs, sådan som Jesus udtrykte det da han sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ Hold derfor ud, alle I ydmyge, ved trofast at gøre Guds vilje i vor tid, hvilket indbefatter at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Matt. 24:13, 14) Når I gør det kan I være blandt dem der bliver ’skjult af Jehova’ på hans vredes dag. Salmisten David skriver om disse: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.
[Ramme på side 11]
„Måske kun et spørgsmål om tid“
I sin afskedstale udtalte De forenede Staters tidligere præsident, Jimmy Carter, følgende om atomoprustningen: „Faren bliver stadig større. Efterhånden som supermagterne får stadig flere og mere avancerede våben, og efterhånden som andre regeringer — måske endog, engang i fremtiden, dusinvis af regeringer — anskaffer sig disse våben, er det måske kun et spørgsmål om tid før vanvid, desperation, grådighed eller en fejlberegning slipper den frygtelige kraft løs.“ Og vanviddet breder sig allerede! En kronik i New York Times for 31. januar 1981 advarede om at supermagterne har „højst et år til at opnå rustningskontrol“; ellers vil de miste „alle overskuelige chancer for at begrænse atomrustningen“.