„Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ Hold derfor ud, alle I ydmyge, ved trofast at gøre Guds vilje i vor tid, hvilket indbefatter at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne. (Matt. 24:13, 14) Når I gør det kan I være blandt dem der bliver ’skjult af Jehova’ på hans vredes dag. Salmisten David skriver om disse: „De sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred.“ — Sl. 37:11.

Tjen Jehova „skulder ved skulder“

„Da lader jeg folkeslagene skifte til et rent sprog, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder.“ — Zef. 3:9, NW.

1. Hvad forsikres vi om med hensyn til Jehovas profetiske ord?

JEHOVAS profetiske ord går altid i opfyldelse. Det slår aldrig fejl. Han siger selv: „Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ (Es. 55:11) Netop sådan forholder det sig med mange enkeltheder i Zefanias’ store profeti.

2. (a) Hvilke folkeslag omtales i Zefanias 2:4-8? (b) Hvordan ville et besøg i deres landområder i dag bekræfte profetiens nøjagtighed?

² Zefanias’ bog indeholder blandt andet Jehovas domsbudskaber mod henholdsvis filisterlandets byer, kreternes folk (keretitterne, NW), filistrenes land, og Moab og Ammon. (Zef. 2:4-8) Alle disse profetier fik en bemærkelsesværdig opfyldelse i de efterfølgende år og århundreder. Hvor er i dag filisterlandets folk med dets byer, og hvor er de dermed forbundne keretitter? De eksisterer ikke! Og hvordan med Moab og Ammon? Profetien siger:

„Så sandt jeg lever, lyder det fra Hærskarers [Jehova], Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, ammonitterne som Gomorra, jord for nælder, et salthul, ørken til evig tid.“ (Zef. 2:9)

Hvis man i dag rejser igennem de områder i Jordan hvor Moabs og Ammons stolte folk engang boede, hvad finder man så? En ørken — nøjagtig som Jehova forudsagde! Historien viser at også Ætiopien, ligesom Ægypten, faldt for de babyloniske erobreres hånd. — Zef. 2:12.

„Nineve gør han til ødemark“

3, 4. (a) Hvordan lød Jehovas udtalelse om Assyrien og Nineve? (b) Hvorfor syntes dette utroligt? (c) Hvilket vidnesbyrd har vi om at profetien blev opfyldt til punkt og prikke?

³ Mest forbløffende er opfyldelsen af Jehovas udtalelse om Assyrien og Nineve. Zefanias profeterede på et tidspunkt da Assyriens stolte hovedstad, Nineve, befandt sig på magtens tinde, mindst 15 år før landet blev styrtet fra sin stilling som bibelhistoriens andet verdensrige. Hvem kunne have forestillet sig at noget sådant kunne ske? Men Jehova var imod denne nationalistiske by, der ’dryppede af blod’. (Nah. 3:1, 5) Gennem Zefanias forklarede han hvordan han ville gøre op med den:

„Han udrækker hånden mod nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til ødemark, tørt som en ørk; . . . Det er den jublende by, som lå så trygt, som sagde i sit hjerte: ’Jeg og ellers ingen.’ Hvor er den dog blevet øde, et raststed for dyr!