41. Hvad sagde Jehova i 5 Mosebog 28:9, 10 til sit pagtsfolk, og hvem gælder dette i dag?

⁴¹ Det folk, over hvilket Jehovas navn var nævnet, og som for århundreder siden sluttede en pagt med ham under Moseloven, var et forbilledligt folk. De var et profetisk billede på dem, som Gud i dag har udtaget af alle nationerne til at være „et folk for sit navn“, de åndelige israelitter. Til sit folk sagde han dengang ved Moses: „Jehova skal gøre dig til sit hellige folk, som han tilsvor dig, når du holder [fordi du vedbliver med at holde, NW] Jehova din Guds bud og vandrer på hans veje. Og alle jordens folk skal se, at Jehovas navn er nævnet over dig, og frygte dig.“ (5 Mos. 28:9, 10) Dette peger frem til de faktiske forhold, der gælder de åndelige israelitter, som er under den nye pagt med Gud ved mellemmanden Jesus Kristus. Eftersom israelitterne efter kødet forkastede Guds navn for nitten århundreder siden, blev nu de åndelige israelitter folket for hans navn.

42. Hvad tilkendegiver de forskellige folkeslag i dag ved deres handlemåde, og hvad forudsagde Guds ord vedrørende resten af Guds folk?

⁴² Vi lever i de kritiske „sidste dage“. Det er en dommens tid over nationerne, og alle folk må besegle deres egen skæbne ved at vælge hvilken guds navn, de ønsker at vandre i eller indordne sig under. Ved deres handlemåde viser de forskellige folkeslag med al tydelighed, i hvilken guds navn de har valgt at vandre. De guder, de har valgt, vil svigte dem på den ildprøvens dag, da al guddom skal stå prøve, og de falske guder vil vise sig magtesløse, ude af stand til at hjælpe folkene, for disse guder vil selv forgå. Jehova forudsagde i sit profetiske ord, at resten af det folk, over hvilket hans navn er nævnet, skulle genindsættes i hans gunst i de sidste dage: „De vandrer i hans navn, så lyder det fra Jehova.“ — Zak. 10:12.

43. Hvilket valg har resten truffet, hvad har det resulteret i blandt jordens folkeslag, og hvorfor?

⁴³ I nøje overensstemmelse hermed har folket for hans navn truffet deres valg, et andet valg end folkene i verden, og de har gjort ordene i Mika 4:5 til deres og siger: „Vi vil vandre i Jehova vor Guds navn for evigt og altid.“ De bestræber sig for at bevise, at de er hans folk, ved at holde hans befalinger og vandre på hans veje og forkynde hans nye verdens rige vidt og bredt. Det har resulteret i, at jordens folkeslag, ja selv deres fjender, har fået øjnene op for, at Jehovas navn er blevet nævnet over dette folk, og de frygter dem. Ikke at de er bange for dem, fordi de talmæssigt set er mange, nej, de er forholdsvis få, og de har ikke politisk indflydelse eller jordisk rigdom eller nogen våbenmagt, der sætter dem i stand til at bruge kødelige våben til blodsudgydelse, men de ejer et uovervindeligt budskab, hentet fra Guds hellige ord, og fordi Gud fra himmelen har lagt sin almagt for dagen på deres vegne.

44. Hvad gør de blandt nationerne, der frygter på forstandig vis, og hvad betyder det for dem, at de nu og for evigt vandrer i Jehovas navn?

Jehovas vidner hverken kapitalister eller kommunister

DET er almindelig kendt, at efter den anden verdenskrig har forholdene i Finland været til gunst for kommunismen. Hvor de store fabriksanlæg og den falske religion længe har regeret i uretfærdighed og uærlighed, er der opstået stærke, kommunistiske højborge. En sådan „rød lejr“ findes i byen Kemi i Nordfinland, cirka hundrede kilometer fra polarkredsen. I byen er der en meget aktiv kreds af Jehovas vidner, omkring 60 mand stærk med mange heltidsforkyndere.

Et ægtepar, der tjener som heltidsforkyndere i sådan en kommunistisk fabriksby, kom i en vanskelig situation, fordi et af Jehovas vidner fra Helsinki, som er teknisk leder i et stort amerikansk olieselskab, besøgte dem i sit „dollargrin“. Fra det øjeblik var kommunisternes døre lukkede for vore pionerforkyndere; alle var nu overbeviste om, at Jehovas vidner var spioner for de amerikanske kapitalister. Folk ville ikke have deres litteratur, og de, der var begyndt at studere sammen med dem, sagde, at de ikke behøvede at komme mere.

Så kom hjælpen fra et uventet sted. Ti kilometer fra byen boede byens brandchef, som også var kommunist; han var faktisk deres lokale leder og en afgud, der kun blev overgået af Stalin. Brandchefen modtog ikke alene bogen „Gud maa være sanddru“, men han traf aftale med en forkynder om, at denne skulle komme i hans hjem og hjælpe ham med et bibelstudium.

En efterårsaften efter studiet var forkynderen parat til at køre hjem på sin cykle, da brandchefen lagde mærke til, at det regnede stærkt, og stormen var i tiltagende. Så sendte han bud efter en ambulance, stillede cyklen ind bag i den og kørte så forkynderen hjem. Da ambulancen kørte op foran forkynderens hjem, kom de nysgerrige naboer trods storm og regn for at se, hvad der foregik. Forestil dig deres forbavselse, da de så deres forgudede leder og forkynderen, som de havde stemplet som „amerikansk kapitalistagent“, hjælpe hinanden med at tage cyklen ud af ambulancen!

Dette lille optrin banede vejen for mange vidnesbyrd. Da vidnerne gik rundt i deres forkyndergerning næste dag, mødte de venlige og nysgerrige ansigter. De gik fra det ene kaffebord til det andet, udfyldte abonnementskvitteringer, afsatte litteratur og talte fremfor alt om Bibelen. Folk lærte, at ligesom Jehovas vidner ikke har noget til fælles med kommunismen, således har de heller ikke noget til fælles med den kapitalistiske imperialisme. Som et resultat heraf forlod fem kommunister kort tid efter deres organisation og kom ud i Guds børns frihed og er nu ikke længere kommunister.