Jehova — en tilflugt for millioner

I VOR videnskabelige tidsalder har nationerne brugt frygtindgydende våben mod hinanden — giftgasser, napalmbomber og atombomber som kan udslette tusinder af menneskeliv på én gang. Dette har skabt en udbredt frygt for at endnu mere uhyggelige våben vil blive taget i anvendelse — brintbomber, nervegasser, biologiske krigsmidler og måske det der er værre. Militæreksperter siger at en krig med sådanne våben ikke vil efterlade sejrherrer — kun tabere.

Alligevel mener nogle af dem der går ind for at oplagre sådanne ødelæggende våben at Gud er grusom når han taler om at tilintetgøre nationerne. Men hver magtblok bliver ved med at vende Guds principper ryggen og at fortsætte våbenkapløbet for om muligt at ændre magtbalancen til sin egen fordel, og den eneste løsning på dette er simpelt hen at den nuværende menneskeskabte ordning fjernes og erstattes, ikke af et andet menneskestyre, men af Guds eget styre.

Prisen for fred på jorden er at de der gudløst og selvisk sætter fortjeneste eller magt højere end deres medmenneskers sande interesser, fjernes. Bibelen siger: „Den gudløse bliver løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges sted.“ — Ordsp. 21:18.

Bibelske eksempler

Vi har flere bibelske eksempler på at Gud griber ind og fjerner de onde og gudløse for at gavne de retfærdige. Der var for eksempel vandfloden i Noas dage. „Jorden blev fuld af uret,“ siger beretningen, „og se, den var fordærvet, thi alt kød havde fordærvet sin vej på jorden.“ (1 Mos. 6:11, 12) Men Noa „vandrede med Gud“ og „fandt nåde for [Jehovas] øjne“. Da den daværende verden led undergang, blev Noa og hans familie reddet af Jehova. — 1 Mos. 6:8, 9; 8:18.

Senere var der de meget umoralske byer Sodoma og Gomorra. Deres fordærv var direkte chokerende og bragte andres fred i fare, i den grad at der opsendtes klageråb over byerne. „Da sagde [Jehova]: ’Sandelig, skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres synd er såre svar.’“ (1 Mos. 18:20) For at området kunne blive befriet for den store ondskab så de der ønskede at bevare en god moral kunne være i fred, ødelagde Jehova byerne. — 1 Mos. 19:1, 12, 13, 24, 25.

Disse eksempler viser at Jehova ikke er uretfærdig når han lader ødelæggelsen ramme ugudelige mennesker. Også i dag er en sådan ødelæggelse uundgåelig, for nationerne som sådan er fast besluttede på at fortsætte med deres ødelæggende adfærd, ligesom folk var før Vandfloden. Men enkeltpersoner kan undgå ødelæggelsen. Der er stadig tid til at lære Gud at kende og søge tilflugt hos ham og vinde hans gunst.

Den endelige krig

Hvor sikker kan man være på at man vil blive beskyttet når den nuværende tingenes ordning bliver bragt fuldstændig til ophør, hvis man stiller sig på Jehovas side under hans suverænitet? Det omtales profetisk i Zakarias’ bog i Bibelen, i det 14. kapitel. Denne profeti skildrer begivenheder som finder sted efter at de politiske magter har tilintetgjort al falsk religion. (Ødelæggelsen af den falske religion, symbolsk omtalt som en skøge, skildres i Åbenbaringen 17:16.) Efter religionens ødelæggelse vil jordens konger (ledere) og deres hære føre krig mod „Lammet“, Jesus Kristus, og lide nederlag.

Zakarias skrev: „Dette skal være den plage, [Jehova] lader ramme alle de folkeslag, som drager i leding mod Jerusalem: han lader kødet rådne på dem i levende live, øjnene rådner i deres øjenhuler og tungen i deres mund.“ — Zak. 14:12.

Der findes ingen historisk beretning om at dette afsnit af Zakarias’ profeti nogen sinde er blevet opfyldt på det jordiske Jerusalem. Profetien vil derfor først gå i opfyldelse i fremtiden, men ikke på det bogstavelige Jerusalem. Denne by er ikke længere Guds „hellige by“. Det sted de kristne samles til og anser for helligt, er „et himmelsk Jerusalem“. (Hebr. 12:22) Nationerne kan naturligvis ikke nå op til himmelen og angribe denne by direkte, men de kan angribe dem der repræsenterer den på jorden. Zakarias’ profeti siger at de vil gøre dette. Når de angriber dem der repræsenterer den himmelske by, angriber de i realiteten byen selv.

Tryghed under angrebet

Skulle de der håber på at blive medlemmer af den himmelske by — de der omtales som Jesu Kristi åndelige brødre — være bange? Skulle deres medarbejdere, som sammen med dem har forkyndt den gode nyhed om Guds rige, skælve af frygt ved tanken om det ondsindede angreb der vil komme? Nej. De har gjort Jehova til deres tilflugt, og han vil ikke svigte dem. Husk hvordan det gik da en overlegen militærstyrke angreb Juda rige på kong Josafats tid. Gud sagde til Josafat: „Frygt ikke og forfærdes ikke for denne vældige menneskemængde, thi kampen er ikke eders, men Guds! . . . Det er ikke eder, der skal kæmpe her.“ (2 Krøn. 20:15-17) Gud skabte forvirring blandt de fjendtlige styrker så de begyndte at udrydde hinanden. Kong Josafat og hans folk fandt bagefter alle fjenderne døde på slagmarken. — 2 Krøn. 20:22-24.

Senere rykkede assyrerkongen Sankerib ind i Juda med sin sejrrige hær og fejede alt bort foran sig. Foran Jerusalems mure udslyngede en af hærførerne, Rabsjake, hån og trusler mod kong Ezekias af Jerusalem og mod hans Gud, Jehova. Men Jehova sagde trøstende til Ezekias: „I byen her skal [assyrerkongen] ej komme ind, ej sende en pil herind, ej nærme sig den med skjolde eller opkaste vold imod den.“ (2 Kong. 19:32) Samme nat sendte Jehova en engel der ihjelslog 185.000 af Sankeribs krigere, høvedsmænd og hærførere. Resterne af den slagne hær vendte hjem til Assyrien uden så meget som at røre Jerusalems indbyggere. — 2 Kong. 19:35; 2 Krøn. 32:21.

På samme måde vil det gå når nationerne angriber Guds folk i den verdenssituation der kaldes „Har-Magedon“. (Åb. 16:16) Uanset om den „plage“ Zakarias omtaler vil være bogstavelig eller ej, vil munden blive lukket på dem der udråber befalinger, udsender krigsskrig eller udslynger trusler. Tungen vil svigte dem. Pludselig vil det sortne for deres øjne. Muskler og sener hos veltrænede, fysisk veludviklede krigere vil miste deres styrke og spændstighed endnu mens de står klar til angreb. Deres mange våben, også deres edb-styrede raketanlæg, vil være uden virkning. Med datidens militærudtryk siger profetien symbolsk:

„Og samme plage skal ramme heste, muldyr, kameler, æsler og alt kvæg i lejrene der.“ — Zak. 14:15.

Alt dette vil være frygteligt for dem der kæmper imod Gud. Men rædselen bliver større endnu, idet den almægtige Gud vil skabe forvirring blandt dem der går til angreb. Ligesom de fjender der rykkede frem mod Josafat, vil de hugge hinanden ned i blinde. Profetien hos Zakarias siger: „På hin dag skal en vældig [Jehovas] rædsel opstå iblandt dem, så de griber fat i og løfter hånd mod hverandre.“ — Zak. 14:13.

Udslettelsen af Guds fjender vil finde sted overalt på jorden. I den parallelle profeti i Åbenbaringens bog omtales et „vilddyr“ som symboliserer alle regeringsmagter på jorden, og det fører krig mod Jesus Kristus, „kongers Konge og herrers Herre“. Alle jordens „konger“ og deres hære er med i kampen, og de lider et forsmædeligt nederlag. — Åb. 19:16, 19-21.

Hvad der gøres for de overlevende

Vil der bagefter råde forvirring på jorden? Vil de der har søgt tilflugt hos Gud være spredt for alle vinde, usikre på hvad de nu skal gøre? Vil de stå uden eksistensmidler?

Nej, for profetien siger: „Og alle folkenes rigdom skal samles trindt om fra, guld, sølv og klæder i såre store måder.“ (Zak. 14:14) Der vil være nok til at alle som har stolet på Jehova, kan opretholde livet indtil de har fået tingene bragt i orden så det hele på jorden fungerer i overensstemmelse med Guds åbenbarede vilje, som de til den tid vil få kendskab til gennem det himmelske „ny Jerusalem“. — Åb. 21:1-4.

Når Jehova har udfriet sit folk ved at udslette de samlede hærstyrker på jorden, kan vi være forvissede om at hans arm heller ikke vil være for kort til at han kan sørge for sit folk. Et eksempel på at Jehova kan sørge for sine tjenere efter at han har udfriet dem, finder vi i hans ord til israelitterne kort før de gik ind i det forjættede land. Han sagde til Moses at han ville gå foran dem og hjælpe dem med at undertvinge folkene i landet, og at de derefter skulle bosætte sig og få ’store og smukke byer som de ikke havde bygget, huse der var fulde af alt godt som de ikke havde samlet, udhuggede cisterner som de ikke havde udhugget, vingårde og olivenhaver som de ikke havde plantet’. Alt dette fik de, og ’spiste sig mætte’. — 5 Mos. 6:10, 11.

Det materielle vil altså ikke volde de lykkelige overlevende nogen bekymringer. Af endnu større betydning for dem vil det dog være at de uhindret kan fortsætte med den sande tilbedelse. Der vil måske være millioner som bliver udfriet af Jehova, for allerede i øjeblikket er der mere end to millioner som har gjort Jehova og hans messianske rige til deres tilflugt. De forkynder den gode nyhed om dette rige så godt som alle vegne på jorden, og hvert år er der yderligere hundredtusinder som sætter deres lid til dette rige og begynder at forkynde det for andre. Jehova er i sandhed blevet en tilflugt for millioner!