få i antal. Det er derfor atter nødvendigt at ’bede høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst’. — Matt. 9:37, 38.

Hvem er i vor tid de loyale der villigt følger denne indtrængende opfordring til handling? Jehovas vidner er interesseret i alt hvad der vedrører Jehovas vidunderlige messianske rige. Det fremgår af deres verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. (Matt. 24:14) Ligesom i det første århundrede ser vi nu mænd og kvinder, unge og gamle, blive „medarbejdere for Guds rige“. Deres største ønske før enden på denne tingenes ordning kommer, er at kunne sige ligesom deres Herre: ’Vi har fuldført den gerning du har givet os at gøre.’

I over 70 år er denne verdensomspændende forkyndelse blevet ledet fra Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn, New York. Her og på 97 afdelingskontorer rundt omkring i verden findes der 5039 frivillige arbejdere som viser at de har Rigets interesser i tanke. Hvordan? Ved at de vier hele deres tid til at udarbejde, trykke og forsende millioner af bibler, bøger, brochurer og blade. Disse bruges af over 2¹/₄ million Jehovas vidner i deres forkyndelses- og undervisningsarbejde. Hver af de mere end 5000 frivillige arbejdere får kost og logi, samt en lille godtgørelse til tøj og andre ting.

Tag Gud med i dit ægteskab

„Tretvundet snor brister ikke i hast.“ — Præd. 4:12.

1. Hvilket bibelsk princip som omtales i Salme 127:1, kan overføres på ægteskabet?

DET understreges gentagne gange i Bibelen hvor nødvendigt det er at have Jehova Gud med i alt hvad vi foretager os. I Salme 127:1 læser vi således: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves, dersom [Jehova] ikke vogter byen, våger vægteren forgæves.“ Israels folks historie vidner om at dette princip er sandt. Når israelitterne tog Gud med i alle deres anliggender ved at vise ham udelt hengivenhed, lykkedes det dem at holde stand mod deres fjender. Men når de forlod den rene tilbedelse for at følge andre guder, vågede deres vægtere forgæves over deres byer. Det samme princip kan overføres på ægteskabet.

Ægteskabet — en dejlig gave

2. Hvordan er ægteskabet en dejlig gave?

² Bibelen omtaler Gud som den der skænker os „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jak. 1:17) Disse gode gaver og fuldkomne foræringer må indbefatte den dejlige gave og den velsignelse som ægteskabet er. Ægteskabet er virkelig en kilde til stor lykke! Det er en af de største velsignelser Skaberen har skænket menneskene. Det er forståeligt at Adam udbrød, da Eva omsider blev ført frem for ham: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!“ — 1 Mos. 2:23.

3. Hvad har en advokat udtalt om ægteskabet som en gave fra Gud?

³ Adam kunne glæde sig over den velsignelse det var at have en ledsager der elskede ham, en af sin egen art som han kunne tale med, arbejde sammen med, lægge planer sammen med — hun var et fuldkomment komplement til ham! Og de ægteskabelige glæder der fulgte med, var et yderligere vidnesbyrd om Skaberens visdom og kærlighed. Advokaten I. Linton har meget passende henvist til den måde hvorpå Gud har skabt manden og kvinden, som et bevis for at mennesket ikke er et resultat af en blind udvikling. Linton skrev:

„Den Gud der erklærede at det ikke var godt for en mand at være ungkarl, udviste en godhed og umådelig dygtighed — ved at lægge kærligheden til kvinden i mandens hjerte og kærligheden til manden i kvindens hjerte, ved mentalt, fysisk og følelsesmæssigt at skabe dem så ens at de passede sammen og så uens at de kunne supplere og fængsle hinanden — en godhed og dygtighed som altid har vakt min taknemmelighed og min beundring som et klart bevis på en skabelse; og den fred og lykke der opstår af det ægteskabelige samliv når Gud er med i det, har givet mig en vis forestilling om Guds enestående evne til at frembringe lykke.“ (A Lawyer Examines the Bible) Læg mærke til ordene „når Gud er med i det“. Tager vi Gud med i vort ægteskab, vil vi opnå lykke.

4. Hvordan kan vi sige at den velsignelse som ægteskabet er, vidner om Guds upartiskhed?

⁴ Den gave og velsignelse som ægteskabet er, er også et vidnesbyrd om Guds upartiskhed og retfærdighed. Hvordan det? Jo, de glæder som ægteskabet giver når Gud er med i det, er ikke afhængige af jordiske ting som materiel velstand, en højere uddannelse, stor fysisk styrke, en smuk skikkelse eller et smukt ansigt. Ægteskabets velsignelser er hverken begrænset til en bestemt race eller nationalitet, eller afhængige af et bestemt klima. Om man som ægtepar lever i polaregnene eller i troperne gør ingen forskel.

Hvordan man tager Gud med i sit ægteskab

5, 6. Hvad indebærer det at have Gud med i sit ægteskab?

⁵ Kong Salomon skrev: „To er bedre faren end én, thi de får god løn for deres flid; . . . tretvundet snor brister ikke i hast.“ (Præd. 4:9, 12) Et ægteskab kan sammenlignes med en snor eller et bånd der binder et par sammen, og når vi tager Gud med i det, er det ’en tretvundet snor som ikke brister i hast’. Hvad indebærer det at tage Gud med i sit ægteskab? Det er klart at ægtefæller er interesseret i at bidrage til hinandens glæde og lykke, og i at tilfredsstille hinandens behov. Manden vil gerne behage sin kone og give hende glæde, trøst og sikkerhed, og hustruen vil gerne tage sig af sin mands behov og være ham til behag, sådan som apostelen Paulus siger. (1 Kor. 7:33, 34) At man tager Gud med i sit ægteskab indebærer at man er interesseret i at leve op til hans krav til ægtefolk. Disse krav lyder i korthed sådan: „I hustruer, I må fortsat underordne jer under jeres mænd, som det passer sig i Herren. I mænd, bliv ved med at elske jeres hustruer og vær ikke bitre imod dem.“ — Kol. 3:18, 19.

⁶ Foruden dette indebærer dét at have Gud med i sit ægteskab at begge parter har et nært personligt forhold til Jehova Gud og aldrig forsømmer at bede sammen. Del jeres glæder og sorger, skuffelser og prøvelser med ham. Betragt ham som en person, og vær interesseret i at behage ham og glæde hans hjerte. I Salme 147:11 læser vi: „[Jehova] har behag i dem, der frygter ham.“ Og i Ordsprogene 27:11 står der at vi kan glæde hans hjerte ved at være vise. Vi skal derfor ikke blot gå op i hans krav til os, men også gå op i hvad han føler ved den måde vi efterlever dem på. Vort ægteskab vil blive betydeligt styrket når vi tager Gud med i det, og det vil sikre os fremgang og lykke. Det vil være som ’en tretvundet snor der ikke brister i hast’. — Præd. 4:12.

Kravet om venlighed og godhed

7. Hvorfor er det nødvendigt at vi viser godhed og venlighed, for at kunne have Gud med i vort ægteskab?

⁷ Blandt de ting som Gud kræver af alle sine jordiske skabninger, og som har særlig betydning for ægtefæller, er at de viser hinanden godhed og venlighed. Jehova Gud sætter selv et godt eksempel for os, og hans ord forsikrer os om at han endog er „venlig mod de utaknemmelige og onde“. (Luk. 6:35) I Bibelen læser vi over hundrede gange om hans „ufortjente godhed“, og næsten dobbelt så mange gange om hans „kærlige godhed“ eller „loyale hengivenhed“. (NW) For at kunne have denne gode Gud med i sit ægteskab må man følge rådet i Kolossenserbrevet 3:12: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.“

8. Hvad er en af de enkleste og mest grundlæggende måder at vise hinanden godhed på i ægteskabet?

⁸ Hvordan kan man vise sin ægtefælle godhed og således have Gud med i sit ægteskab? Det at vise godhed indebærer at man tager hensyn til den andens behov. Det vil sige at man er betænksom og er interesseret i hinandens trivsel. Da vi jo som regel ikke bryder os om at være alene, er en af de mest grundlæggende og enkle måder vi som ægtefæller kan vise hinanden godhed på, at give udtryk for vort ønske om at være sammen med den anden part. Blot ved at være sammen kan man opbygge hinanden og lade ægtefællen mærke at man behøver og værdsætter ham eller hende. I et tilfælde hvor et ægteskab gik i stykker efter mange års forløb, tog hustruen ofte på lange ferier uden sin mand.

9, 10. (a) Nævn nogle af de ting kristne ægtefæller bør ønske at gøre sammen. (b) På hvilke andre måder kan ægtefæller vise hinanden godhed?

⁹ Alene det at være sammen er godt. Men endnu bedre er det at gøre så mange ting som muligt sammen. Læser du selv i Bibelen? Hvorfor ikke læse højt for din ægtefælle? Forbereder du dig til de kristne møder? Hvorfor ikke, i det omfang det er muligt, forberede pensummet sammen? Har du, ægtemand, et punkt på programmet? Var det ikke en god idé at du øvede dig på det højt, med din kone i rollen som tilhører? Sid sammen ved møderne og ved andre lejligheder. Gå sammen ud i den kristne forkyndelse. På alle disse måder kan man vise hinanden kærlig godhed, styrke sit ægteskab og tage Gud med i det.

¹⁰ Man viser også hinanden godhed når man som ægtefæller taler sammen og lader den anden part vide hvad der bor i ens hjerte og sind. Man skal ikke blot udveksle oplysninger eller tanker, men også give udtryk for hvad man føler. Desuden må man tænke på at lade samtalen være opbyggende, i overensstemmelse med ordsproget: „De vises tunge læger.“ (Ordsp. 12:18) Et ægtepar er ikke blot ét kød, men skulle også være ét i sind og hjerte, sådan som Jesus bad om at hans disciple måtte være ét. (Joh. 17:21) God kommunikation er en betingelse for en sådan enhed.

11. Hvilke gode bibelske råd bør ægtepar følge når der er sårede følelser inde i billedet?

¹¹ En særlig måde at vise kærlig godhed på, er at tale ud om tingene når der har været misforståelser eller sårede følelser inde i billedet. Jesus fastslog et princip for menneskers forhold til hinanden, et princip som gifte par ofte overser eller ignorerer, til skade for dem selv. Føler du at du er blevet behandlet uvenligt eller at du er blevet forurettet på en eller anden måde? Følg da ånden i Mattæus 18:15, idet du tager mod til dig og ved en passende lejlighed bringer sagen på bane på en venlig og taktfuld måde. Du kunne måske endda tage ved lære af dronning Ester, der meget taktfuldt beredte jordbunden hos sin mand før hun fremførte en vigtig sag for ham. (Est. 5:1-8; 7:1-10) Eller er problemet det modsatte, at det er dig der har såret din ægtefælle? Da bør du ikke ignorere det, men ydmygt, venligt og taktfuldt bringe sagen på bane, i overensstemmelse med vejledningen i Mattæus 5:23, 24. Så vil freden, harmonien og lykken blive genoprettet.

12. Hvorfor er det nødvendigt at lytte opmærksomt når ens ægtefælle taler?

¹² At vise venlighed og godhed indebærer imidlertid ikke blot at man taler; man må også lytte. Man må være opmærksom når ægtefællen taler. Det siges at være en kunst at lytte. Når man lytter skal det ikke blot være for at forstå ordene, men også for at bemærke hvilken følelse ordene bliver sagt med. Og ikke nok med det for at være en god tilhører må man også lægge mærke til hvad der ikke bliver sagt. Ægtemænd og hustruer bør være gode tilhørere. Det er uvenligt at være uopmærksom når ens ægtefælle taler. Til tider kan det måske være lidt vanskeligt at være opmærksom, fordi den der taler har for vane blot at tænke højt, og altså ikke taler for virkelig at få en samtale i gang. Hvis dette synes at være et problem, kan man vænne sig til at indlede sine bemærkninger med en direkte henvendelse, som for eksempel: „Ved du hvad, min ven . . .,“ eller ægtefællens navn.

13. Hvad er en af de bedste måder hvorpå ægtefæller kan vise hinanden gensidig venlighed?

¹³ En af de bedste måder ægtefæller kan vise hinanden venlighed og godhed på, er ved at følge apostelen Paulus’ påbud: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:32) Når man viser barmhjertighed og tilgiver hinanden bør det ikke ske uvilligt, for „den der viser barmhjertighed, [bør] . . . gøre det med glæde“. (Rom. 12:8) Gør man det, tager man Gud med i sit ægteskab, for han „er rund til at forlade“. (Es. 55:7) Hvis vi er tilgivende når vor ægtefælle fejler, er det lettere at forvente tilgivelse når vi selv gør noget forkert. Ikke uden grund er det blevet sagt at ’et lykkeligt ægteskab består af to som forstår at tilgive’.

Vær ærlige over for hinanden

14. Hvilken egenskab må kristne også lægge for dagen for at have Gud med i deres ægteskab?

¹⁴ Guds ord viser at dets Forfatter også er en retskaffen, retfærdig Gud. Bibelen siger om Jehova: „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ (5 Mos. 32:4) For at kunne have Gud med i vort ægteskab må vi altså også være retskafne og ærlige over for hinanden. Dybest set vil det sige at vi følger den gyldne regel: „Sådan som I ønsker at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.“ — Luk. 6:31.

15. I hvilken henseende bør ægtemænd og hustruer i særdeleshed være ærlige over for hinanden, og hvilke omstændigheder kan gøre dette vanskeligt?

¹⁵ Ærlighed omfatter mange ting. Det er klart at det omfatter pengesager, hvilket kan være en udfordring for både ægtemænd og hustruer. Imidlertid omfatter det også langt vigtigere ting, i særdeleshed ægtefællernes seksuelle interesse. En mands seksuelle interesse kan let komme på afveje i betragtning af alle de fristelser han hver dag udsættes for, både fra mennesker uden kærlighed til retfærdighed og gennem nyheds- og underholdningsmedierne. Ligesom Jehova Gud kræver udelt hengivenhed af sine tjenere — hans navn er „Skinsyg“ — på samme måde kan ægtemænd og hustruer med rette kræve deres ægtefælles udelte hengivenhed på det seksuelle område, og de er selv forpligtede til at vise den samme udelte hengivenhed. (2 Mos. 34:14, NW) Ordsprogene 5:15-20 giver nogle meget ligefremme, magtfulde og tydelige råd til ægtemænd i denne henseende. På den anden side må hustruer være omhyggelige med at overholde Paulus’ vejledning i Første Korinterbrev 7:3-5, og ikke bruge den ægteskabelige ret som et middel til at få hvad de ønsker af tøj og andre ting.

Uselvisk kærlighed — „agaʹpe“

16. Hvem sætter det fuldkomne eksempel for ægtepar med hensyn til at vise agaʹpe-kærlighed og hvorfor er denne kærlighed så vigtig?

¹⁶ Jehova Gud er det fuldkomne eksempel hvad angår uselviskhed, principbetonet kærlighed, som på græsk hedder agaʹpe. Det er grunden til at vi i Bibelen læser at „Gud er kærlighed“. Hvis man ønsker at have Gud med i sit ægteskab er det altså ikke nok at man blot har den kærlighed der er en følge af den naturlige tiltrækning, den seksuelle interesse (eʹros), samt den hengivenhed der opstår når man passer godt sammen i tankegang og sindelag (filiʹa). Man må også have den principbetonede kærlighed. Denne kærlighed vil holde et ægteskab sammen, også selv om de to andre former for kærlighed mindskes. — 1 Joh. 4:8.

17. Hvilket lys kaster Paulus’ beskrivelse af kærligheden over de ægteskabelige forpligtelser?

¹⁷ Apostelen giver i Første Korinterbrev 13:4-8 en god beskrivelse af hvordan denne kærlighed kommer til udtryk: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, er ikke brovtende, bliver ikke opblæst, opfører sig ikke uanstændigt, søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med hver en forurettelse. Den fryder sig ikke over uretfærdigheden, men fryder sig med sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ I betragtning af disse ord af Paulus må vi drage den slutning at det at være en god kristen er ensbetydende med at være en god ægtefælle. Omvendt kan man sige at hvis man kommer til kort i ægteskabet, sætter det en i et dårligt lys som kristen. Problemer i ægteskabet bør betragtes som en opfordring til at opdyrke åndens frugter, hvoraf den største er kærlighed. (Gal. 5:22, 23) Og husk: „KÆRLIGHEDEN SVIGTER ALDRIG.“

18, 19. (a) Hvad indebærer agaʹpe-kærlighed for en hustru? (b) Hvordan vil agaʹpe-kærlighed få en mand til at behandle sin hustru?

¹⁸ Hvad må hustruen gøre for at vise principbetonet, uselvisk kærlighed? Det er nødvendigt at hun anerkender sin mand som sit overhoved. (Ef. 5:22-24) Det er måske ikke altid let, men kærligheden vil hjælpe hende; den vil gøre det lettere for hende at sætte sin mands interesser før sine egne. Der er eksempler på at kærlige hustruer som véd at deres mænd skal holde en bestemt diæt, simpelt hen ikke tilbereder nogen retter som deres mænd ikke også kan spise af. De kan se at dette ikke giver dem ekstra besvær, og at det måske oven i købet er sundere for dem selv.

¹⁹ Hvad må manden gøre for at vise uselvisk kærlighed? Det er nødvendigt at han følger dette bud: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv han for den. Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer.“ (Ef. 5:25, 28) Dette kræver ikke så lidt af en ægtemand! Ligesom han sørger godt for sig selv når det gælder mad, tøj, husly, hvile, adspredelse og åndelige interesser, på samme måde bør han sørge for sin hustru. Eftersom han ikke ønsker selv at blive sat i forlegenhed når der er andre til stede, skulle han heller ikke sætte sin hustru i forlegenhed i andres nærværelse. Det at han elsker hende som sit eget legeme indebærer at han lever sammen med hende i overensstemmelse med kundskab, og er kærlig og hensynsfuld når det gælder de mere intime sider af ægteskabet. Det burde aldrig kunne siges om ham at han har øvet tvang mod sin hustru. — 1 Pet. 3:7.

20, 21. (a) Hvilke andre bibelske principper bør man også følge i ægteskabet for at have Gud med i det? (b) Hvilket emne vil herefter blive behandlet, og hvorfor?

²⁰ Der er afgjort store muligheder for at opnå lykke i ægteskabet! Jesus sagde at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“, og dette princip gælder også gifte par. (Apg. 20:35) Ægtemænd og hustruer har uendelig mange muligheder for at give — af sig selv, af deres tid, deres opmærksomhed, deres tanker, deres følelser, og materielle ting! Desuden gælder følgende princip også i deres forhold: „Den der sår sparsomt, skal også høste sparsomt; og den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ Følger man disse tilskyndelser, vil man have Gud med i sit ægteskab. — 2 Kor. 9:6.

²¹ Dog sker det gang på gang at selv ægtepar der hævder at være hengivne kristne, kommer til kort i disse henseender. Det er derfor nødvendigt at vi tager det følgende emne: „Kærlighedens Gud hader skilsmisse,“ op til åbenhjertig behandling.

Kærlighedens Gud hader skilsmisse

„Tag vare på eders ånd, og ingen være troløs imod sin ungdomshustru! Thi jeg hader skilsmisse, siger [Jehova].“ — Mal. 2:15, 16.

1, 2. (a) Hvad har en tidligere ældste gjort inden for de senere år? (b) Hvilken tendens vil vi gerne modvirke med det følgende?

EN MAND der i mange år havde tjent som ældste i en kristen menighed begyndte at få problemer i sit ægteskab. Han begik ægteskabsbrud med en verdslig kvinde med den tanke at hans hustru så ville lade sig skille fra ham, hvorved han ville blive fri til at gifte sig med en anden i menigheden. Men til hans overraskelse var hans hustru villig til at tilgive ham og bringe en forsoning i stand. Han var imidlertid besluttet på at komme ud af sit ægteskab. Derfor søgte han juridisk skilsmisse, og da skilsmissen var i orden giftede han sig med en anden kvinde. Da han gjorde dette blev han imidlertid udstødt af den kristne menighed.

² Vi ville meget gerne kunne sige at en sådan chokerende adfærd er en sjældenhed blandt dem der har indviet sig til Jehova. Men det er desværre ikke tilfældet. Faktisk er det som om flere og flere søger selvisk nydelse og vælger den letteste udvej ud af en ulykkelig ægteskabelig situation, i stedet for at holde sig til Bibelens principper og henvende sig til Jehova Gud i bøn, rådføre sig med hans ord og søge hjælp hos menighedens tilsynsmænd. Vi håber at det følgende vil bestyrke alle indviede kristne i deres beslutning om at være trofaste i ægteskabet og få enhver der tænker på at følge en selvisk kurs, til at tænke sig om endnu en gang.

3. Hvordan ser verden i almindelighed på skilsmisse?

³ Hvor meget vi end må beklage denne tendens burde den egentlig ikke overraske os, i betragtning af alt det vi ser i verden i dag. Det er ganske klart at flere og flere ægtepar vælger at lade sig skille. I De forenede Stater og Sovjetunionen ender hvert tredje ægteskab med skilsmisse, i Danmark er der to skilsmisser for hver fem nyindgåede ægteskaber, og i nogle lande er det næsten hvert andet ægteskab der ender med skilsmisse. Antallet af skilsmisser ville oven i købet være endnu højere hvis ikke flere og flere levede papirløst sammen. I et land som Brasilien meddeles det at over fire millioner par lever sammen uden at være gift.

Hvordan Jehova ser på skilsmisse

4, 5. (a) Hvordan ser Jehova Gud på troløshed og skilsmisse? (b) Hvad sagde Jesus om skilsmisse?

⁴ Hvordan ser Jehova Gud på skilsmisse? Ser han gennem fingre med det, ligesom mange af kristenhedens gejstlige? Nej, langtfra! Vi læser i Malakias 2:15, 16: „Tag vare på eders ånd, og ingen være troløs imod sin ungdomshustru! Thi jeg hader skilsmisse, siger [Jehova], Israels Gud . . . Så tag eder i vare for eders ånds skyld og vær ikke troløse!“ Jesus Kristus havde samme mening. Da de religiøse ledere på hans tid spurgte om man havde lov til at skille sig fra sin ægtefælle, svarede han: „Har I ikke læst at han som skabte dem, fra begyndelsen gjorde dem som mand og kvinde og sagde: ’Af denne grund vil en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød’? Altså er de ikke længere to, men ét kød. Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — Matt. 19:4-6.

⁵ Da farisæerne fik dette svar, spurgte de: „Hvorfor har Moses da foreskrevet at man kan give hende en skilsmisseattest og skille sig fra hende?“ Jesus svarede: „Af hensyn til jeres hårdhjertethed har Moses gjort jer den indrømmelse at I kan skille jer fra jeres hustruer, men sådan har det ikke været fra begyndelsen. Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Matt. 19:7-9) Hvad siger disse skriftsteder os? At hverken Jehova Gud eller hans søn Jesus Kristus tager let på overtrædelser af Guds love om ægteskab og skilsmisse. En skilsmisse river det i stykker som Jehova Gud har sat sammen. Han betragter ægteskabet som et livsvarigt forhold.

6. Hvad sagde Moseloven om ægteskabsbrud?

⁶ Det er grunden til at det syvende af de ti bud lyder: „Du må ikke begå ægteskabsbrud.“ (2 Mos. 20:14, NW) Hvis en mand begik ægteskabsbrud med en anden mands hustru, skulle både han og ægteskabsbrydersken ifølge Moseloven stenes til døde. (3 Mos. 20:10) Ikke uden grund advarer apostelen Paulus i Hebræerbrevet 13:4 om at Jehova Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.

7. Hvorfor er ægteskabsbrud endnu alvorligere end utugt mellem ugifte?

⁷ På en måde er ægteskabsbrud endnu alvorligere end utugt mellem personer der ikke er gift. I „ægteskabsbrud“ ligger der foruden den umoralske handling også det at man ’bryder’ det ægteskabelige bånd.

Hvorfor hader Jehova skilsmisse?

8, 9. (a) Nævn en grund til at Jehova hader skilsmisse. (b) Hvilken anden grund er der?

⁸ Jehova hader i første række skilsmisse — det vil sige skilsmisse på et ubibelsk grundlag — fordi det er en synd mod ham. Han har knyttet sine interesser til den ægteskabelige institution, og enhver der går imod hans vilje i denne forbindelse synder derfor mod ham. At ægteskabsbrud virkelig er en synd mod Gud ses af det Josef sagde til Potifars hustru da hun søgte at forføre ham: „Hvor skulle jeg . . . kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud!“ (1 Mos. 39:9) Og hvad sagde kong David til Jehova da han angrede sin synd med Urias’ hustru? „Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine øjne er ondt.“ — Sl. 51:6.a

⁹ Endnu en grund til at Jehova Gud hader skilsmisse er at han er interesseret i retfærdighed, i ’ærligt spil’. For eksempel fordømmer han i Jakob 5:1-6 kraftigt de rige der undertrykker dem der arbejder for dem. En skilsmisse (der ikke bygger på et bibelsk grundlag) vil næsten uvægerlig indebære at man handler troløst over for sin ægtefælle, sådan som Gud sagde ved sin profet Malakias. Man skader eller krænker sin uskyldige ægtefælle. Ligesom Jehova Gud gentagne gange i Moseloven erklærede at han tog sig af de undertrykte enker og faderløse og ville straffe dem der drog fordel af disses svaghed, sådan vil han i dag dømme dem der benytter sig af smuthuller i loven til at komme af med deres ægtefælle så de kan gifte sig med en anden. — 5 Mos. 10:17, 18; 27:19.

10. Hvorfor kan en ægteskabsbryder siges at være hedonist?

¹⁰ Egentlig kan man sige at en ægteskabsbryder er hedonist. Hedonist? Ja, en hedonist er en person der lever for sanselige nydelser og som mener at personlig lystfølelse er det højeste gode. De der for eksempel ryger tobak skønt de udmærket ved hvor skadeligt det er, kan siges at være hedonister. (Luk. 8:14; Tit. 3:3; se Kingdom Interlinear Translation.) På samme måde kan de der lægger mere vægt på den nydelse de kan opnå ved at lade sig skille og gifte sig med en anden, end på deres forpligtelse til at behage Jehova Gud, siges at være hedonister. De er venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud. — 2 Tim. 3:1, 2, 4.

11. Hvem foruden Gud og sin ægtefælle synder man imod når man begår ægteskabsbrud og lader sig skille?

¹¹ Udover at synde mod Jehova Gud og mod sin ægtefælle, synder den der begår ægteskabsbrud og lader sig skille, også mod den menighed han er tilsluttet, for ved sin adfærd tilsmudser han dens gode navn og rygte. Ved sit dårlige eksempel synder han endvidere mod menighedens enkelte medlemmer. I en menighed i New York var der for eksempel en temmelig fremtrædende kvinde som valgte denne forkerte handlemåde, og kort efter var der to andre yngre kvinder som fik mod til at følge hendes eksempel. Med god grund advarer apostelen Paulus os mod at bringe andre til snublen og fald. — Fil. 1:9, 10.

12. Hvilke ransagende spørgsmål bør enhver gift kristen stille sig selv?

¹² Bibelen viser klart hvordan Jehova Gud og Jesus Kristus ser på skilsmisse. De hader det! Men hvordan ser du på det? Hvordan betragter du den hellige institution som ægteskabet er? Betragter du den på Guds måde, eller har du ligesom verden i almindelighed ladet dig påvirke af den ondsindede ægteskabsødelægger, Satan Djævelen? Er du tilbøjelig til at undskylde dem der overtræder Guds love om ægteskab, ægteskabsbrud og skilsmisse? Har du let ved at se gennem fingre med deres adfærd? Hører du til dem der flirter med det modsatte køn og således leger med kønslig umoralitet? (Matt. 5:28; 15:19) Vogter du dit hjerte hvad dette angår, eller hengiver du dig nemt til uretmæssige, lystbetonede fantasier og ønskedrømme? — Ordsp. 4:23.

13. Hvoraf fremgår det at ægteskabsbrud næsten altid er forbundet med svig og bedrag?

¹³ Skilsmisse og ægteskabsbrud går næsten altid hånd i hånd. Faren er særlig stor hvis den ene part opnår en juridisk skilsmisse uden at der foreligger ægteskabsbrud fra nogen af parterne; da kan den uskyldige nemt blive udsat for en stærk fristelse til at „begå ægteskabsbrud“. (Matt. 5:32) Og hvis en af parterne begår ægteskabsbrud, er det klart at vedkommende ikke længere kan have en ren samvittighed over for Gud. Hvordan skulle det være muligt, når ægteskabsbrud er et resultat af svig og bedrag, sådan som vi læser: „Horkarlens øje lurer på skumring, han tænker: ’Intet øje kan se mig!’ og skjuler sit ansigt under en maske.“ (Job 24:15) Hvor svigagtigt man kan optræde i forbindelse med ægteskabsbrud, ses af den erfaring der er omtalt i artiklens indledning.

14. Forklar hvordan ordene i Salme 36:2-5 passer på den der begår ægteskabsbrud og søger skilsmisse.

¹⁴ Davids ord i Salme 36:2-5 hjælper os til at se ægteskabsbrud og skilsmisse i det rette lys: „Synden taler til den gudløse inde i hans hjerte; gudsfrygt har han ikke for øje; thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans brøde og hade ham. Hans munds ord er uret og svig, han har ophørt at handle klogt og godt; på sit leje udtænker han uret, han træder en vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.“ Denne beskrivelse passer glimrende på den der begår ægteskabsbrud og lader sig skille fra sin ægtefælle!

15. Hvilke bibelske principper bør de der begår ægteskabsbrud og lader sig skille og gifter sig igen, alvorligt overveje?

¹⁵ I mange tilfælde har man set at nogle der har ladet sig skille fra deres ægtefælle og har giftet sig med en anden og er blevet udstødt for det, er blevet genoptaget efter et års forløb eller deromkring. De ældste der har behandlet sådanne sager, har uden tvivl grundet deres afgørelse på det Guds ord siger om at vise barmhjertighed. Det er sandt at Jehova Gud er barmhjertig og at de ældste også må være det. Men hvad angår dem der listigt har planlagt et sådant handlingsforløb for at kunne gifte sig med hinanden, må vi sige at selv om de ældste måske har genoptaget dem, er dette på ingen måde enden på sagen. De ældste kan kun bygge deres afgørelse på de ydre tegn på anger de ser. De kan ikke læse alt hvad der bor i hjertet, og da de ikke er i stand til at bedømme motiverne, kan det være at de genoptager et sådant par. Men de pågældende må aldrig glemme Paulus’ ord om at „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. (Hebr. 13:4) Den endelige dom i alle sådanne tilfælde er lagt i hænderne på Jehova Gud, der kender alle omstændighederne. Han læser hjerter, som det fremgår af Jeremias 17:9, 10. Han ved hvilke motiver der ligger bag, og han er opmærksom på enhver svigagtig eller ondsindet plan hos dem der overtræder hans love angående ægteskabet. Ja, „alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab“. Et sådant skriftsted bør få os til at standse op og tænke os om. — Hebr. 4:13.

16. Af hvilke grunde kan en uskyldig ægtefælle vælge ikke at kræve skilsmisse?

¹⁶ I denne forbindelse bør vi også bemærke at Guds lov ikke forlanger at den uskyldige part lader sig skille. Forholdene kan tale for at den uskyldige tilgiver den skyldige, især hvis denne ydmygt og oprigtigt angrer sin handling. Det er sandt at det kan være en ret ydmygende oplevelse at erfare at ens ægtefælle har været én utro og har søgt nydelse og tilfredsstillelse andre steder. Men mangen en kærlig hustru og moder er blevet hos en selvisk eller endog utro ægtemand for sine børns skyld.

Årsager og hjælpemidler

17. Hvad kan meget vel være en af grundene til at nogle uretmæssigt har ladet sig skille og har giftet sig igen?

¹⁷ Hvorfor kommer nogle til kort med hensyn til at bevare deres uangribelighed og forblive trofaste over for deres ægteskabsløfte? Der er uden tvivl flere grunde. Kunne en af grundene måske være at Jehovas kristne vidner ikke frygter helvedes pinsler, da de ved at der ikke findes noget brændende helvede? En luthersk præst sagde engang til en ung forkynder at hvis han ikke troede på et brændende helvede ville han jo begå alle slags onde handlinger. Sådan ser mange i kristenheden uden tvivl på det. Som sande kristne er vi blevet frigjort fra frygten for evig pine, men vi ønsker vel ikke at „bruge friheden som en anledning for kødet“, gør vi? — Gal. 5:13.

18. Hvilke forhold gør at den kristne bestandig må være på vagt og passe på sine tanker og handlinger?

¹⁸ Verden er blevet sexgal. Løse forhold hører til dagens orden. Det er ganske tydeligt at lovløsheden tager til. (Matt. 24:12) En kristen udsættes for mange fristelser på sin arbejdsplads, hvor han eller hun er omgivet af mennesker som ikke ledes af Bibelens principper og som måske forekommer fysisk tiltrækkende. Derfor må man hele tiden være på vagt, udvise selvbeherskelse, og begrænse kontakten med mennesker af det modsatte køn til det rent faglige, medmindre det drejer sig om ens ægtefælle. Man må også være på vagt over for underholdnings- og nyhedsmedierne — aviser, ugeblade, film og fjernsyn. Luk ikke ved hjælp af fjernsynet utugtige, ægteskabsbrydere og den slags mennesker ind i dit hjem. Vær desuden opmærksom på at rigeligt med god mad og stærke drikke kan gøre en kristen, og især en broder, mere letfængelig. Vis selvbeherskelse på alle livets områder! „Had det onde!“ „Afsky det onde.“ — Sl. 97:10; Rom. 12:9.

19. Hvordan må man se på det hvis ens ægteskab lader noget tilbage at ønske?

¹⁹ Det er muligt at nogle ægtefæller ikke lagde den bedste dømmekraft for dagen da de valgte hinanden. De har måske opdaget at de ikke passer så godt sammen som de troede de ville, eller de er måske blevet skuffede på det mere intime område af ægteskabet. I så fald må de søge at få det bedste ud af situationen, idet de ærer og respekterer den ordning Jehova har truffet. Bibelen taler rosende om den der „ej bryder ed, han svor til egen skade“. (Sl. 15:4) Det er kort sagt et spørgsmål om at tage det sure med det søde. Det minder os om en ældste der var kendt og meget afholdt af mange af sine brødre og søstre. Han havde giftet sig før han blev et Jehovas vidne, og hans ikke-troende hustru gjorde alt hvad hun kunne for at gøre livet surt for ham. Da han engang blev spurgt om hvordan han kunne holde det ud, svarede han: „Hun har gjort mig til en mand.“ Han havde lært at være langmodig og at udvise stor selvbeherskelse. Og han havde den tilfredsstillelse at vide at han fulgte apostelen Paulus’ råd. — 1 Kor. 7:12-16.

20. Nævn nogle forhold der kunne medvirke til at nogen begår ægteskabsbrud og søger skilsmisse.

²⁰ Det lader til at en skilsmisse på grund af ægteskabsbrud i nogle tilfælde kunne være undgået hvis den „uskyldige“ ægtefælle havde lagt større visdom, forståelse og hengivenhed for dagen. En hustru kan gradvis gå mindre og mindre op i at behage sin mand fysisk, æstetisk og følelsesmæssigt, samt mentalt og åndeligt, med det resultat at han søger at få sit behov på et eller flere af disse områder dækket andre steder. Det er således sket at en heltidsforkynder hvis hustru veg tilbage for at yde ham den ægteskabelige ret, gik til hendes søster i stedet. Men uanset hvor meget en hustru svigter i denne henseende, har hendes mand naturligvis ikke nogen som helst ret til at begå ægteskabsbrud.

21. (a) Hvorfor er det forkert at være troløs og lade sig skille? (b) Hvad kan man imidlertid sige om Jehovas vidner i almindelighed?

²¹ Det er med god grund at kærlighedens Gud hader skilsmisse. Hvis man troløst lader sig skille, synder man mod Gud, mod sin ægtefælle, mod den kristne menighed man er tilsluttet, og mod menighedens enkelte medlemmer, eftersom det man gør kan få nogle til at snuble og falde. Hvor er det godt at Jehovas vidner i almindelighed ikke hører til dem der griber til skilsmisse! De er kendt som et folk der alvorligt stræber efter at følge Guds vejledning for ægteskabet. Det bidrager til deres glæde og lykke. Og andre lægger mærke til deres stabile og lykkelige ægteskaber og føler sig derved draget til sandheden.

[Fodnote]

[Illustration på side 12]

Ubibelsk skilsmisse er en synd mod andre

Jehova

Ægtefællen

Enkeltpersoner

Menigheden