hylder kan man finde et væld af bøger som hævder at give råd og vejledning der bygger på himmellegemernes bevægelser. Tusinder af mennesker som siger de er kristne går altså til dæmonerne og ikke til Guds ord, der fordømmer spådomskunst og deslige. Disse mennesker bliver ledt på vildspor, de har arvet det gamle Babylons falske religion, som i vore dage ikke alene accepteres af de hedenske religioner men også af kristenhedens præster, der desuden følger mange andre babyloniske skikke og traditioner. Derfor vil Jehovas dom over nutidens Babylon den Store blive ubarmhjertig. Hvis læseren har sammenlignet beretningen i Esajas 47 med den i Åbenbaringen 18, og dersom han ønsker at opnå den højeste Dommers gunst og barmhjertighed, vil han skyndsomst forlade al falsk religion. Han vil ophøre med at søge råd hos Guds store fjende, Satan Djævelen, og dennes dæmonorganisation. Han vil i stedet søge mere kundskab om barmhjertighedens Gud og tjene ham. Det vil skaffe ham Guds barmhjertighed og han vil undgå at rammes af de ødelæggende flammer der vil fortære nutidens Babylon. — Åb. 17:16-18; Es. 8:19, 20; Åb. 22:15 (NW).

Spørgsmål fra læserne

● I Salme 104:3 (NW) siges der om Jehova Gud: „Han der bygger sin højsal med bjælker midt i vandene, gør skyerne til sin vogn.“ Hvordan kan man sige at Gud bygger „midt i vandene“?

Salme 104:3 og de omstående vers taler om forholdene i det høje, det der er højt hævet over jorden og er at finde i himlene. Derfor taler dette vers om at Jehova bygger sin højsal med bjælker. Man kan sige at det sker „midt i vandene“ eftersom de vandbærende skyer driver i de høje luftlag, i Jehovas højsal, der jo er højt hævet i forhold til mennesket som befinder sig helt nede på jorden. Med denne højhed i tanke tilføjes den poetiske vending at Jehova gør skyerne til sin vogn.

● Skal dæmonerne kastes i afgrunden sammen med Satan Djævelen efter Harmagedon? Og skal de vende tilbage sammen med ham efter Kristi tusindårsrige og derefter kastes i „ild- og svovlsøen“ tillige med ham? — W. D.

Det siges tydeligt i Åbenbaringen 20:1-3 at „Djævelen og Satan“ bliver kastet i afgrunden og holdt tilbage dér i tusind år; men dæmonerne nævnes ikke. Åb 20 Versene 7 og 10 beretter at Satan bliver løsladt efter de tusind år og senere „kastet i ild- og svovlsøen“; men heller ikke her er dæmonerne nævnt.

Imidlertid fortælles der flere enkeltheder andre steder i Bibelen. Da Jesus for eksempel engang mødte en dæmonbesat mand bad dæmonerne, der var klar over at Jesus ville drive dem ud, om han ville lade være med at sende dem i afgrunden på det tidspunkt. Det hedder i beretningen: „Og de [dæmonerne] bad ham om ikke at byde dem fare ned i afgrunden.“ (Luk. 8:31) Disse dæmoner vidste altså at de når tiden var inde ville blive kastet i afgrunden; det havde Gud dømt dem til. Når Åbenbaringen 20:1-3 siger at oprørslederen, den onde ånd Satan, bliver kastet i afgrunden, kan vi derfor drage den slutning at dæmonerne går samme vej. Når det oplyses at Djævelen er blevet overvundet betyder det naturligvis også at de der tjener ham er overvundet. Både Djævelen og dæmonerne kastes altså i afgrunden efter Harmagedon.

Men hvordan kan vi vide om dæmonerne vender tilbage sammen med Satan efter de tusind år og er til stede når han kastes i „ild- og svovlsøen“? Det ved vi at de gør, for Jesus Kristus sagde at de skulle dele skæbne med Satan Djævelen. Talte han ikke om „den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle“? (Matt. 25:41) Bibelen siger intet i retning af at dæmonerne skal kastes i „ildsøen“ først, og at Djævelen skal følge dem efter tusind år eller mere. Vi har derimod set at de alle skal holdes fangne i afgrunden. Det ser altså ud til at de vender tilbage fra afgrunden og tager del i bestræbelserne for at forføre menneskeslægten til den tid, men derefter vil de sammen med Djævelen blive „kastet i ild- og svovlsøen“, de vil lide „den anden død“. De vil således alle blive udslettet for evigt.