Spørgsmål fra læserne

● I Johannes 5:28, 29 og Apostlenes Gerninger 24:15 tales der om en opstandelse af dem, der har gjort det gode, eller de retfærdige, og af dem, der har gjort det onde, eller de uretfærdige. Af hvem udgøres disse to skarer? — R. K., Pennsylvania.

New World Translation gengiver disse skriftsteder således: „Den time kommer, da alle de, som er i mindegravene, skal høre hans røst og komme ud, de, som gjorde det gode, til livets opstandelse, de, som gjorde det onde, til dommens opstandelse.“ (Joh. 5:28, 29) „Der skal komme en opstandelse både af de retfærdige og de uretfærdige.“ (Ap. G. 24:15) De, der får del i den første opstandelse og oprejses som åndelige skabninger for at regere med Kristus, må betegnes som „de retfærdige“, „der gjorde det gode“. Men desuden må de trofaste mænd fra fortiden og enhver af den store skare af de andre får, som dør inden Harmagedon, betragtes som dem, der har gjort det gode, og regnes for retfærdige. Fordi de har prøvet at gøre Guds vilje og ikke øvet det onde, får de en opstandelse, der fører dem ind på vejen til det evige liv. Men de, der ikke har levet i en domsperiode, og som ikke har kendt Jehovas krav, men af uvidenhed har gjort det onde, vil komme tilbage i menneskeslægtens almindelige opstandelse i Tusindårsriget, og gå ind til deres domsperiode. Derfor omtales de som dem, der kommer tilbage til „dommens opstandelse“.

Læg mærke til, at Johannes 5:28 begrænser opstandelsen til dem, „som er i mindegravene“. Det betyder, at det kun er dem, hvis eksistens Jehova bevarer i sin erindring, der vil få en opstandelse, og denne ihukommelse af dem tilkendegives eller symboliseres ved udtrykket „mindegravene“. Derfor blev forbrydere, der betragtedes som uværdige til en opstandelse, uden videre kastet i Hinnoms dal eller Gehenna, hvor deres kroppe fortæredes, uden at der blev holdt klagesang eller begravelse for dem og uden en grav til minde eller erindring om deres tidligere eksistens. De, der ikke befinder sig i „mindegravene“ og ikke symbolsk omtales som bevaret i Guds erindring, vil derfor ikke blive husket i tiden for opstandelsen. For os i dag betyder det, at de, der lever i denne domstid, og som af en eller anden grund ikke tager standpunkt for Jehova og derfor dræbes af ham i Harmagedon, ikke vil blive bevaret i hans erindring og få en opstandelse. I Jeremias 25:33 vises det, at denne skare vil indbefatte største delen af de nulevende mennesker på jorden: „Jehovas slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken.“ Disse umådelig mange slagne, der sammenlignes med gødning, som er strøet ud over jorden, vil næppe kunne betragtes som værende i „mindegravene“ og blive husket af Kristus og kaldt frem af ham i Tusindårsriget.

● Adskillige steder i de græske skrifter kaldes mennesker for „gode“. Men da en ung mand kaldte Jesus „god“, blev han irettesat og fik at vide, at ingen var god uden Gud. Hvorfor? — T. C., Pennsylvania.

Jesus sagde, at Jehova „lader sin sol stå op både over onde og gode“. Om Barnabas hedder det, at „han var en god mand“. Unge kristne kvinder fik formaning om at være „gode“. Tjenestefolk fik befaling til at underordne sig deres herrer, „ikke blot de gode og milde, men også de urimelige“. (Matt. 5:45; Ap. G. 11:24; Tit. 2:5; 1 Pet. 2:18) Andre eksempler omtales i Mattæus 12:35; 20:15; 22:10; 25:21, 23; Lukas 6:45; 19:17; 23:50. I alle disse tilfælde er „god“ oversat fra det græske ord agathós. Det er det samme græske ord, der anvendes i beretningen om den rige, unge rådsherre, der spurgte Jesus: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?“ Jesus svarede ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.“ — Mark. 10:17, 18; Luk. 18:18, 19.

Sikkert er det, at hvis ufuldkomne mennesker kunne kaldes „gode“, var det endnu mere berettiget at kalde Jesus god. Han havde heller ikke noget at indvende mod benævnelsen „Mester“, men anerkendte dette udtryk. (Joh. 13:13) Hvorfor svarede han da den unge mand, som han gjorde? Det ser ud til, at jødedommens rabbinere havde antaget denne titel, og det forklarer, hvorfor Jesus afviste den. Da den unge rådsherre tiltalte ham på denne måde, var det derfor det samme som at sætte ham i klasse med rabbinerne. Jesus ønskede ingen rabbinske titler, og med sin irettesættelse viste han, at det var forkert at bruge sådanne titler. (Job 32:21, 22; Matt. 23:7-10) Kristus havde ikke noget imod at blive rettelig identificeret som læreren, mesteren eller føreren, for han sagde, at det var ret, at de kaldte ham sådan, men når disse benævnelser blev kædet sammen med de titler, der sædvanligvis brugtes som en smigrende tiltaleform over for rabbinerne, protesterede han. Han satte punktum for spørgsmålet ved at belyse sagen fra den mest ophøjede synsvinkel og fremhæve Jehova Gud som den eneste, der fortjente en sådan titel. I forbigående sagt viser det, at Jehova ikke er en del af en treenighed, hvor to andre er ham ligestillet, og treenighedstilhængernes forsøg på at modsige dette ved at henvise til Mattæus’ omtale af dette møde, gør ikke de to beretninger hos Markus og Lukas til intet. — Matt. 19:16, 17.

At den rige rådsherres udtryk „gode Mester“ snarere var en formel titel end et udtryk for hans ærlige overbevisning om, hvem og hvad Jesus var, fremgår af den kendsgerning, at han forkastede Jesu råd. Øjensynlig betragtede han ikke i virkeligheden Jesus som en god lærer, for han gik bort uden at følge Jesu formaning. Han fortjente at blive irettesat.

Vidnesbyrdsperioden „Pris Jehova som konge“

„Pris Jah, I folk.“ (Åb. 19:6, NW) I lydighed mod denne indtrængende opfordring har hundredtusinder af mennesker i 1951 opløftet deres røst i en vældig lovprisning af universets suveræn, Jehova Gud. Andre tusinder opfanger de glade ord og slutter sig til det kor, der priser deres Skaber som konge. Hvorledes med Dem? Tror De på Bibelen? Tror De på vor tids vidnesbyrd, som beviser, at Jehova regerer, og at en ny verden står for døren? I så fald nærer De måske også et inderligt ønske om at prise den Højeste? Det kan De få lejlighed til i december måned, hvor opfordringen til at prise „Jehova som konge“ vil lyde på en særlig måde ud over hele jorden. Bibelens budskab, som ophøjer Guds storhed, vil blive fremholdt i forbindelse med tilbudet om et årsabonnement på Vagttaarnet tillige med tre papirbøger for tilsammen kr. 7,00. Litteraturen kan fås hos den nærmeste kreds af Jehovas vidner eller hos Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab, Søndre Fasanvej 54, København, Valby. Skriv til os efter adressen på den nærmeste kreds af Jehovas vidner og oplysning om, på hvilken måde De kan få del i dette arbejde.