Johannes Døbers dåb

18. Hvilke omstændigheder nødvendiggjorde Johannes Døbers gerning?

¹⁸ Johannes Døber var en forløber for Kristus; han forkyndte om ham og forberedte gennem sin tjeneste nogle af Israels nation til at tage imod Jesus, da denne efter sin indvielse og dåb begyndte sin tjeneste. Dette var nødvendigt, for mens Israels nation var under Moseloven, der skulle føre dem til Kristus, havde de overtrådt denne lov og syndet imod den. Dersom de skulle være rede til at anerkende og modtage Messias, når han kom, måtte der nødvendigvis finde en forberedende gerning sted til bedste for dem. Johannes forkyndte derfor et omvendelsesbudskab for jøderne og irettesatte dem på denne måde strengt for al den uretfærdighed, de begik.

19. Hvorfor døbte Johannes samtidig med, at han forkyndte?

¹⁹ Men hvorfor døbte Johannes samtidig med, at han prædikede? Fjernede dåben de israelitters synder, der blev døbt af ham? Et andet spørgsmål bringer os svaret nærmere: Hvad var formålet med Johannes’ dåb? Det var at fremkalde en forandring i hjertet, en omvendelse, for at berede israelitterne til at tage imod Kristus. Der var nogle, der tog imod Johannes’ gode budskab, omvendte sig, bekendte deres synder og blev offentligt døbt. Dette bekræftes senere af de første kristne, der omtalte det med disse ord: „Allerede før hans fremtræden havde Johannes prædiket omvendelsesdåb for hele Israels, folk.“ (Ap. G. 13:24) Og atter: „Johannes døbte med omvendelsesdåb, og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige: på Jesus.“ (Ap. G. 19:4) Vi ser således, at Bibelen ikke siger, at dåben medførte tilgivelse for synder, men at den fandt sted for dem, der havde omvendt sig. Det var det, der var formålet med Johannes’ forkyndelse, og det var omvendelsen, der bragte tilgivelse for synder begået imod Lovpagten. Selve dåben fandt sted på grund af deres omvendelse eller var betinget heraf. Den var et tegn eller et billede på den, og omvendelsen blev således givet offentligt til kende over for Johannes og andre. Det forventedes med rette, at de, der således gav offentligt udtryk for deres omvendelse, ville modtage Messias, Kristus Jesus, som blev forkyndt af Johannes Døber.

20. a) Påvis videre, hvordan Johannes’ dåb var et symbol på en tidligere omvendelse. b) Bevis, om Jesu dåb for de kristne var anderledes end Johannes’ dåb.

²⁰ De moderne oversættelser af Bibelens kristne Græske Skrifter (ofte kaldet det Nye Testamente) bekræfter dette yderligere, som det fremgår af de følgende gengivelser af Johannes’ egne ord i Mattæus 3:11: „Jeg på den ene side døber jer med vand på grund af jeres omvendelse.“ (NW) „Jeg døber jer i vand som et tegn på jeres omvendelse.“ (AT) „Jeg døber jer i vand som et billede på jeres omvendelse.“ (C. B. Williams) I Lukas 3:3 læser vi, at Johannes Døber gik ud og „prædikede dåb for dem, der omvendte sig til syndernes forladelse“. (NW) „Prædikede en dåb, betinget af omvendelse.“ (Williams) „Forkyndende en dåb, hvorved menneskene omvendte sig for at få deres synder forladt.“ (Knox) Det var netop, fordi Johannes døbte mennesker som et symbol på den omvendelse, de havde foretaget, nemlig omvendelse fra synder imod Lovpagten, at han ikke kunne forstå, hvorfor Jesus kom til ham for at blive døbt, for Jesus havde ikke overtrådt Loven. Dog sagde Jesus til ham: „Lad det nu ske; thi således bør vi opfylde alt, hvad ret er!“ (Matt. 3:15) Yderligere bevis for, at Jesu og de kristnes dåb ikke er den samme som den, Johannes Døber forrettede, ses af beretningen i Apostlenes Gerninger 19:1-5. „Mens Apollos var i Korint, skete det, at Paulus, efter at være rejst gennem de højereliggende landsdele, kom ned til Efesus. Der traf han nogle disciple og spurgte dem: Fik I helligånden, da I kom til troen? De svarede: Vi har ikke engang hørt, at der er en helligånd. Han spurgte så: Hvilken dåb blev I da døbt med? De svarede: Med Johannes’ dåb. Da sagde Paulus: Johannes døbte med omvendelsesdåb, og han sagde til folket, at de skulle tro på den, som kom efter ham, det vil sige: på Jesus. Da de hørte dette, lod de sig døbe i Herren Jesu navn.“

21. Hvad er der endnu tilbage at undersøge i forbindelse med dem, der døbes?

Grundlaget for oplysning

Tiden vil aldrig løbe fra Bibelen; den er altid moderne, fordi den er selve grundlaget for oplysning. Tysklands store digter, Johann Wolfgang von Goethe, talte om oplysning og Bibelen. Goethe, en af de mest fremragende mænd inden for verdenslitteraturen, sagde: „Jeg er overbevist om, at Bibelen bliver om muligt endnu skønnere, jo mere man forstår den. Lad kultur og videnskab fortsat gøre fremskridt, og lad tanken løfte sig så højt, den kan, den vil aldrig nå op til kristendommens ophøjethed og moralske kultur, således som det lyser og skinner frem af evangelierne. Takket været den værdi, Bibelen har i sig selv, er den blevet genstand for så mange nationers og slægtleds overordentlige ærbødighed. Det er ikke alene en populær bog, det er en bog for folket. Jo større fremskridt tiderne kan opvise i intellektuel henseende, desto større vil mulighederne blive for at anvende Bibelen både som grundlag for og redskab til oplysning — den oplysning, som ikke har skabt pedanter, men sande vismænd.“ — The Supremacy of the Bible, side XXVIII.