om nogle teenageægteskaber har været gode, så har, i vor tids komplicerede samfund, mange flere været præget af ulykkelige forhold og skilsmisse. Det var Gud der indstiftede ægteskabet — men det er ikke noget universalmiddel mod menneskelige ufuldkommenheder. Det er kun så godt som de personer der er i det. Hvis der skal opnås lykke og fremgang må de to det drejer sig om være modne mennesker der har fast fodfæste på livets vej.

Opnå sand glæde som ugift

EN OPRIGTIG ung mand skrev til nogle kristne ældste for at få råd. Et år i forvejen, da han var enogtyve, havde han „besluttet at forblive ugift“ for at få en større andel i den kristne tjeneste. Hans brev fortsatte: „Nu er jeg ikke så fast i min beslutning om at forblive ugift. Jeg bliver let forelsket . . . Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!“

Skønt han selv skulle træffe afgørelsen ville en god vejledning indbefatte dette råd: „Arbejd på at finde sand glæde som ugift.“ Men hvad betyder det? Er det ensbetydende med at man må forblive ugift hele sit liv? Eller betyder det at en hvilken som helst opførsel er i orden, når blot man bevarer det som mål at være ugift? Hvilke praktiske skridt kan man tage?

Sådanne spørgsmål fortjener overvejelse, for vi er alle ugifte i det mindste en del af vort liv. De fleste har været voksne og ugifte i nogle år før de giftede sig. Andre vælger at forblive ugift langt ind i den voksne alder, af hensyn til en karriere eller for at dyrke særlige interesser. Nogle ville gerne gifte sig, men har endnu ikke fundet en passende ægtefælle. Og mange har været gift, men er igen alene på grund af deres ægtefælles død. Hvis De hører til en af disse kategorier, hvordan kan De så opnå sand glæde som ugift?

Se på sagen fra Guds side

Det er gavnligt at lægge mærke til hvad Gud siger i sit ord om den enlige stand og om ægteskab. Da han er vor Skaber, kan hans syn forventes at være rigtigt og ligevægtigt, ikke urimeligt eller fordrejet.

Gud indstiftede selv ægteskabet. Han vidste at i ægteskabet kunne mennesker glæde sig over gensidig hjælp, kammeratskab og lykke. Desuden kunne de på ærefuld måde frembringe afkom. (1 Mos. 2:18, 22-24) De hebraiske Skrifter indeholder mange eksempler på sande tilbedere der har glædet sig over ægteskabets gave.

Ej heller fordømte Jesus og hans apostle ægteskabet. Tværtimod bekræftede Kristus ægteskabets guddommelige oprindelse, og apostelen Peter var gift. (Matt. 19:4-6; 1 Kor. 9:5) Apostelen Paulus skrev med hensyn til beskyttelse mod umoralitet: „Hver mand [skal] have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ — 1 Kor. 7:2.