Sand kærlighed er loyal

HAR du nogen sinde været i store vanskeligheder eller været udsat for en eller anden form for modgang? Og har du i en sådan situation haft den trøst at en af dine venner kom dig til hjælp, stod dig bi og gav dig den moralske eller materielle støtte du så hårdt trængte til?

Hvis du har oplevet det, har du meget at være taknemmelig for, og hvad mere er: du har personligt erfaret at sand kærlighed er loyal. Som Guds inspirerede ord så passende udtrykker det: „Ven kan overgå broder i troskab.“ Ja, „ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød“. — Ordsp. 18:24; 17:17.

I Bibelen findes den smukke beretning om et sådant venskab, nemlig venskabet mellem David og Jonatan som levede for cirka tre tusind år siden. Beretningen om dette venskab er af arkæologen Albright blevet kaldt „en juvel af det klareste vand“. Bibelen fortæller at „Jonatans sjæl [blev] bundet til Davids sjæl, og han elskede ham som sin egen sjæl“. (1 Sam. 18:1) Dette skyldtes uden tvivl Jonatans dybe værdsættelse af Davids gode egenskaber.

Jonatan viste sig at være en sand og trofast ven, en ven der viste kærlighed når som helst. Han tog endog Davids parti imod sin egen fader, Saul, der fortæredes af et brændende, morderisk had til den unge David. Da Saul gav udtryk for sine morderiske planer i forbindelse med David, bad Jonatan for David: „Hvorfor skal han dræbes? Hvad har han gjort?“ — 1 Sam. 20:32.

Ja selv om Jonatan vidste at det var rigtigt når hans fader sagde at David skulle være Israels næste konge, var Jonatan ikke misundelig på David. Han var loyal, selv om det at han tog parti for David nær havde kostet ham livet, da hans fader kastede sit spyd efter ham fordi han havde talt godt om David. Jonatans loyalitet var uden tvivl David en kilde til trøst og styrke. — 1 Sam. 20:24-34.

Vi forstår udmærket at dette princip om at vise loyal kærlighed først og fremmest må følges i forholdet til vor Skaber, Bibelens Gud. Vi har naturligvis pligt til at elske ham og derfor også til at være loyale mod ham. Sande kristne beviser deres kærlighed til ham ved at komme ham til undsætning når han bagvaskes. En amerikansk senator, Frank Carlson, har givet en slående beskrivelse af hvordan folk alle vegne bagvasker Gud. Efter at have beskrevet vor tids tendens til „ikke at have tillid til nogen — ikke at tro nogen — ikke at tro på noget“, siger han: „Man kan ikke tage en avis, et tidsskrift eller en bog som ikke i sig selv og af sig selv er kritisk indstillet over for et eller andet, eller en eller anden, ja som endog tæller den almægtige Gud blandt sine ofre. Gud kritiseres næsten mere end noget andet i dag. Gud betvivles, angribes og anklages af flere mennesker — på flere måder og ved flere lejligheder — end nogen sinde før i dette lands historie.“ — U.S. News & World Report, 1. juli 1968.

Sande kristne kan og vil vise at Gud virkelig eksisterer, at han er det højeste væsen, den der fortjener vor kærlighed og tilbedelse. De bekendtgør med glæde grunden til at han har tilladt det onde at vare ved indtil nu, og at han snart vil gøre ende på det. — Sl. 83:19.

I vort forhold til andre mennesker har vi tid efter anden mulighed for at træde i skranken for en ven hvis der tales ilde om ham. Der var for eksempel engang en fremmed der henvendte sig i receptionen på Vagttårnsselskabets hovedkontor og begyndte at fremføre voldsomme beskyldninger mod et af Jehovas vidner. Broderen i receptionen afbrød den talende og sagde: „Jeg har ikke lyst til at høre på Deres beskyldninger. Hvis De har en klage at fremføre mod nogen, så gå til vedkommende selv, sådan som Jesus Kristus befalede det i Mattæus 18:15-17.“ Han lagde både loyalitet og visdom for dagen.

Ja, vær sen til at tro på alvorlige beskyldninger mod en ven eller trosfælle. Find først ud af om anklageren kender alle omstændighederne; der kan være tale om en misforståelse, og du kan måske løse problemet ved at forklare sagens sammenhæng. Men hvis kendsgerningerne bekræfter en alvorlig anklage, ville det være misforstået loyalitet at tage parti for en løgner, tyv eller frafalden. Loyalitet mod Gud og hans principper må komme før venskabet mellem mennesker, et venskab der for øvrigt også bør bygge på principper.

Lad os imidlertid antage at din ven virkelig har begået en fejl, er kommet til kort på et bestemt område, har givet efter for en medfødt svaghed eller har handlet uforstandigt på grund af umodenhed. Medmindre sagen er af virkelig alvorlig karakter kan du atter vise loyal kærlighed ved at komme ham til undsætning. Du kan fortælle at man må bære over med hinanden; du kan få forseelsen til at syne mindre og over for den forurettede eller den sladrende påpege at vi alle er ufuldkomne og at vi ikke må „tale ondt om nogen“. Især bør vor loyalitet udelukke at vi fortæller om andres fejl og mangler. Vi bør i stedet huske hvad den vise kong Salomon, som formede en mængde ordsprog, engang har udtalt: „Kærlighed skjuler alle synder.“ — Tit 3:2, NW; Ordsp. 10:12.

Det varmer én om hjertet når man hører at en ven er kommet én til undsætning! Her kan man virkelig sige at „kærligheden opbygger“! (1 Kor. 8:1) Den opbygger ikke alene ham der bliver taget i forsvar, men også den der kommer ham til hjælp, på grund af det mod og den loyalitet vedkommende lægger for dagen. Ordene „hvo andre kvæger, kvæges og selv“ viser sig også her at være sande. — Ordsp. 11:25.

Hvis vi er årvågne vil der stadig byde sig lejligheder for os til at vise at sand kærlighed er loyal. Den indviede kristne vil således stadig finde lejligheder til at forsvare sin Gud når han er sammen med andre, enten på sin arbejdsplads eller andre steder. Inden for familiekredsen er der, på grund af det nære indbyrdes forhold, også stadig mange lejligheder til at familiens medlemmer kan vise hinanden loyalitet.

Vil du gerne have at andre er loyale mod dig når du har brug for det? Så husk formaningen: „Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer!“ — Luk. 6:31.