Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jeres tjenestemøder
    Rigets Tjeneste – 1973 | April
    • ønsker måske at dele drøftelsen i emner som: Grunde for genbesøg; hvorfor bibelstudier oprettes og hvordan de påbegyndes; fremgangsmåden i ledelsen af studier; opbyggelsen af de rette egenskaber i de nye disciple, og hvordan man underviser på en måde der når ind til hjertet og frembringer værdsættelse.

      □ 10 min. „Stævnet forberedes — forbereder du dig?“ En familiegruppe drøfter under faderens ledelse artiklens indhold.

      □ 20 min. Afsluttende meddelelser. Omtal menighedens resultater i april. Afslut med et foredrag over 1973 Yearbook fra side 51, paragraf 1, til side 55, paragraf 3. Sang nr. 38.

  • Tilskynd alle til at overvære Herrens aftensmåltid
    Rigets Tjeneste – 1973 | April
    • Tilskynd alle til at overvære Herrens aftensmåltid

      Fejringen af Herrens aftensmåltid er en yderst vigtig begivenhed. Det er ikke bare et årsmøde, eller en højtidelighed til minde om en begivenhed som alle andre. Jesus sagde: „Gør dette til ihukommelse af mig!“ (Luk. 22:19; 1 Kor. 11:24) Det er en ihukommelse af personen Jesus Kristus. Højtiden drejer sig om det han gjorde og det han er nu. Den holdes i erkendelse af at han lever nu og udøver sin kongemagt, i den herlighed han opnåede ved sin trofaste færd og sit offer. Som hoved for den kristne menighed leder han dens virksomhed. Vi interesserer os for Jesu offer og hans plads i Guds hensigt — og for hvordan dette berører os. Herrens aftensmåltid giver os lejlighed til at overveje hvor vi selv befinder os i Jehovas ordning.

      2 Det ligger Gud stærkt på sinde at alle hans kristne vidner respekterer denne begivenhed og er til stede. Dette indskærper os — og især hyrderne i menigheden — hvor nødvendigt det er at sørge for at alle som er tilknyttet menigheden tilskyndes og hjælpes til at være med.

      3 Med dette for øje bør de ældste sørge for at brødrene besøger alle i menighedens distrikt som man ved har en vis interesse, eller som før er kommet til mindehøjtiden. I de fleste tilfælde kender forskellige forkyndere disse mennesker. Hver enkelt bogstudiegruppe kunne tage sig af det i sit område, og sørge for at de bliver besøgt. Desuden bør de der abonnerer på Vagttårnet have en særlig indbydelse.

      4 Hvad kan man sige for at appellere til de interesserede, ud over at give dem den trykte invitation? Nogle af dem har måske aldrig været i en rigssal. Eller de kan måske ikke se hvorfor de skulle komme, især ikke hvis de ikke er tilsluttet en menighed af Jehovas vidner. Og de interesserede forstår måske ikke fuldt ud hvorfor de der ikke har et himmelsk håb, bør være til stede.

      5 Til nogle kan man derfor sige at det ikke forventes at de deltager i nogen ceremoni eller noget ritual. Der vil ikke blive tale om voldsomme følelsesudbrud. Rigssalen tjener som undervisningslokale hvor man bliver oplært i Bibelen, og den er derfor ikke udsmykket med religiøse billeder, kors, altre, lys eller andet i den retning. Forklar at den eneste højtid Kristus påbød sine disciple at fejre, var mindet om hans død. Det er den eneste dag man bør helligholde. Af den grund bør alle som tror på Gud og ønsker at tilbede ham, føle at det angår dem.

      6 Men det væsentlige er: Hvad er årsagen til dette påbud? Og hvilken betydning har mindehøjtiden? Hvorfor bør vi ønske at være til stede? Fordi det berører selve vort liv. Det berører vort håb om verdensfred, og vort håb om en lykkelig tilværelse under sådanne fredelige forhold. Uanset hvem vi er, har Kristus løskøbt os med sit genløsningsoffer, og han ejer os. Han er vor Dommer. (Joh. 5:21, 22) Han er ikke længere et ringe menneske, men en vældig åndeskabning, Herre og Konge, og hans regering vil i den nærmeste fremtid overtage det fulde herredømme over jorden. Vi interesserer os afgjort for hvilket styre vi har. Hvordan kommer vi til at stå over for den der ejer os, vor Dommer og Konge?

      7 Snart vil goderne af Kristi offer blive anvendt til lægedom for alle lydige menneskers fysiske sygdomme. Alle som tror på Gud bør derfor være til stede for at opnå en bedre og dybere forståelse, og for at lære hvordan man kan få gavn af hans offer. Når Jehovas vidner i år fejrer denne begivenhed om aftenen den 17. april, vil en taler forklare meningen med Herrens aftensmåltid og dens betydning for os der lever nu. I forbindelse med brødet og vinen følger man nøje den fremgangsmåde der er beskrevet i Lukas 22:19, 20 — en enkel men betydningsfuld ceremoni.

      8 Af kærlighed til Gud og hans søn vil vi overvære Herrens aftensmåltid, og af kærlighed til vore medmennesker vil vi hjælpe dem der måske ikke indser betydningen af denne aften.

  • Tjenesterapport for februar
    Rigets Tjeneste – 1973 | April
    • Tjenesterapport for februar

      Sp.pio.: 89

      Gns. tim.: 139,7

      Gns. genb.: 59,3

      Gns. bist.: 4,2

      Gns. blade: 140,9

      Pionerer: 393

      Gns. tim.: 89,8

      Gns. genb.: 32,6

      Gns. bist.: 1,8

      Gns. blade: 94,4

      Mdt.pio.: 97

      Gns. tim.: 81,4

      Gns. genb.: 26,1

      Gns. bist.: 0,8

      Gns. blade: 99,5

      M.fork.: 12.538

      Gns. tim.: 8,4

      Gns. genb.: 4,2

      Gns. bist.: 0,4

      Gns. blade: 10,4

      Fork. i alt: 13.117

      Målet for 1973: 14.348

      Samlede antal bibelstudier: 6045

      Antal døbte indtil nu: 340

  • Stævnet forberedes — forbereder du dig?
    Rigets Tjeneste – 1973 | April
    • Stævnet forberedes — forbereder du dig?

      1 Der er allerede gjort mange forberedelser til det internationale stævne i Københavns Idrætspark. Vi er også begyndt at arbejde med det gode program der skal fremholdes ved stævnet. Det begynder onsdag den 18. juli klokken 10.00 og slutter søndag den 22. juli klokken 18.00. Planlæg at være i København ikke senere end den 17. juli, sådan at du kan indrette dig på dit logi og være med lige fra onsdag formiddag og få fuldt udbytte af stævnet.

      2 Selskabet planlægger nogle sightseeing-ture til gavn for brødrene fra Norge og for de brødre fra Danmark der gerne vil se nogle seværdigheder i og omkring København. Disse ture vil foregå tirsdag den 17. juli og mandag den 23. juli. Yderligere oplysninger vil blive sendt ud senere, sådan at du kan bestille billetter til de ture du gerne vil med på. Alle ture vil begynde ved Idrætshuset, Staunings Plads, Østerbro. Vi nævner dette nu for at du kan tage det i betragtning når du fastsætter din ankomstdato og din afrejsedato.

      3 Vi er for øjeblikket ved at udsende formularer til anmodning om logi. Hvis du gerne vil have logi gennem stævnets logibureau bedes du læse vejledningen på denne formular omhyggeligt og udfylde den nøjagtigt med alle de ønskede oplysninger. Husk endelig at oplyse ankomst- og afrejsedatoer. Send den derefter til kongresbureauet så hurtigt som muligt. Jo tidligere du indsender logianmodningen til bureauet, jo større mulighed er der for at du får det logi der passer dig bedst. Vi håber at de der kommer i bil vil tage imod et logi der ligger et stykke fra stævnepladsen, sådan at de handicappede eller de der rejser med tog eller bus kan få de værelser der har direkte trafikforbindelse til Idrætsparken. De der ønsker at bo på hotel bør udfylde logianmodningen og indsende den straks. Hvis du ønsker at bo på et bestemt hotel, er det bedst at du ordner det direkte med hotellet.

      4 Som nævnt i Rigets Tjeneste for marts bliver der oprettet en teltlejr med gode faciliteter på Roskilde Dyrskueplads. Vi regner med at hele familier vil køre frem og tilbage sammen. Det kan oplyses at der er fast togforbindelse mellem Roskilde station og Københavns hovedbanegård, og fra hovedbanegården kan man tage S-toget til Nordhavn station og derfra gå til Idrætsparken. Flere oplysninger om transportmuligheder vil blive bragt senere.

      5 Formularer angående tilmelding til frivillig tjeneste sendes også ud til menighederne. Vi vil gerne opfordre dig til at udfylde en formular og således tilbyde din hjælp med det arbejde der skal gøres i forbindelse med stævnet. Når mange er med, bliver byrden lettere, og alle kan få større åndelig gavn af stævnet.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del