„Al trøsts Gud“ er med os
„Velsignet være . . . al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel.“ — 2 Korinter 1:3, 4.
1, 2. Hvad sagde Paulus i Andet Korinterbrev 1:3-7 om trøst i perioder med trængsler?
JEHOVA er „al trøsts Gud“. Det vidste apostelen Paulus af egen erfaring. Derfor skrev han disse opmuntrende ord til sine medkristne:
2 „Velsignet være . . . den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel. . . . Men hvad enten vi er i trængsel, da er det til trøst og frelse for jer; eller vi trøstes, da er det til trøst for jer, en trøst som bevirker at I holder ud under de samme lidelser som vi også lider. Og vort håb for jer står fast, idet vi ved at ligesom I har del i lidelserne, på samme måde har I også del i trøsten.“ — 2 Korinter 1:3-7.
3. (a) Hvordan vidste Paulus at Jehova er „al trøsts Gud“? (b) Hvad kan trøste og opmuntre Jehovas vidner til at holde ud under prøvelser?
3 Ja, Paulus vidste at Jehova er „al trøsts Gud“. Han havde mærket sin himmelske Faders trøst og omsorg, og det især når han led „for retfærdigheds skyld“. (Jævnfør Mattæus 5:10.) Apostelen Paulus kunne derfor trøste andre og opmuntre dem til at holde ud under trængsler. Kristne vidner for Jehova der har holdt ud under prøvelser, har ved deres gode eksempel i trofasthed og tillid til Jehova ofte opmuntret medkristne til at forblive trofaste over for Gud. Og i det at udholde prøvelser var Paulus et godt eksempel for os.
Et eksempel på trofast udholdenhed
4, 5. (a) Hvornår skrev Paulus Andet Korinterbrev? (b) Hvori var Paulus jævnbyrdig med Korints „overmåde store apostle“, og hvori var han dem overlegen?
4 Omkring år 55 skrev Paulus sit andet inspirerede brev til de kristne i byen Korint. Dér mødte han modstand fra dem han lidt ironisk kaldte „overmåde store apostle“. Han forsvarede modigt sit apostelhverv, ikke for sin egen skyld, men „for Gud“, det vil sige for at frelse den menighed der tilhørte Jehova. (2 Korinter 11:5, 12-14; 12:11; 5:12, 13) Paulus viste at han i afstamning kunne måle sig med sine modstandere, og påpegede derefter at han var dem overlegen hvad angik arbejde, lidelser, rejser, farer og trængsler som en ’Kristi tjener’. Han skrev:
5 „Er de [modstanderne] Kristi tjenere? Jeg svarer som en vanvittig: jeg er det i endnu højere grad, med mere rigeligt af slid, med mere rigeligt af fængsler, med slag i overmål, ofte døden nær. Af jøder har jeg fem gange fået fyrre slag på ét nær, tre gange er jeg blevet slået med stokke, én gang er jeg blevet stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt i dybet; ofte på rejser, i farer fra floder, i farer fra røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra folk fra nationerne, i farer i byen, i farer i ørkenen, i farer på havet, i farer blandt falske brødre, i slid og slæb, ofte i søvnløse nætter, i sult og tørst, ofte i perioder uden mad, i kulde og nøgenhed.“ — 2 Korinter 11:21-27.
6. (a) Hvor læser vi om de oplevelser Paulus havde haft før han skrev Andet Korinterbrev? (b) Hvordan kan det gavne os at tænke på Paulus’ trofaste udholdenhed?
6 Bogen Apostelgerninger i Bibelen (9:3 til cirka 20:4) fortæller om nogle af de omtalte begivenheder i Paulus’ liv i tiden fra han blev kristen og til han skrev Andet Korinterbrev. Lad os se nærmere på hvad Paulus i den periode udholdt i trofasthed. Uden tvivl vil det opmuntre os til selv at udholde prøvelser i tillid til at „al trøsts Gud“ er med os.
’Mere rigeligt af slid og fængsler’
7. (a) Hvilket arbejde hentydes der til med ordene „mere rigeligt af slid“? (b) Hvordan udførte Paulus sin tjeneste at dømme efter det han sagde til de ældste i menigheden i Efesus? (c) Hvad ansporede Paulus til at arbejde energisk for den gode nyhed om Riget?
7 Mere rigeligt af slid: Som en forkynder af den gode nyhed havde Paulus „arbejdet langt hårdere“ end sine modstandere. (2 Korinter 11:23, Today’s English Version) Han havde naturligvis i længere tid været optaget af at forkynde, og tit i meget vanskeligt distrikt. I Efesus, for eksempel, hvor den hedenske gudinde Artemis blev tilbedt og hvor Paulus blev udsat for pøbeloverfald, var hans indsats både i forkyndelsen og for sine medtroende meget anstrengende, og somme tider ligefrem smertefuld. Men resultatet var en god åndelig frugt. Senere kunne han med god grund sige til de ældste i menigheden i Efesus: „Jeg [holdt mig] ikke . . . tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus. Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ (Apostelgerninger 20:17, 20, 21, 31; 19:1-41) Før disse ældstebrødre var blevet kristne, havde Paulus altså undervist dem i kristendommens grundsandheder i forkyndelsen „fra hus til hus“. Det var Jehovas ord og hans hellige ånd der virkede på Paulus’ hjerte og ansporede ham til at slide i det med at udbrede den gode nyhed og fremme Rigets interesser. (Esajas 61:1, 2; Romerne 10:8-10) Med denne energiske virksomhed satte apostelen et glimrende eksempel for kristne i det tyvende århundrede.
8. (a) Hvordan kunne Paulus sige at han havde haft „mere rigeligt af fængsler“ end de „overmåde store apostle“? (b) Hvad har uden tvivl været en trøst for Paulus og Silas mens de var fængslet i Filippi? Hvad gjorde de da et jordskælv befriede dem? (c) Hvordan kan Paulus’ oplevelser i fængselet i Filippi være til opmuntring for os?
8 Mere rigeligt af fængsler: Klemens fra Rom, der skrev i slutningen af det første århundrede, fortæller at Paulus havde været fængslet syv gange. Allerede før han skrev Andet Korinterbrev havde han været i fængsel oftere end de „overmåde store apostle“. Beretningen i Apostelgerninger fortæller om en af disse fængslinger — i byen Filippi i Makedonien. Paulus og Silas var tydeligvis lykkelige for at få lov til at lide „for retfærdigheds skyld“, for mens de sad i fængselet i Filippi bad de til Gud og priste ham med sang. De fandt trøst i at meditere over Skrifterne og i bevidstheden om at Gud hørte deres bønner og besvarede dem. (Salme 65:2, 3; 119:52) Da de blev befriet ved et jordskælv, flygtede de ikke, men „talte Jehovas ord til [arrestforvareren] og alle som var i hans hus“. Hvad blev resultatet? Arrestforvareren og hele hans husstand blev kristne! (Apostelgerninger 16:16-40) Denne beretning kan opmuntre fængslede vidner for Jehova til at udholde forfølgelsen med gudfrygtig glæde, bede meget, meditere over Guds ord og frimodigt tale om det! — Apostelgerninger 4:29-31.
Uforfærdet trods slag og dødsfarer
9. Hvad tyder ordene „slag i overmål“ på?
9 Med slag i overmål: Paulus var ofte blevet slået. Det oplyses også at han tit var i „dødsfare“. (Vers 23, da. aut.) Det antyder muligvis at slagene ved visse lejligheder var så voldsomme at Paulus næsten blev slået til døde.
10. (a) Hvordan havde Paulus ’ofte været døden nær’? (b) Hvad var det øjensynlig der holdt apostelen Paulus oppe når han var i „dødsfare“?
10 Ofte døden nær: Dette hentyder ikke nødvendigvis kun til de gange Paulus var blevet slået. Tidligere i det samme brev sagde Paulus: „Altid og alle vegne udholder vi i vort legeme den dødbringende behandling Jesus fik.“ (2 Korinter 4:10, 11) Paulus havde været i livsfare og havde lidt store smerter i Damaskus, Antiokia i Pisidien, Ikonium, Lystra, Tessalonika og Berøa. (Apostelgerninger 9:23-25; 13:49-51; 14:1-6, 19, 20; 17:1, 5-9, 13, 14) Måske blev han endda udsat for de romerske kampleges dødbringende farer, i betragtning af det han siger om at ’kæmpe med vilde dyr i Efesus’. (1 Korinter 15:32; se også Apostelgerninger 19:23-41; 2 Korinter 1:8-11.) Da Paulus’ liv så ofte var i fare, kunne han med god grund sige: „Daglig står jeg ansigt til ansigt med døden.“ (1 Korinter 15:31) Det der holdt Paulus oppe når han var i „dødsfare“, var uden tvivl Jehovas hellige ånd og troen på Guds vidunderlige løfter. — 2 Korinter 1:20-22.
11. På hvilken måde blev Paulus slået af jøderne?
11 Af jøder har jeg fem gange fået fyrre slag på ét nær: Paulus gav udtryk for at han fem gange var blevet slået af jøderne „for retfærdigheds skyld“, måske i deres synagoger. (Vers 24; Mattæus 10:17) Moseloven foreskrev afstraffelse med slag af kæppe eller stokke, og dommerne fastsatte antallet af slag alt efter misgerningens art. Men straffen var, meget humant, begrænset til 40 slag, og jøderne nedsatte det til 39 for at undgå at komme til at overtræde Loven. (5 Mosebog 25:1-3) Det var meget smertefuldt at blive slået på den måde. Men „al trøsts Gud“ styrkede Paulus til at finde sig i denne behandling i trofast udholdenhed.
12. (a) Hvad hentydede Paulus til da han sagde „tre gange er jeg blevet slået med stokke“? (b) Hvad kan være en hjælp til at holde ud hvis man bliver slået „for retfærdigheds skyld.“?
12 Tre gange er jeg blevet slået med stokke: I disse tre tilfælde blev Paulus åbenbart slået voldsomt af romerske officerer der bar stokke. (Vers 25) Stokkeslagene blev tildelt offeret efter at yderklæderne var blevet revet af ham. Som romersk borger var Paulus ifølge loven fritaget for at blive pryglet på den måde. Men det reddede ikke ham og Silas fra at få „mange slag“ før de blev fængslet som forkyndere af den gode nyhed i Filippi. (Apostelgerninger 16:19-24, 33, 35-40) At blive slået med stokke kunne være en temmelig brutal behandling, men med Guds ånds hjælp udholdt Paulus denne hårde medfart „for retfærdigheds skyld“. Med en lignende hjælp fra Gud har mange kristne i nutiden været i stand til at bevare deres integritet på trods af betydelig fysisk mishandling.
13. Hvor blev Paulus stenet? Hindrede det hans videre tjeneste?
13 Én gang er jeg blevet stenet: Fanatiske jøder i Lystra „stenede Paulus og slæbte ham uden for byen, idet de mente at han var død“. Formålet med steningen var naturligvis også at Paulus skulle dø. (Se også Tredje Mosebog 20:2; Apostelgerninger 7:58-60) Men „da disciplene slog kreds om ham, rejste han sig op og gik ind i byen“, og allerede næste dag fortsatte han på sine tjenesterejser. — Apostelgerninger 14:19-22.
Skibbrud og farer på havet
14. Hvad sagde Paulus om at lide skibbrud? Hvilken virkning havde skibbruddene på hans rejser for den gode nyheds skyld?
14 Tre gange har jeg lidt skibbrud: Apostelgerninger beretter kun om ét skibbrud, og det indtraf efter at Paulus havde skrevet til korinterne. Det skete da Paulus var på vej til Rom. (Apostelgerninger, kapitel 27) Før dette havde Paulus imidlertid ofte rejst med skib, og på sørejser langs kysten var skibbrud ikke usædvanlige. Selv om Bibelen ikke fortæller i detaljer om de tre skibbrud, er det i hvert fald tydeligt at farerne ved rejser på Middelhavet ikke fik Paulus til at begrænse sine rejser for den gode nyheds skyld.
15. (a) Hvad mente Paulus da han sagde: „Et døgn har jeg tilbragt i dybet“? (b) Hvordan hjalp „al trøsts Gud“ Paulus i dette tilfælde, og hvad bør det give os tillid til?
15 Et døgn har jeg tilbragt i dybet: Paulus mente naturligvis ikke at han mirakuløst havde overlevet en periode på 24 timer under vand. Som skibbruden har han muligvis tilbragt disse farefulde timer dels med at kæmpe for at svømme i det oprørte hav, dels med at klynge sig til træstykker eller vraggods fra et forlist skib. Selv hvis Paulus har befundet sig på en tømmerflåde, har denne oprivende tildragelse (der ikke nævnes andre steder i Bibelen) krævet mod og udholdenhed af ham, indtil han blev reddet eller på anden måde kom i land. Paulus har ganske givet ’råbt til Jehova i nøden’, og Jehova har frelst ham af hans trængsler. (Se Salme 107:23-31.) „Al trøsts Gud“ kan også besvare dine bønner. — Se Første Johannesbrev 5:13-15.
Vor Guds trøst svigter aldrig
16, 17. (a) Hvorfor kan vi sige at Jehovas hellige ånds hjælp er uvurderlig når vi lider „for retfærdigheds skyld“?
16 Vi har været inde på nogle af de kilder til trøst der hjalp Paulus til at være trofast mod Jehova, på trods af trængsler. Disse kilder til trøst fortjener at blive repeteret, for de kan også hjælpe Jehovas vidner i nutiden til at udholde lidelser „for retfærdigheds skyld“.
17 Jehovas hellige ånds hjælp er uvurderlig. Især under trængsler og modgang bør vi bede om ånden, lade os lede af den og vise dens frugter. (Lukas 11:13, Salme 143:10; Galaterne 5:22, 23) Jehovas ånd virker på vore hjerter og minder os om hans kærlighed, og visheden om dette trøster os og hjælper os til at udholde prøvelser. — Romerne 5:3-5; 8:35-39; 2 Tessaloniker 3:5.
18. Hvordan kan troen på Guds vidunderlige løfter være en trøst for os når vi kommer ud for prøvelser som kristne?
18 Troen på Jehovas vidunderlige løfter, som de fremholdes i Bibelen, vil også trøste os. (Romerne 15:4) Husk at Jesus „for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl“. (Hebræerne 12:1, 2) Og skulle vi sove ind i døden under vore trængsler, har vi de storslåede løfter om en opstandelse og om evigt liv i Guds nye orden, hvad enten vi har et himmelsk eller et jordisk håb. (Mattæus 10:28; Lukas 23:43. Johannes 5:28, 29; 17:3; 1 Korinter 15:53, 2 Peter 3:13) Hvor „kortvarig og let“ er trængselen ikke når vi har evigheden for øje! — 2 Korinter 4:16-18.
19. Hvordan kan bønnen give os trøst under trængsler?
19 At Gud giver os fred i sindet og styrke som svar på vore bønner vil også kunne trøste os meget under trængsler. (Se Lukas 22:32; Apostelgerninger 4:23-31; Jakob 5:16-18.) Jesus frembar inderlige bønner og anmodninger til Jehova, „som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt“. Ja, Jehova sendte en engel for at styrke Jesus i prøvelsens stund. (Hebræerne 5:7; Lukas 22:43) Også vi vil føle os trøstet når vi erfarer at Jehova besvarer vore bønner midt under vore trængsler.
20. I hvilke andre henseender overgik Paulus Korints „overmåde store apostle“, som vi vil komme ind på i næste artikel?
20 Hvis vi oprigtigt bestræber os for at holde ud i trofasthed som kristne vidner for Jehova, vil „al trøsts Gud“ være med os, ligesom han var med apostelen Paulus. Vi har indtil nu drøftet Paulus’ slid og hans lidelser. Men hans forsvar som en ’Kristi tjener’ viser at han også overgik Korints „overmåde store apostle“ i rejser, farer og modgang. Hvad kan vi lære af hans erfaringer i den henseende?
Husker du disse hovedpunkter?
■ Hvordan vidste apostelen Paulus at Jehova er „al trøsts Gud“?
■ Hvordan kan kristne der har udholdt trængsler, opmuntre medtroende til at forblive trofaste mod Jehova?
■ Hvilket arbejde var indbefattet i det Paulus omtalte som „rigeligt af slid“?
■ Hvordan kan vi have gavn af de erfaringer Paulus kom ud for i fængslerne?
■ På hvilke måder giver Jehova os en trøst der aldrig svigter?
[Illustration på side 9]
Paulus blev ofte fængslet, som han og Silas for eksempel blev i Filippi
[Illustration på side 11]
Paulus led skibbrud fire gange i løbet af sin tjeneste