har ladet hånt om den åndelige træning der kan fås ved den nye verdens samfunds menighedsmøder. Disse møder tjener en livsvigtig hensigt: de hjælper os til bestandig at holde blikket rettet mod sejrsprisen. Det er ikke så mærkeligt at de der regelmæssigt bliver borte fra møderne ofte går ud af løbet; de taber sejrsprisen af syne og deres udholdenheds styrke svækkes. — 1 Kor. 9:24; 1 Tim. 4:7.

23. Hvilke eksempler på mænd der hele deres liv kun havde én ting for øje, bør vi som en opmuntring for os selv, have i tanke?

²³ Når vi træner til løbet må vi tænke på sådanne eksempler som Abraham og Moses, der løb godt. Abraham „ventede på staden med de faste grundvolde“, og Moses „så ufravendt frem til at belønningen skulle uddeles“. (NW) De havde blikket rettet mod sejrsprisen! Især må vi tænke på den fuldkomne løber, Kristi Jesu eksempel. „Lad os med udholdenhed ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik mod Jesus, troens banebryder og fuldender, som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset [en marterpæl, NW] uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone.“ Lad Jesus være din pacer. — Hebr. 11:10, 26; 12:1, 2.

24. Hvorfor bør vi ikke tøve med at tage del i løbet nu, og hvordan bør vi løbe?

²⁴ Jesus, Paulus og fortidens trofaste vidner løb alle med blikket rettet mod sejrsprisen. Løb som de. Giv dig tid til at løbe sådan nu. Vi kan ikke være sikre på at forholdene vil begunstige os med færre forstyrrelser i morgen. Der vil sandsynligvis blive flere forstyrrelser efterhånden som denne verden nærmer sig sin undergang. Køb tid til at løbe mens det endnu er i dag. Værdsæt sejrsprisen på rette måde. Træn regelmæssigt. Aflæg byrder og forstyrrelser. Skær ned til det absolut nødvendige. Løb for at vinde: Løb med blikket rettet mod sejrsprisen!

Man påvirkes af sin omgangskreds

● Det bibelske princip „slet omgang fordærver gode sæder“ illustrerer hvorledes man påvirkes af omgang med de forkerte mennesker. På den anden side bidrager omgang med de rette mennesker til at danne og bevare nyttige vaner. Ernest White skriver i Christian Life and the Unconscious [Kristenlivet og det ubevidste] om „den måde hvorpå vi påvirker hinanden ved blot at omgås hinanden til hverdag“. „Et langvarigt og nært venskab med et andet menneske,“ siger han, „fremkalder en forandring som sker umærkeligt for os selv men som tydeligt kan iagttages af andre. Venskab er i sig selv en omskabende kraft som er større end kammeratskabets bevidste påvirkninger. Den forvandlende påvirkning der følger med mange års nært samliv med den mand eller kvinde som vi holder af, sætter langsomt sine spor, og somme tider kommer det som en stor overraskelse når vi opdager hvor meget vi er blevet påvirket i vor tankegang eller endog i vore vaner og vor handlemåde. Ligeledes kan der næppe være tvivl om at forældre og lærere overfører deres skjulte komplekser til de børn som de har ansvaret for. Hverken forældre eller børn er sig dette bevidst, men det viser sig i børnenes reaktion og opførsel.“ Hvor vigtigt at lærere og forældre viser det rette eksempel i tanke og handling!