kristne der har bibelske grunde for at være tilfreds med det han høster med sin segl. — Jævnfør Salme 126:5, 6.

24. Vil vor egen hellighed kunne modvirke påvirkning fra de omgivelser vi til stadighed er i berøring med?

²⁴ Vi vokser støt i den ene eller den anden retning, i en verdslig eller i en åndelig retning. Ve os hvis vi forleder os selv, eller lader os forlede af andre, til at tro at vi kan have en dårlig omgangskreds uden at få vore gode kristne vaner ødelagt. (1 Kor. 15:33) Vi kan ikke narre Gud ved at forsøge at se bort fra hans uforanderlige lov om at som vi sår skal vi høste, og om at det sted vi sår vil påvirke det vi høster. Gud advarer os om at vor personlige hellighed ikke automatisk vil smitte af på andre og gøre dem hellige. Tværtimod: hvis vi ikke er på vagt men til stadighed omgås urene verdslige mennesker, vil vi selv blive urene. — Hag. 2:10-14.

25. Hvordan vil vi, ifølge Galaterbrevet 5:19-24, kunne bevare et godt forhold til Guds rige?

²⁵ Hvis vi er fremsynede og ud fra Guds ord overtænker vore skridt, kan vi afgøre hvad udfaldet af vor handlemåde vil blive. Stiler vi efter at bevare et fredeligt forhold til Guds rige? Det vil vi aldrig kunne gøre ved hjælp af „kødets gerninger“! Hvis vi derimod opdyrker „åndens frugt“ vil vi ikke give efter for kødets lidenskaber og gerninger. Hvis vi omhyggeligt følger denne kurs vil vi kunne glæde os over at indhøste en frugt der er velegnet for Guds rige ved Kristus. — Gal. 5:19-24.

26. For hvilken adfærd vil vi blive belønnet med en høst af godkendte personlige egenskaber?

²⁶ Guds rige, hvis komme Kristi disciple længe har bedt om, vil nu snart rejse sig imod alle fjendtlige regeringer for at hævde Guds universelle suverænitet. Samtidig venter der os hver især en personlig høsttid i forbindelse med Guds rige. Vi bør udvise den største omhu med hensyn til de omgivelser eller den „jord“ hvori vi sår vore personlige egenskabers sæd. Vor omgangskreds i moralsk, religiøs og selskabelig henseende bør vælges blandt dem der først og sidst og til alle tider er for Guds rige ved Kristus. Når vi på forhånd omhyggeligt overvejer hvad det er vi sår og hvor vi gør det, og altid gør det med henblik på Guds rige, vil vi blive belønnet med en rigelig høst af frugt i form af en moden og virksom kristen personlighed. Dette vil i sandhed glæde Jehova Gud! Han vil vise os sin gunst ved at udtrykke sin uforbeholdne godkendelse af os og ved at skænke os alle de velsignelser hans godkendelse medfører.

27. Hvordan vil lignelsen i Markus 4:26-29 kunne få en gunstig opfyldelse i vort tilfælde?

²⁷ Under tidens voksende pres gør vi derfor klogt i at adlyde den betimelige formaning: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebr. 10:24, 25) Det vil for vort vedkommende resultere i en gunstig opfyldelse af den korte men magtfulde lignelse om sædemanden og såsæden som er gengivet i Markus 4:26-29. Så vil vi selv erfare hvordan man „glædes i høst“. Med stor fryd vil vi da til fulde forstå at „den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden“. — Gal. 6:8; Es. 9:3.

Falsk religion og krig

AT FALSK religion velsigner blodsudgydelse er ikke noget nyt. Allerede på de gamle ægypteres tid gik de hedenske præster ind for krig. I en omtale af præsterne for den falske gud Amon-Ra skriver E. A. Wallis Budge: „Der er grund til at tro at mange af de store ægyptiske togter i Syrien og Nubien ikke udelukkende blev foretaget med tanke på Ægyptens hæder og ære, men i lige så høj grad med tanke på at skaffe midler som kunne opretholde Amon-Ras templer, tempeltjeneste og præsteskab. Den slaviske troskab som alle de konger der bar navnene Thotmes, Amenhotep og Ramses viste Amon-Ra, og de overdådige gaver de ydede til hans helligdomme, antyder at det i virkeligheden var hans præster der bestemte over krig og fred.“ — The Gods of the Egyptians, bind II, side 12.