østzonen var muligvis slet ikke blevet genoptaget dersom vi ikke hver eneste dag kraftigt havde betonet at vor organisation i Tyskland førhen havde sit hovedkvarter i Magdeburg og at vi havde planer om at lede arbejdet i alle fire okkupationszoner fra dette kontor. Endelig samtykkede de, og arbejdet skred frem i kommunistzonen ganske som andre steder.

Inden længe var de tyske menigheder organiseret på ny. I begyndelsen forkyndte vi næsten udelukkende med Bibelen og en enkelt traktat, men vi kunne i det mindste mødes i frihed og hjælpe hinanden. Under disse møder i den første tid efter krigen kunne det ske at en broder eller søster faldt ned fra stolen af sult eller udmattelse. Fra vore brødre i Amerika og Schweiz modtog vi pakker med mad og klæder. Disse var en stor hjælp og blev oprigtigt værdsat.

Vi var 9000 forsamlet til konvent i Nürnberg i 1946. Begærligt slugte vi hvert ord der blev sagt. Også i Magdeburg blev der afholdt et konvent hvor 6000 var til stede. Man kan vanskeligt gengive russernes ansigtsudtryk og gestus da de hørte os synge og så hundreder vandre af sted til dåben. Ganske vist var sammenstimlen strengt forbudt, men efter at vi havde forklaret dåbens betydning gjorde russerne ingen ophævelser. Denne frihed under Østtysklands nye totalitære styre skulle ikke vare længe.

Selskabets præsident broder Knorr kom til Tyskland i 1947. Der blev skrevet kontrakt om leje af den bygning og den grund i Wiesbaden hvor vort udvidede betelhjem nu ligger. Her i Vesttyskland har de få tusind vidner der fandtes ved krigens slutning haft den glæde at erfare så voldsom en vækst at der i dag er 68.000 der nidkært forkynder den herlige nyhed om Jehovas nye verden. Mit hjerte strømmer over af glæde og taknemmelighed fordi Jehova har ladet dette ske. Jeg værdsætter også de lykkelige uger som jeg i 1950, 1953 og 1958 tilbragte ved de store internationale stævner i New York. Jehova har også foranstaltet stævner for os her i Tyskland, som for eksempel i 1955, da 125.000 kom til Nürnberg og Berlin. Man forundres over hvor meget Guds tjenere kan udrette og opleve i løbet af få år.

Udfrielsen sikker

Mens kommunisterne var vore medfanger i de nazistiske koncentrationslejre sagde de ofte truende til os: „Hvis vi nogen sinde kommer til magten vil vi hænge alle jer komedianter!“ I 1950 blussede den totalitære inkvisition op på ny i det kommunistiske Østtyskland i form af et forbud mod Jehovas vidner. Atter blev ejendommen i Magdeburg konfiskeret, og endnu en gang har vore brødre i tillid til at Jehova har magt til at udfri taget udfordringen op.

Kan I forstå hvorfor mine tanker ofte trænger igennem det jerntæppe som deler Tyskland, ind til de vidner der led i årevis i nazistiske lejre og som nu befinder sig i kommunistiske fængsler? For øjeblikket er 407 trofaste vidner fængslet i Østtyskland. Jeg tænker på halvfjerdsårige brødre som X og Y, og andre der ikke er meget yngre, som for eksempel broder Z, broder A og broder B, som alle på grund af deres trofasthed mod Jehova har tilbragt næsten tyve år i kløerne på Guds grusomme fjender.

De rapporter som slipper igennem er opmuntrende og tillidsfulde. Vore brødre dér står fast mens de holder sig håbet om Riget for øje og taler derom til deres næste. Derved giver de daglig bevis for at Jehova ved sin konge Kristus hersker midt iblandt sine fjender. Totalitære inkvisitioner kan fængsle og pine Jehovas folk hvis Jehova tillader det som et vidnesbyrd; men intet kan indespærre Jehovas ånd!

Måtte de under totalitær inkvisition forfulgte kristne og deres modstandere aldrig glemme at Jehova uophørligt var hos sine vidner under naziinkvisitionen. Han nærede og trøstede dem når de græd af udmattelse. Han gav dem fornyet mod når de faldt i afmagt. Dem der var trofaste til døden lovede han udfrielse ved en opstandelse. Og da hans tid var inde slog han portene op og befriede sit folk!

Sikkert er det at tro på Gud fører til udfrielse. Hans nye retfærdsverden står for døren! Jehovas vidner synger allerede: „Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!“ — 1 Kor. 15:57.

Vækst i Korea

● For ti år siden rasede krigen i Korea. Dengang befandt der sig enogtres Jehovas vidner rundt omkring i hele landet. I dag er der 3844 Jehovas vidner i Korea. Det vil sige at for hver af de enogtres har treogtres nye sluttet sig til. Hvilken vækst på ti år! — 1961 Yearbook of Jehovah’s Witnesses.