universet kan se den. Det vil også få alle der elsker sandheden, retfærdigheden og den rene tilbedelse, til at lovprise ham for evigt.

9. Hvilken kappe bør vi altid være iført?

⁹ Bort da med den ’mismodige ånd’! Lad os altid være iført „lovsangs kappe“ og juble over Jehova Gud ved hans salvede ypperstepræst, Jesus Kristus. — Es. 61:1-3, NW.

Flere „arbejdere“ søges — kan du være med?

DA JESUS var på jorden, påbegyndte han et arbejde der nu er så betydningsfuldt at hele menneskehedens fremtid afhænger af det. I en af sine lignelser talte han om at han selv såede „god sæd“, hvorimod Djævelen såede værdiløst „ukrudt“. Begge dele skulle vokse sammen indtil „høsten“, der ville finde sted ved „afslutningen på tingenes ordning“. Da ville englene som ’høstfolk’ indsamle udbyttet af den gode sæd og brænde det værdiløse ukrudt. — Matt. 13:36-43.

Det arbejde Jesus påbegyndte, var arbejdet med at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. I tre og et halvt år ofrede han al sin tid og lagde alle sine kræfter i dette arbejde. Han oplærte disciple og sendte dem ud for at de skulle oplære andre igen. Fra en lille begyndelse skulle dette arbejde til sidst nå ud til „jordens fjerneste egne“. (Apg. 1:8) Højdepunktet ville blive nået lige før „enden“ — da ville Rigets budskab være blevet forkyndt „på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Matt. 24:14) Alt peger på at vi nu er nået ind i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“. Vi befinder os i modbilledet til den bogstavelige høsttid der sluttede med jødernes løvhyttefest. (2 Mos. 23:16) Følgelig er de gode og de onde, der af Jesus blev sammenlignet med „får“ og „bukke“, nu ved at blive skilt fra hinanden, med enten liv eller død for øje. — Matt. 24:3-8; 25:31-46.

Hvad menneskehedens fremtid angår, er intet arbejde mere presserende eller betydningsfuldt end dette. Det vil aldrig blive gentaget; der er kun kort tid tilbage at fuldføre det i; og markerne er „hvide til høst“. (Joh. 4:35) Der er meget der skal gøres, og unødige forsinkelser kan koste dyrt. Der er udsigt til en rigelig høst, men „arbejderne er få“. Derfor rettes der en indtrængende anmodning om at ’sende flere arbejdere ud’ som kan hjælpe til. — Matt. 9:37, 38.

Hjælpepionerordningen har givet mange en god lejlighed til at udvide deres indsats for at få dette presserende arbejde gjort. Har du mulighed for at være med?

At gøre noget særligt giver glæde

Enhver som kender lidt til livet på landet, ved at høsten er en tid med særlig travlhed og ofte et slidsomt arbejde. Når afgrøden er moden må man i gang med at høste. Enhver udsættelse kan komme til at koste alvorlige tab. Alle, også kvinder og børn, må hjælpe til. Andre, mindre væsentlige pligter udskydes midlertidigt. Hver dag begynder arbejdet tidligt om morgenen og fortsætter ofte til langt ud på aftenen. Høsten er sandelig en tid hvor der skal arbejdes! Men det er også en tid med stor glæde over den rigelige afgrøde. — Es. 9:3.

På samme måde kræver det nuværende store ’høstarbejde’ at der gøres en særlig indsats. Arbejdet med at gøre disciple kan ikke udskydes til et mere belejligt tidspunkt. Der står menneskeliv på spil, og unødig udsættelse kan få vidtrækkende følger. Mange som ønsker at bruge tiden på bedste måde, har skåret ned på eller midlertidigt udskudt mindre vigtige gøremål. En helhjertet ’høstarbejder’ finder ofte at hans dag begynder tidligt og at han har meget at gøre før han endelig kan gå i seng om aftenen. Også kvinder og børn opfordres til at være med. Ja, den kristne menigheds opgave i denne høsttid indbefatter arbejde, masser af arbejde! Og de der deltager i arbejdet med hele deres sjæl, er „fyldt med glæde“ over den rigelige høst af nye disciple der kommer i hus. — Apg. 13:48, 52.

En glædelig reaktion

Behovet for flere „arbejdere“ ligger mange blandt Jehovas vidner oprigtigt på sinde, og de er hele tiden opmærksomme på hvordan de selv kan gøre en større indsats. Det har ikke været let for dem. De har måttet kæmpe mod mange ting der i stadig stigende grad lægger beslag på deres tid — det ustandselige pres mod familielivet, den økonomiske ustabilitet og hele det usunde klima de er omgivet af. De der har øget deres indsats i arbejdet trods disse hindringer, må i høj grad roses. Ved at gøre dette har de vist at de ønsker at ’være faste, urokkelige, idet de altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning’. (1 Kor. 15:58) Det er nu godt to år siden den ordning blev indført at man kunne melde sig som hjælpepioner med et nedsat mål på blot 60 timer om måneden i Rigets tjeneste. Reaktionen har været meget glædelig.