-
Nøjagtig kundskab fører til livVagttårnet – 1964 | 1. juli
-
-
Hvad kræves der?
Hvordan kan vi leve et liv der vil behage Gud, et liv der vil give os adgang til det lovede paradis? Hvad må vi gøre for at opnå den Almægtiges gunst?
Fundamentet vi må bygge på er nøjagtig kundskab. Ligesom den enkelte må have nøjagtigt kendskab til sit arbejde, og en læge må sidde inde med nøjagtig viden for at kunne foretage en operation der kan redde et menneskes liv, således må vi tilegne os nøjagtig kundskab om Gud for at kunne drage nytte af den foranstaltning som han har truffet for at vi mennesker kan opnå livet.
Hvorledes vil vi være i stand til at behage Gud hvis vi ikke er klar over hvad
-
-
Den kristne kvindes forrettighederVagttårnet – 1964 | 1. juli
-
-
18. Hvad tænkte Paulus uden tvivl på da han sagde at kvinden skulle have et myndighedstegn på hovedet „for englenes skyld“?
18 Hvorfor „for englenes skyld“? Det kan ikke være for at vise at hun underordner sig dem. Paulus nævner intet i 1 Korinter 11:3 om at engle er indsat som hoved over jordiske kvinder. Engle har hverken fået ledelsen i den kristne menighed eller forkyndelsen af den gode nyhed betroet. Der er derfor ikke tale om at kvinderne skal bære en hovedbeklædning af respekt for engle hvis hverv de påtager sig. Men både indviede mænd og kvinder siges at være „et skuespil . . . for hele verden, både for engle og mennesker“. (1 Kor. 4:9) En trofast kvinde kan således tjene som et eksempel for englene. Ved loyalt at rette sig efter Jehovas teokratiske ordning og underordne sig sit ægteskabelige overhoved og ved at vise respekt for menighedens mandlige medlemmer, viser hun englene i himmelen hvordan de bør forblive trofaste og underordne sig Jehova og hans regerende konge, Jesus Kristus.
19. Hvordan illustrerer Paulus forholdet mellem manden og kvinden i 1 Korinter 11:11, 12, og hvordan kan både manden og kvinden bevare en ydmyg indstilling?
19 For at manden imidlertid ikke skulle få en forkert opfattelse og mene at han var alt og kvinden intet, fortsætter Paulus i versene 11 og 12 i Første Korinterbrevs ellevte kapitel: „Dog, i Herren er det således, at hverken er kvinden noget uden manden eller manden noget uden kvinden. Thi ligesom kvinden blev til af manden, således bliver også manden til ved kvinden, men alt dette er fra Gud.“ Det er dette man bør holde sig for øje: Det er Gud og ikke mennesker der har bestemt hvordan forholdet mellem manden og kvinden skal være og at det er manden der er den overordnede, og det er også Gud der har fastsat reglerne for orden og opførsel i menigheden. Hvis vi betragter tingene under denne synsvinkel kan vi bevare ligevægten og i ydmyghed og taknemmelighed modtage Jehovas velsignelser, uanset om vi er mand eller kvinde.
20. Hvorfor tager vi spørgsmålet om hovedbeklædning op til drøftelse nu?
20 Øjensynlig var der i menigheden i Korint nogen diskussion om kvindens plads i menigheden, og apostelen tog sig tid til at fremsætte de gældende principper til underretning for alle, og så sluttede han med at sige: „Men hvis nogen vil strides og gøre sig til talsmænd for en anden skik, så har vi ingen anden og det har Guds menigheder heller ikke.“ (1 Kor. 11:16, NW) Selv om der måske ikke er nogen diskussion herom blandt Jehovas vidner i dag, vil det alligevel være på sin plads på nuværende tidspunkt at drøfte hvordan princippet gennemføres i praksis i den kristne menighed i dag. I det følgende nummer af Vagttårnet vil vi derfor betragte nogle af de situationer hvor der kan blive tale om en hovedbeklædning for de kvindelige forkyndere i den nye verdens samfund, så disse véd hvordan de bør handle i overensstemmelse med Skriften og bevare en god samvittighed.
-