tænkte jeg, for hun var lige blevet døbt, og der var ingen Jehovas vidner i den lille by. Da hun efter fem års forløb flyttede tilbage til Belém, efterlod hun sig en voksende menighed der havde sin egen rigssal.

For nylig er vi flyttet ind i et nyt, rummeligt og luftigt missionærhjem, oven på den første rigssal i Belém som menigheden selv ejer. Her glæder vi os over det opbyggende samvær med vore kristne brødre og søstre, akkurat som jeg har glædet mig over samværet med dem jeg har boet hos og arbejdet sammen med i de sidste otteogtyve år. Hvor er jeg taknemmelig for at et sådant samvær har gjort vejen lettere for mig og medført så mange velsignelser, som for eksempel dét at jeg nu har tilbragt over halvdelen af mit liv her i et missionærdistrikt og har hjulpet andre til at glæde sig over tjenesten for Riget.

Spørgsmål fra læserne

● Er det bibelsk rigtigt at stå fadder til et barn eller at lade andre stå fadder til ens børn? — U.S.A.

Det at en eller flere (som ikke er forældre til barnet) udpeges til at stå fadder når et lille barn døbes, og senere når det konfirmeres, er en skik som stammer fra den katolske kirke.a Den anvendes også i forbindelse med dåb eller konfirmation af voksne.

Når et spædbarn døbes beder fadderne (det vil sige gudfaderen og gudmoderen; som regel slægtninge eller venner der er døbte medlemmer af kirken) om „tro fra Guds kirke i barnets navn“. (The Catholic Encyclopedia) På barnets vegne bekender de også troen og beder om at det må blive døbt. Hvis forældrene på nogen måde forhindres i at opdrage barnet i den katolske tro, har gudfaderen og gudmoderen pligt til at oplære det i spørgsmål som angår tro og moral.

Når konfirmationen (der ligesom dåben regnes for et sakramente i den katolske kirke) skal holdes, udpeges der som regel en anden (eller andre) til at stå fadder. Den eller de der udvælges, må være grundigt oplært i den katolske tro.

Hvordan skal man ifølge Bibelen stille sig til denne skik? Først og fremmest må man sige at dåb af spædbørn er ubibelsk. I betragtning af at man forud for vanddåben må ’tage imod ordet’ og ’omvende sig’, og i betragtning af at den enkelte må træffe en højtidelig beslutning om at lade sig døbe, er det indlysende at den der døbes må have en vis alder. (Ap. G. 2:14, 38, 41) Apostelen Paulus skriver: „Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.“ (Rom. 10:10) Det kan et lille barn umuligt gøre. Bibelen udelukker altså dåb af spædbørn.

Desuden er der ingen der kan tro med hjertet eller bekende med munden på en andens vegne. Apostelen Paulus påpegede ganske vist at lydige mindreårige børn er „hellige“ når enten faderen eller moderen er troende. Sådan er det fordi Gud holder forældrene, og ikke nogen uden for husstanden, ansvarlige for børnene. (1 Kor. 7:14) Dette er en nådig foranstaltning Gud har truffet for sine trofaste tjenere. Men når sådanne børn bliver gamle nok til at de selv kan tage ansvaret, kommer de ikke længere ind under denne ordning. Det der afgør om den enkelte vil stå eller falde, er vedkommendes egen tro. — Rom. 14:4; Ez. 18:20.

Det er sandt at apostelen Paulus skrev til menigheden i Korint: „Thi om I så havde ti tusinde opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre; thi jeg er i Kristus Jesus blevet jeres fader ved evangeliet.“ (1 Kor. 4:15) Paulus var imidlertid ikke „gudfader“ for dem der udgjorde denne menighed. Han var mere end det. Han var den der fra først af var kommet til dem med evangeliet, hvorved de var kommet til troen. I åndelig forstand blev han derfor en fader for dem i kraft af dette livgivende budskab, skønt andre senere var med til at oplære dem. Paulus var nødt til at minde de kristne i Korint om dette fordi falske apostle var ved at drage dem bort fra Kristus. Han forlangte ikke at blive kaldt „Fader“ og henviste heller ikke til at han af nogen kirke var beskikket som deres gudfader. — 2 Kor. 11:3, 13.

I dag er den skik at have en gudfader eller en gudmoder mange steder kun en formalitet. Gudfaderen eller gudmoderen giver som regel barnet en gave og har derefter ikke meget at gøre med at opdrage barnet i troen. Men eftersom skikken kun bygger på en katolsk tradition og er i strid med Bibelen, vil sande kristne undgå enhver forbindelse med den.