Kristus? (Joh. 3:16) Ja, for der er ingen tvivl om at Bibelen både taler om himmelske og jordiske velsignelser og belønninger. Det logiske heri ser vi hvis vi blot tænker over spørgsmålet. Hvis alle de mange millioner der til sidst vil opnå frelse skulle i himmelen for at være præster og konger, hvem skulle de så tjene som præster for, og over hvem skulle de herske som konger? Men når vi forstår at kun 144.000 skal tjene på denne måde og at de vil velsigne de utallige millioner der bliver oprejst fra de døde og skal leve her på jorden, så lyder det fornuftigt. Når vi desuden tænker på at langt de fleste af dem der opstår fra de døde, i begyndelsen ikke vil have ret meget kundskab om Jehova Gud og om hans retfærdige krav, kan vi se hvor stort et arbejde det vil være for de himmelske præster og konger igen at bringe disse i harmoni med deres Skaber. Bibelen viser at der vil være tusind år sat til side til dette arbejde, og af den grund kaldes det tusindårsriget. — Es. 11:1-9; 2 Pet. 3:8; Åb. 20:4-6.

Der vil være „fyrster“ der tjener som jordiske repræsentanter for dette himmelske rige, sådan som det profetisk blev forudsagt om Jesus Kristus: „Dine sønner træde ind i dine fædres sted, sæt dem til fyrster rundt i landet!“ (Sl. 45:17) Disse fyrster vil indbefatte alle trosheltene lige fra Abel til Johannes Døber. Skal ingen af dem i himmelen? Nej. Hvordan kan vi vide det? Fordi Jesus sagde at indtil da, år 31 e.v.t., var der ingen der var steget op til himmelen. Og om Johannes Døber sagde han at blandt kvindefødte var der ingen større end han, „men den mindste i Himmeriget er større end han“. Bibelen siger også at selv kong David, en mand der havde Guds godkendelse, ikke var steget op til himmelen. — Matt. 11:11; Joh. 3:13; Ap. G. 2:25-35.

Hvorfor var der ingen af dem der kom i himmelen? Fordi vejen til himmelen først blev åbnet ved hjælp af Kristi offer. Desuden var der ingen der kunne komme der før ham, for han skulle være „førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle“. Det følger derfor heraf at kun de der døde efter Kristi død og opstandelse og himmelfart kunne gøre sig håb om at opnå liv i himlene. — Kol. 1:18; Hebr. 10:20; 2 Tim. 1:10.

Kendsgerningerne viser at kaldet eller indbydelsen fra Gud til himmelsk liv stort set er ophørt, idet det fulde antal er blevet kaldet og udvalgt. Det er grunden til at Jehovas kristne vidner i dag vidt og bredt forkynder den gode nyhed om evigt liv på en paradisisk jord under Guds rige. I betragtning af den tid vi lever i, fremholdes håbet om at „en stor skare“ af „andre får“ ikke behøver at dø, men kan komme fra denne gamle ordning ind i en ny tingenes ordning hvor de kan leve for evigt. For helt at gøre dette håb til Deres eget, opfordrer vi Dem til at studere Bibelen sammen med et af Jehovas vidner. — Joh. 10:16; Matt. 24:14.

Det nyttige æg

● Angående hønseægget skriver videnskabsmændene Romanoff i deres bog The Avian Egg [Fugleægget]: „Intet andet enkelt fødemiddel af animalsk oprindelse spises og nydes af så mange folkeslag verden over; intet fødemiddel serveres på så mange forskellige måder. Æggets popularitet skyldes ikke alene at det er så let at skaffe og har så mange anvendelsesmuligheder i madlavningen, men også at det er næsten uovertruffent i næringsværdi.“

Æg kan serveres på utallige måder: Rå, hårdkogte, blødkogte, pocherede, spejlede eller som røræg. De kan bruges til omeletter, æggesnaps og cremesovser, og kan desuden anvendes i bagværk, salater, is og andre desserter.

Ernæringseksperter regner æggeblommen for at være en af de bedste proteinkilder. Blommen er rig på mineraler som jern og kobber, og på A-, B- og D-vitamin. Desuden anvendes ægget, ikke at forglemme, i den lægevidenskabelige forskning.