denne måde gennemfører han en af hensigterne med sin genkomst, nemlig at dømme nationerne og adskille dem i „får“ og „bukke“. (Matt. 25:31-33) Ikke ved engles hjælp alene, men også ved trofaste kristne vidner gennemfører han dette, idet han sender dem ud på hele den beboede jord for at forkynde den gode nyhed om hans oprettede rige. — Matt. 24:14, NW.

Kristi genkomst betyder også at han vender sin opmærksomhed mod sine disciple der lever på jorden og mod andre medarvinger der sover i deres grave i jorden. Apostelen fortæller os: „Vi, som lever og bliver tilbage til Herrens komme, skal ingenlunde gå forud for de hensovede. Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå.“ (1 Tess. 4:15, 16) Da Jesus var her på jorden stod han foran stenen ved Lazarus’ grav og kaldte på ham at han skulle komme ud. Fra sin himmelske magtstilling kan han nu lade dette kald lyde samtidigt til tusinder af grave over hele jorden og ved hjælp af Guds ånd oprejse sine salvede efterfølgere fra døden til livet som Guds åndelige sønner så de kan blive hans medregenter i himmelen. (Åb. 14:1) Bibelens vidnesbyrd tilkendegiver at han begyndte at gøre dette i 1918.

Hans genkomst medfører også at han viser de trofaste kristne der stadig lever på jorden, sin gunst, og derfor læser vi i verset umiddelbart efter dem vi lige har citeret: „Derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren.“ (1 Tess. 4:17) Det betyder ikke at disse kristne vil blive fritaget for at bevise deres trofasthed til døden, men at deres konge nu godkender dem og forener dem med sig selv i ånden, på en måde der er lige så usynlig for det menneskelige

19. (a) Vil den omstændighed at en bestemt mand har besøgt en by, gøre denne by til noget særligt for de kristne? (b) Hvad er det af betydning at vide med hensyn til Babylon, og hvad er grunden? (c) Hvor må man gå hen for at få den fornødne kundskab om det store Babylon, og hvorfor må man søge her?

¹⁹ Kristne i dag ser hen til Kristus Jesus som den kristne menigheds grundvold og betragter apostlene som trofaste mænd der blev brugt af deres Hoved og Mester, Kristus, og som hviler på Grundvolden. De betragter ikke nogen by på jorden som center for deres religion eller som mere betydningsfuld end nogen anden by i Guds øjne på nuværende tidspunkt. Om en bestemt mand har besøgt en bestemt by har ingen betydning, heller ikke selv om han var en af Jesu Kristi apostle. Men det er vigtigt at vide at Peter ikke mente Rom da han sagde Babylon, for hvis Babylon er et skjult navn for Rom, så er Babylon den Store Rom. Nu viser Bibelen imidlertid at Babylon den Store er noget der har langt større betydning end Rom og har en langt større indflydelse end den religion der udgår fra Rom. Babylon den Store er den falske religions verdensimperium, det vil sige at den ikke alene omfatter den såkaldt kristne verdens men også den hedenske verdens religioner. For at adlyde den bibelske befaling om at drage ud fra det store Babylon behøver man ikke at være i Rom; man kan være et hvilket som helst sted på jorden og være åndelig fange af det store Babylon. Det er dette fangenskab man må frigøres fra. Man må se hvad det store Babylon er for at kunne flygte fra det og redde livet. For at kunne gøre det må man have en klar forståelse af hvad Bibelen siger om Babylon. Lad os derfor stole på Guds inspirerede ord fremfor menneskers overleveringer, der er uinspirerede og søger at støtte en forudfattet mening. Det er kun sandheden der frigør. — Joh. 8:32.