talt med og derefter studeret med, har vist sig at være god jord. De har indviet deres liv til Jehova. I 1969 alene blev 120.905 døbt og blev kristne vidner for Jehova. Kan vi så sige at disse indviede og døbte der er kendt som Jehovas vidner, bærer frugt, én hundrede fold, en anden tresindstyve, og en tredje tredive fold? Der må være nogle der har båret frugt! Se blot på de foregående fire år: i 1966 blev 58.904 døbt; i 1967 blev 74.981 døbt; i 1968 var tallet på 82.842, og nu i 1969 viste høsten sig at være på 120.905 indviede og døbte kristne som er begyndt at forkynde „ordet om Riget“. Det er storslået, og vi takker Jehova for hans rige velsignelse.

20. (a) Hvad vil det sige at „plante“ Guds ord? (b) Hvordan kan vi gøre dette i vort undervisningsarbejde?

²⁰ At plante et frø, et sædekorn eller lignende vil sige at nedlægge det i jorden til spiring og vækst. At plante Guds ord vil derfor sige at anbringe dette ord i et menneskes hjerte eller sind for at det skal slå rod og vokse. Det er undervisningen der medfører denne vækst. Når sandhedens sæd plantes i god jord, vil eleven bære frugt som følge af det han lærer. Han vil rette sig efter det. For århundreder siden da jøderne var Guds udvalgte folk og blev beskyttet af Jehova, sagde han til de israelitiske børns forældre at de skulle indprente Guds ords sandhed i deres børns sind. Jehova ønskede at de skulle have kundskab og forståelse. Hans befaling til forældrene lød: „Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte; og du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.“ — 5 Mos. 6:6, 7.

21. (a) Hvad undlod jøderne at gøre på Jesu tid, en fejl som også begås i kristenheden i dag? (b) Kan man i den såkaldt kristne verden i dag hævde at man ikke har haft lejlighed til at høre?

²¹ Imidlertid undlod jøderne som folk betragtet at følge den sunde vejledning de havde fået af deres fædre; de gik deres egne veje, og timelige bekymringer og rigdommens bedrag kvalte ordet og de havde ikke mere noget forhold til Gud. I den henseende adskiller de sig ikke fra kristenheden i dag. Den tager heller ikke imod Guds ord. De fleste ønsker ikke at være sande kristne. At det ville være sådan var apostelen Paulus opmærksom på, for han skrev: „For vi har fået den gode nyhed forkyndt lige så vel som de; men det ord de hørte gavnede dem ikke, fordi de ikke i tro var forenet med dem der virkelig hørte.“ (Hebr. 4:2, NW) Det fremgår af Paulus’ ord at mange hebræere havde fået Guds ord forkyndt, ja, han beskriver to slags mennesker, de som hørte og som ikke gjorde noget ved den gode nyhed, og andre som hørte og som i tro var blevet forenet med dem der forkyndte den gode nyhed. I dag går Jehovas vidner fra hus til hus og forkynder den gode nyhed, men for de fleste mennesker gælder det at deres „hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt“. (Matt. 13:15) Det er ikke fordi folk ikke har haft lejlighed til at høre sandheden. Det har de! I de sidste halvtreds år er den gode nyhed om Guds rige blevet forkyndt i hele verden, og især i de sidste femogtyve år med stigende intensitet; men forholdsvis få har reageret. Hvad må nu de der hører og fatter ordet om Riget gøre?

„Med mildhed“

22. (a) Hvilken frugt af ånden er nødvendig for at Guds ord kan indplantes i et menneske? (b) Hvilken slags mennesker udelukker dette?

²² Jesu halvbroder Jakob var uden tvivl godt kendt med Jesu lignelse om sædemanden, og da han talte om ordets indplantning har han muligvis haft denne lignelse i tanke. Det er jo selve essensen af den han giver idet han siger: „Aflæg derfor al urenhed og den overflødige ting, moralsk slethed, og tag med mildhed imod ordet som indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle.“ Vi vil gerne minde om at ordet som indplantes skal modtages med mildhed. Kristne lærere kan ikke undervise dem som er stolte og hovmodige. Den der mener om sig selv at han ved det hele, kan ikke vise ydmyghed. Jorden må ikke være så hård at den er som klippegrund, uigennemtrængelig. Når sandheden fra Bibelen vinder indpas i et sind der søger efter kundskab og forståelse og den bundfælder sig i hjertet og sindet hos et menneske der nærer dyb respekt for den store Skaber, vil sæden spire og gro og vil med tiden modnes. Som Jesus sagde: ’Den vil bære frugt.’ Nogle ville give hundrede fold, andre tres, og andre igen tredive fold. Hvor er det sandt! Når vi ser hvad der udrettes af dem der har sandheden og som bruger tid til at forkynde fra dør til dør og lede bibelstudier, ved vi at det er som det skal være. Sagde Jesus ikke: „Gå derfor og gør disciple af folk af alle nationer, idet I døber dem“? (Matt. 28:19, NW) Nogle Jehovas vidner vil måske i deres liv lære tredive mennesker sandheden at kende, andre tres og andre igen hundrede. Hvis „ordet om Riget“ sås i god jord vil det med tiden bære god frugt. Har du prøvet at undervise andre i Bibelens lære? Har du fulgt Jesu befaling om at ’gå og gøre disciple og døbe dem’?

23, 24. Hvad har over én million kristne vidner for Jehova gjort med hensyn til deres personlighed?

²³ Der er i dag mere end en million kristne vidner for Jehova der har taget skridt til at frelse deres liv ved at aflægge al kødelig urenhed og den overflødige ting der hedder moralsk slethed. De følger Paulus’ opfordring: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves ved sine bedrageriske lyster; men I skal fornys i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Ef. 4:22-24, NW) Den eneste måde hvorpå man kan iføre sig denne nye personlighed „der blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje“, er ved først at befri sig for den gamle personlighed. Derefter kan forandringen begynde. Den nye drivkraft der virker på sindet er et resultat af at man ’med mildhed har taget imod ordet som indplantes i en og som er i stand til at frelse ens sjæl’. Paulus var selv meget interesseret i at iføre sig denne nye personlighed, og derfor skrev han også, i Første Korinterbrev 9:27: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“

²⁴ „Ordet om Riget“ blev indplantet i denne Saulus fra Tarsus, som blev apostelen Paulus. Han viste sig at være god jord. Han ville gerne bære megen frugt. Han drog ud — han forkyndte — han døbte. I alt dette var han et godt eksempel for os i dag.

Hvordan ordet indplantes i Danmark

Fra Jehovas vidners årbog for 1970

DET var med stor forventning at brødrene i Danmark så forårskampagnen i møde. Foruden mindehøjtiden havde de det særlige offentlige foredrag at invitere til og desuden særnummeret af Vågn op! med titlen „Er det senere end du tror?“ at arbejde med. Begejstringen var så smittende at der til sidst var 1855 feriepionerer, hvilket bragte antallet af heltidstjenere op på over 2200. Der blev afsat over 545.000 blade, næsten 200.000 flere end det foregående år.

Sidst i marts udkom bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? på dansk, og i april måned alene blev der uddelt 27.000 eksemplarer, hvilket var overvældende i betragtning af at der hele det foregående tjenesteår kun var blevet spredt 19.700 bøger i Danmark.

At ordet også er blevet indplantet her i landet fremgår af følgende oplevelser:

Et specialpionerægtepar traf en dame som søsteren ret hurtigt begyndte et bibelstudium med. Damen forklarede at hendes ægteskab var ved at gå i opløsning og at hun og hendes mand havde besluttet at gå hver til sit. Forkynderne tilskyndede imidlertid damen til at gøre alt hvad hun kunne for at bevare ægteskabet, især fordi de havde tre børn. Damen talte med sin mand om spørgsmålet, og forkynderne fik også lejlighed til at drøfte det med ham. Selv om han ikke troede på Gud, var han dog venlig og imødekommende. Det gjorde et stort indtryk på ægteparret, at mens flere blandt deres nærmeste familie og venner havde tilskyndet dem til at gå