Jehova havde velsignet med en grad af herlighed. (Judas 8-10) På denne måde udtalte de „chokerende ting“ imod Jehova og blev fordømt for det. I overensstemmelse med Enoks profeti eksekverede Gud sin dom over de ugudelige da vandfloden kom på Noas tid. Således var det også ganske sikkert at Gud ville eksekvere dom over de ugudelige besmittere af kødet, og Jehovas vidner kan forvente at se en lignende dom blive eksekveret i vor tid. Vi bør i sandhed passe på vore gerninger og vor tale, så vi kan være til behag for Gud og undslippe ødelæggelsen.

Advarsel mod knurren og overmodig tale

20. Hvordan bør Jehovas tjenere betragte de ugudeliges knurren og beklagelser?

²⁰ Judas omtaler nu nogle andre træk ved de ugudelige mennesker:

„Det er dem der knurrer og klager over deres lod i livet, idet de vandrer efter deres egne ønsker, og deres mund taler overmodige ting, mens de beundrer personligheder for egen fordels skyld.“ (Judas 16)

Kristne vidner for Jehova får denne formaning: „Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser.“ (Filipperne 2:14, 15) Men disse „ugudelige“ beklagede sig, eller „knurrede“ ligesom israelitterne der knurrede imod Moses og Aron og omkom i ørkenen; det var i virkeligheden Gud de havde knurret imod. (4 Mosebog 14:1-38; 1 Korinter 10:10) De dyriske mennesker ’klagede over deres lod i livet’ ligesom visse fattige i verden måske ville klage over at de ikke var velhavende. Som de sande kristne på Judas’ tid vil Jehovas vidner i dag naturligvis sætte deres lid til den himmelske visdom og til Guds ånds hjælp når de skal holde ud under svære forhold. Måtte vi aldrig være som de ugudelige på Judas’ tid der knurrede!

21. (a) På hvilken måde ’vandrede de ugudelige efter deres egne ønsker’? (b) På hvilken måde ’beundrede de personligheder for egen fordels skyld’, og hvorfor var det forkert?

²¹ Disse vildfarne mænd ’vandrede efter deres egne ønsker’ idet de lod sig lede af deres umoralske begær og ikke af Guds eller hans søns bud. (Se også Jakob 4:1-3.) Og samtidig med at ’deres mund talte overmodige ting’ (’de førte store ord i munden’ Seidelin), udvalgte de nogle få personer som de omgav med en hyklerisk form for beundring. (Salme 140:12a; Titus 1:10, 11; 2 Peter 2:18, 19) De umoralske mennesker ’beundrede personligheder for egen fordels skyld’. De søgte gunst og støtte hos de rige eller hos andre fremtrædende, idet de håbede på en eller anden materiel eller social fordel. Dette var selvfølgelig groft egoistisk, og det gjorde overtræderne blinde for værdien af at søge Jehovas gunst, et langt højere mål. Det var mangel på respekt for den øverste Dommer, og de kom derfor under ødelæggelsens dom.

22. Hvad har vi indtil nu lært i vor gennemgang af Judas’ brev, og hvad indeholder hans afsluttende ord?

²² I sit brev gav Judas sine medtroende en klar opfordring til at ’kæmpe en hård kamp for troen’. Han advarede dem ved at nævne bibelske eksempler på umoralitet, oprørskhed og knurren, og han lod dem ikke i tvivl om at Gud ville eksekvere sin dom. Det er meget betimeligt for Jehovas vidner at studere disse advarsler. Det følgende vil vise os at Judas’ afsluttende ord, deriblandt hans inderlige bøn, også har meget at sige Jehovas tilbedere.

’I elskede, bevar jer selv i Guds kærlighed’

„I, mine elskede, idet I opbygger jer selv på jeres allerhelligste tro og beder med hellig ånd, skal I bevare jer selv i Guds kærlighed“. — Judas 20, 21.

1, 2. Hvilken vejledning finder vi, foruden advarsler, i Judas’ brev?

JEHOVAS ufortjente godhed fremgår med største tydelighed af alt hvad han gør for dem der elsker ham. Gennem sit inspirerede ord viser han hvad han kræver af dem. Og hvor kan vi være taknemmelige for at en del af Guds ord, Judas’ brev, giver os advarsler der kan hjælpe os til at bevare et godt forhold til Jehova Gud!

² Judas giver os imidlertid ikke kun advarsler; han viser også hvad vi må gøre for at blive opbygget åndeligt og for at ’bevare os selv i Guds kærlighed’. Med henblik på dette vil vi have stor gavn af at se nærmere på den sidste del af Judas’ brev.

Latterliggørelse forudsagt

3, 4. Hvilke „udtalelser“ af Jesu apostle var det Judas henviste til?

³ Judas giver os en vigtig påmindelse:

„Men I, mine elskede, husk de udtalelser som tidligere er blevet fremsat af vor Herres Jesu Kristi apostle; de plejede at sige til jer: ’I den sidste tid vil der være folk som latterliggør og som vandrer i overensstemmelse med deres ønsker om ugudelige ting.’ Det er dem der laver adskillelser, de er sjælelige og har ikke åndelighed.“ (Judas 17-19)

En stor del af Judas’ brev tjente til at afsløre de „ugudelige“ der underfundigt sneg sig ind i menigheden. I en særlig appel til sine medtroende, som han havde stor hengivenhed for, beder Judas nu læserne om at huske nogle ord som Jesu apostle har udtalt. Alle sande kristne vil føle sig tilskyndet til at ’kæmpe en hård kamp for troen’ når de tænker på disse udtalelser.

⁴ Apostelen Paulus advarede for eksempel sine medtilsynsmænd om at der iblandt dem ville fremstå nogle der ’fremførte fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig’. (Apostelgerninger 20:29, 30) Han skrev til Timoteus at ’i de senere tidsperioder vil nogle falde fra troen’. (1 Timoteus 4:1, 2) Og apostelen Peter advarede direkte om at der ’i de sidste dage ville komme folk som latterliggjorde og sagde: „Hvor er denne hans lovede nærværelse?“’ — 2 Peter 3:1-4.

5. Hvordan blev trofaste kristne måske behandlet af de „ugudelige“ der havde sneget sig ind i menigheden? Hvordan skulle de gudfrygtige reagere på dette?

⁵ Modtagerne af Judas’ brev havde derfor god grund til at regne med at der i perioden lige før afslutningen på den jødiske tingenes ordning ville fremstå nogle