Men hvor er vandet så nu, hvis det virkelig, som beretningen siger, dækkede „alle de høje bjerge“? Det er uden tvivl stadig her på jorden. Man mener at havene engang var mindre og landmasserne større end de er i dag, blandt andet fordi man har opdaget flodlejer som fortsætter langt ud på havbunden. Der er også vidnesbyrd om at mange af bjergene før i tiden var meget lavere end de er nu, og at nogle bjerge endog er blevet presset op fra havbunden. Om den nuværende fordeling af land og hav oplyste National Geographic for januar 1945: „Der er ti gange så meget vand i havene som der er land over havoverfladen. Hvis man jævner alle landmasserne ud, vil vandet dække hele jorden i en højde af 2,4 kilometer.“ (S. 105) Før bjergmasserne blev presset i vejret og havbunden sank, og før der dannedes iskapper ved polerne, kunne Vandflodens vand altså udmærket dække „alle de høje bjerge“, sådan som den inspirerede beretning siger. — 1Mo 7:19.

Hvor vandet kom fra. Det siges at hvis al vanddampen i atmosfæren pludselig fortættedes og faldt ned som regn, ville den gennemsnitlige nedbørsmængde over hele jorden højst blive nogle få centimeter. Hvor kom vandet til den vældige vandflod på Noas tid da fra? Ifølge beretningen i Første Mosebog sagde Gud til Noa: „Jeg bringer vandfloden [el.: „himmeloceanet“; hebr.: hammabbulʹ] med dens vande over jorden.“ (1Mo 6:17, fdn.) I det næste kapitel beskrives hvad der skete: „På denne dag sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes.“ (1Mo 7:11) Vandfloden var så overvældende at „alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket“. — 1Mo 7:19.